Forfatterskabets tidlige udvikling

Per Højholt er født i Esbjerg den 22. juli 1928 og modtager sine første inspirationer i barndomshjemmet, hvor han gennem faderens kunstinteresse og kommunistiske sympatier tidligt bliver introduceret til modernistisk malerkunst og litteratur og opdraget med en kritisk bevidsthed.

Efter studentereksamen i 1947 uddanner Højholt sig til bibliotekar, fordi digtningen derved ikke behøver at være en fritidsinteresse, som han senere siger under henvisning til datidens ringe arbejdspres inden for biblioteksvæsnet. Efter en periode med forskellige bibliotekarjobs kommer Højholt i 1965 på livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond og helliger sig derefter digtningen på fuld tid.

Den litterære debut finder sted i tidsskriftet Heretica i 1948, og i 1949 udkommer digtsamlingen Hesten og solen . Først i 1956 følger den næste samling digte, Skrift på vind og vand , og der går endnu syv år, før det egentlige gennembrud finder sted i 1963 med digtsamlingen Poetens hoved , hvor forskellige påvirkninger samles til et selvstændigt og komplekst udtryk.

Men i denne periode eksperimenterer Højholt voldsomt med forskellige litterære former, og han påvirkes af den internationale modernistiske digtning, der nærmest ikke er til stede i samtidens litterære miljø: St. Mallarmé, Ezra Pound, Gunnar Ekelöf, surrealisme, konkretisme. Faktisk er der tale om flere parallelle forfatterskaber i denne periode: Højholt forholder sig bevidst epigonisk til forskelligartede forbilleder. Det lykkes ham dog først kun at få publiceret den poesi, der ligner den allerede anerkendte, og ikke den mere eksperimenterende digtning.

I 60erne markerer Højholt sig som en af de allervæsentligste digtere, der har skrevet på dansk. I starten er han kun kendt af en inderkreds, han er nærmest en digternes digter og sætter det ekstremt høje krav til sin digtning, at hvert digt skal være et traditions? og sprogbevidst eksperiment, der udtømmer sin æstetik.

I 1966 udgives to vidt forskellige digtsamlinger, Min hånd 66 og Show , den første med en indlagt plade med oplæsning fra begge samlinger. Dette bliver samtidig starten på den show-virksomhed med oplæsning, gags, vittigheder, der er med til at præge den midterste del af forfatterskabet.