Portræt af Søren Jessen
Foto: Robin Skjoldborg

Søren Jessen

cand.mag. Ester Skibsted Holm, 2013. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2021. Blå bog og bibliografi opdateret august 2023.
Top image group
Portræt af Søren Jessen
Foto: Robin Skjoldborg

Forfatter og illustrator Søren Jessens forfatterskab er ikke kun omfattende men også meget bredt favnende. Han startede sin forfatterkarriere med at skrive og tegne bøger til de yngste, men skriver i dag til alle aldre. Hvad end målgruppen er børn, unge eller voksne, bærer Jessens bøger præg af en velholdt barnlig lege- og fortællelyst. Han tager børnene med til fjerne planeter, indfører ungdommen i verden fra flueperspektiv og inviterer den voksne læser indenfor i barnets fantasifulde univers. I alle Jessens bøger flettes humoren ind i alvoren og omvendt, ligesom det finurligt lommefilosofiske altid venter lige om hjørnet. 

 

136816357

Blå bog

Født: 8. april 1963 i Sønderborg.

Uddannelse: Studentereksamen fra Herning Gymnasium. I lære som reklametegner fra 1983-86.

Debut: Dino rejser til byen. Apostrof, 1990. 

Litteraturpriser: Århus Amts Biblioteks- og Kulturpris, 1998. Bogforums debutantpris, 2000. Århusprisen i litteratur, 2003. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium, 2004. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2018. Gyldendals Børnebogspris, 2019.

Seneste udgivelse:
Alting ender altid. Gyldendal, 2023. 

Inspiration: Franz Kafka, Paul Auster og Haruki Murakami.

 

Videoklip

I dette klip fortæller Søren Jessen om sin roman ”Vildnisset”. Gyldendal Forlag, 2011.

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Langt, langt ude i horisonten kan jeg se lyset fra fyrtårnet. Så længe det lyser, er vi ikke helt alene i verden, Frede og jeg. Der må være mennesker derovre. I det mindste én. Ham, der passer fyret. Jeg er så glad for, at fyret er der, og at det stadig lyser. Nu, hvor alt andet er væk. Det er der, vi sejler hen, når vi bliver nødt til at forlade Bakkely.”
”Fiskepigen”, uden sidetal.

Søren Jessen blev født i Sønderborg i 1963 og voksede op i en efter eget udsagn ikke specielt kulturinteresseret familie. Det lå med andre ord ikke i kortene, at han skulle gå forfattervejen. Hans far var issælger, og moderen var hjemmegående og blev sidenhen bogholder. I 1972 flyttede den tegneglade dreng med sin familie til Herning i forbindelse med faderens forfremmelse i Frisko Is. Her fik Søren Jessen i 1982 sin studentereksamen fra Herning Gymnasium. Det var i gymnasietiden, at han besluttede sig for at blive professionel tegner. Jessen forklarer selv beslutningen således: ”Jeg har altid tegnet, lige siden jeg var barn, så da det i gymnasiet gik op for mig, at jeg ikke var klog nok til at blive astronom, tænkte jeg, at jeg måske kunne blive et eller andet, der havde med at tegne at gøre.” (Eget interview, 2013). Samme år, han blev student, fik Jessen for første gang hul igennem som illustrator, da Herning Bladet trykte nogle af hans karikaturtegninger. Året efter studentereksamen flyttede den unge mand derfor til Aarhus, hvor han fik en læreplads som reklametegner. Reklamebranchen viste sig dog ikke at være noget for Søren Jessen. I stedet bankede hans hjerte i disse år mere og mere for tegneserier. Dette førte blandt andet til, at han fik publiceret tegneserier i bladet ”Kulørte sider” i 1986 og 1987, og at han i 1996 udgav en bog om at lave tegneserier, ”Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier”.

Efter sit ufrugtbare møde med reklamebranchen besluttede Søren Jessen at gå ind i forlagsbranchen som forsidetegner. I årene 1988-93 blev det til ca. 200 bogforsider. Der gik dog ikke længe, før Søren Jessen også fik lyst til selv at levere indholdet bag omslaget. Som han beskriver det, var vejen ind i forfattergerningen ret tilfældig: ”Indtil jeg var langt op i tyverne havde jeg aldrig drømt om at blive forfatter. Jeg skrev aldrig, for jeg anede ikke at jeg kunne. Men en dag impulskøbte jeg en elektrisk skrivemaskine – det var midt i 80'erne – og så begyndte jeg at sidde og klimpre på den. Det første jeg skrev på var korte historier til voksne, men stoffet samlede sig ikke rigtigt.” (Eget interview, 2013). Det blev derfor inden for børnebogsgenren, han fik sin forfatterdebut. Gennem sine mange kontakter og samarbejdspartnere i forlagsbranchen lykkedes det ham at få sin første bogaftale med forlaget Apostrof. I 1991 udkom hans første bog ”Dino rejser til byen” – en billedbog for de helt små. 

