Portrætfoto af Tove Jansson
Foto: Hans Paul

Tove Jansson

cand.mag. Helle Eeg, 2015. Opdateret af cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, juni 2021. Blå bog og bibliografi opdateret oktober 2023.
Top image group
Portrætfoto af Tove Jansson
Foto: Hans Paul

Tove Jansson er verdensberømt for sine Mumitrolde, men fra 1970 skrev hun kun voksenlitteratur. Der er dog mange sammenfald mellem Mumiuniverset og Tove Janssons voksenprosa. Udover at trække på sin egen families historie har Tove Jansson i sine voksenbøger videreført den nysgerrige, sansende åbenhed, som kendetegner barnets møde med verden, og i fortællingerne blander det hverdagslige sig med en livlig fantasi. Her er også den samme balancegang mellem det idylliske og det faretruende, mellem livskraft og melankoli. 

 

137100983

Blå bog

Født: 9. august 1914 i Helsinki, Finland.

Død: 27. juni 2001 i Helsinki, Finland.

Uddannelse: Studier ved Tekniske skolan i Stockholm og ved den finske kunstforenings skole Ateneum i Helsinki.

Debut: Småtrollen och den stora översvämningen. 1945 (Mumitroldene, 1954).

Litteraturpriser: Niels Holgersson-plaketten, 1953. H.C. Andersen-medaljen, 1966. Mårbackapriset, 1972. Findlanspriset, 1993. Selma Lagerlöfsprisen, 1993 og Svenska Akademiens stora pris, 1994.

Seneste udgivelse: Ærligt spil. Gyldendal, 2023. (Rent spel, 1989). Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt.

 

 

Videoklip

BBC-dokumentar om Tove Janssons liv og værk:

Artikel type
voksne

Baggrund

“Sophia ventede. Der var bønhørelse i luften. Hun vogtede på havet og så, at horisonten blev sort. Det sorte bredte sig ud over havet, der krusedes af forventning og skræk. Det kom nærmere. Med en høj susende hvisken nåede vinden frem til øen og for videre, så blev der stille igen. Sophia ventede på stranden, strandgræsset lå fladt hen over jorden som en lys pels. Nu kom et nyt mørke farende over vandet, det var den store storm!”
“Sommerbogen”, s. 154.

Tove Marika Jansson blev født den 9. august 1914 i Helsinki i Finland. Her voksede hun op i et frisindet kunstnerhjem. Moderen Signe Hammarsten-Jansson var tegner, og faderen Viktor Jansson var skulptør. Somrene tilbragte familien, der desuden talte to yngre brødre, på Bildö, en ø i den stockholmske skærgård, der senere blev model for Mumidalen.

Allerede som 15-årig debuterede Jansson som tegner i det politisk satiriske blad Garm, og året efter tog hun til Stockholm for at studere ved Tekniska skolan (nu Konstfack, Sveriges største kunst- og designskole). Efter studierne fortsatte hun på den finske kunstforenings skole Ateneum i Helsinki. Op igennem 1940’erne og frem til bladets lukning i 1953 var Jansson en markant profil i Garm. Det var også her i bladet, at figuren Mumitrolden dukkede op første gang, nemlig under navnet Snork. Sideløbende med arbejdet som karikaturtegner arbejdede hun netop på sin første bog om Mumiuniverset. I alt skrev Jansson ni bøger om Mumifamilien, og dertil kommer seks billedbøger og en række daglige tegneseriestriber, der udkom mellem 1953 og 1961.

Fra 1968 og frem til få år før sin død skrev Tove Jansson bøger til voksne. Den sidste Mumibog, ”Sent i november”, udkom i 1970, og fra da af skrev hun kun til voksne. Det er dog mest som skaber af Mumitroldene, at Jansson kendes, og først i 2014 – det år hun ville være fyldt 100 år – udkom de første af hendes voksenbøger på dansk. 

Tove Jansson var en arbejdshest, der brugte de fleste af sine vågne timer på at tegne, male og skrive i sit tårnværelse i lejligheden i Helsinki, hvor hun boede fra 1947 og frem til sin død. Lejligheden var via en loftsgang forbundet med en nærliggende lejlighed, hvor Tove Janssons livslange partner, grafikeren Tuulikki Pietilä havde sit hjem og atelier. Det var også med Tuulikki, at Tove Jansson byggede et hus på en øde skærgårdsø nær det sted, hun som barn havde holdt ferie med sin familie. Det naturnære liv på øen var en stor del af Tove Janssons liv på hendes ældre dage og fungerede også som inspirationskilde til hendes nok mest kendte voksenbog, ”Sommerbogen”.

Tove Jansson døde den 27. juni 2001 i Helsinki. Året efter indstiftedes Tove Jansson-prisen til minde om hendes forfatterskab. Den uddeles hvert tredje år til en, der fortjenstfuldt har bidraget til børne- og ungdomskulturen i Finland.

Billedhuggerens datter

”Jo mindre man er, jo større er julen. Inde under granen er julen enorm, den er en grøn jungle med røde æbler og sørgmodigt blide engle, som snurrer rundt om sig selv i deres sytråd og bevogter urskovens indgang. Og urskoven fortsætter i al uendelighed inde i gaskuglerne, julen er en absolut tryghed, takket være juletræet.”
”Billedhuggerens datter”, s. 133.

Tove Janssons første voksenbog ”Bildhuggarens dotter” fra 1968 (”Billedhuggerens datter”, 2014) er selvbiografisk og handler om hendes barndom i en frisindet kunstnerfamilie i Helsinki. Hendes far var billedhuggeren Viktor Jansson og hendes mor tegneren Signe Hammarsten-Jansson. Kapitlerne er selvstændige noveller og handler om hvert sit barndomsminde. Familien holdt til i deres lejlighed i Helsinki om vinteren og om sommeren på Bildö, en ø i den Stockholmske skærgård, hvilket senere skulle blive model for Mumidalen. 

Der er i det hele taget mange sammenfald mellem hendes barndomserindringer og Mumifamiliens liv, ikke mindst den selvoptagede, men højt elskede faderfigur.

51258657

Barnet Tove Jansson idealiserer sin far, hans sviregilder og hans barnlige glæde for ildebrande og tordenskrald. For den voksne læser er det dog let også at se de mere problematiske sider af hans karakter. 

Denne vaklen mellem barndommens idyl og truslen fra det ukendte er, ligesom i Mumibøgerne, en rød tråd igennem ”Billedhuggerens datter”. En vinter besøger Tove og hendes mor et sommerhus og sner inde, det er på en gang hyggeligt og virkelig farligt set fra barnets perspektiv.

Indledningsnovellen handler om, at Tove og hendes kusine Karin kæmper om deres morfar, præstens, opmærksomhed. De konkurrerer om at være den mest hellige og gudfrygtige, og stor er Toves ærgrelse den dag, Karin fortæller, at Gud har udvalgt hende og ikke Tove. Af ren jalousi laver Tove en guldkalv for at vække Guds vrede, men i stedet får hun ros af sin mormor for at have lavet et flot lam. Det hele er på en gang en leg og blodig alvor, og det er det, der gør Janssons barndomserindringer så troværdige.

 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Billedhuggerens datter"