I sit livs sene år sagde Agnes Henningsen engang, at hvis man levede længe nok, kunne man nå at blive berømt to gange, en skæbne hun mente var overgået hende selv. Først var hun i en lang årrække, som enlig mor til fire børn, og som forfatter berygtet for sin levevis og sine teorier.
Og dernæst blev hun berømt, da hun som ældre genoptog skriveriet efter alle romanerne og nu tog fat på erindringsbøgerne, der med sine otte bind og mere end 2000 sider udgør det ene af vores danske litteraturs to største værker i erindringsgenren. Det andet er Johanne Luise Heibergs.
Og man kunne så tilføje, at hun nu, 20 år efter sin død, posthumt er gledet ind i en tredje bølge af berømmelse - eller i hvert fald fornyet interesse og kendthed. Hendes erindringer og foreløbig enkelte af hendes romaner er blevet genoptrykt, og hendes usædvanlige livsførelse og meninger er igen genstand for megen opmærksomhed.
Agnes Henningsen er født i 1868 og voksede op i et dansk borgermiljø, som var præget af tidens store modsætninger: på den ene side konventionel strenghed og snæverhed - dronning Victoria levede endnu - og på den anden de nye frihedsideer, som med naturalismens fremtrængen gjorde sig mere og mere gældende op mod det nye århundrede.