Ved udgivelsen af debutbogen var Søren Jessen stadig mere tegner end forfatter. Som han selv har forklaret det til ”Børn og bøger”: ”jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele." (Steffen Larsen: Den dobbelte mand. Børn og Bøger, 2001). Siden sin første Dino-bog er Søren Jessen gradvist trådt ind i rollen som forfatter. Efter de seks første udgivelser, hvor det var tegningerne, der bar fortællingerne, begyndte han efterhånden at lave bøger med mere og mere tekst. I begyndelsen af forfatterkarrieren skrev han udelukkende bøger til børn og unge, men i 2000 sprang han efter mange års kamp og klimpren på tasterne ud som voksenbogsforfatter med romanen ”Zambesi”. Skridtet ind i voksenlitteraturens verden blev belønnet samme år med Bogforums debutantpris.

Siden har Jessen udgivet et væld af bøger til læseheste i alle aldre. Flere af dem er blevet oversat til andre sprog heriblandt kinesisk og vietnamesisk. Søren Jessen bor i Aarhus i forstadsbydelen Risskov. 

Wolf – Ulvemandens fortællinger

”Min morfar havde store, varme, rynkede hænder, og hans hår var helt hvidt og meget flot. Han havde også nogle store, grå, buskede øjenbryn og grå hårduske, der strittede ud af både næseborene og ørerne. Som om han var fuld af pels indeni. Ulvepels. Jeg syntes af og til, at hans øjne lyste ulveagtigt gult, og når han rullede med dem, fik jeg gåsehud over hele kroppen.”
”Wolf – Ulvemandens fortællinger”, s. 8.

En god morfar er sådan en, der kan fortælle spændende, mystiske og lidt uhyggelige historier. Præcis sådan en morfar havde jeg-fortælleren i Søren Jessens ”Wolf – Ulvemandens fortællinger” (1998), da han var dreng. Denne bog handler om den nu voksne fortællers morfar Hans Wolf og hans mange fantastiske og mærkværdige historier. Wolf betyder ulv på tysk – et navn der passede godt til morfaren, der ifølge fortælleren på mange måder mindede om en ulv. Da Hans Wolf var ung, var han postbud i Sønderjylland, og før det var han soldat i 1. Verdenskrig på tyskernes side. Mange af de historier, han fortalte, var fra hans eget liv og hans skøre oplevelser blandt andet som opfinder, urmager og opdagelsesrejsende.

Efter morfarens eget udsagn var alle fortællingerne helt og aldeles sande, men ifølge fortællerens mormor var han blot en helt almindelig landpost det meste af sit liv. Fortælleren er ikke helt sikker på, hvad han skal tro. Alligevel deler han gerne de mange fortællinger med læseren, som så selv må afgøre, hvad han eller hun tror på.

22199897

Den første historie, der fortælles i bogen, handler faktisk om en helt almindelig landpost, der en tidlig fuldmånemorgen opdager en ulvehale på sin bag og begynder at opføre sig som en ulv. Fortælleren tror nok, at fortællingen i virkeligheden handler om morfaderen selv. Det er derfor, han kalder sin morfar for ulvemanden.

Bogen indeholder i alt 12 af ulvemandens historier, der fortælles sammen med jeg-fortællerens erindringer om at få dem fortalt og om morfaren. Blandt andet fortælles historien om ”Den blå pige”, som morfaderen mødte, da han arbejdede som portør på et hospital. Pigen var født blå og måtte kæmpe hele sit liv for at få lægerne til at forstå, at hun trods sin farve faktisk var både sund og rask. Vi hører desuden fortællingerne om morfaderens arbejde for en gal videnskabsmand, der gradvist udskiftede hele sin krop med metal, og om hans oplevelse en juleaften, dengang han var soldat i skyttegravene under 1. Verdenskrig.

Læseren nærmest bombarderes med den ene mystiske fortælling efter den anden, der alle følges af Søren Jessens egne tegninger. Fælles for historierne er, at de blander det sjove med det sørgelige eller uhyggelige og virkelighed med fantasi. Bogen er velegnet som oplæsningsbog for skolebørn i 2.-4. klasse.