”Lad mig træde i karakter,” synes alle kvinderne hos Iselin C. Hermann at sukke. ”Lad mig komme væk fra mig selv og mit eget altomsluttende følelseshav”, synes hele forfatterskabet at råbe. Der sukkes og sanses og bruges forfærdelig megen tid på at længes og være ude af sig selv. Forfatteren synes til gengæld at hviske til dem: ”Hold nu op med at være så meget i jeres følelsers vold.” Hele forfatterskabet er en undersøgelse af de skæbnepunkter, der får et menneskes liv til at tage retning.
Prioritaire er en brevroman, og som sådan en gennemført genreroman. En kvinde, Delphine Hav, har beundret et maleri og skriver til dets franske maler Jean Luc Foreur: ” – et sted under huden, der hvor kødet begynder at blive flydende, ser jeg Deres billede Sans titre 2,22 x 2, som det hang i Gallerie Y i Paris. (…)” skriver Delphine Hav. Der udvikler sig en lidenskabelig forelskelse af korrespondancen mellem de to lidt ensomme mennesker. Finalen er trist og uforudsigelig.