Anskudte dyr

Citat
”Jeg læner mig frem mod fuglen og spidser læberne, og lige så snart jeg kan mærke de fine fjer, der sidder omkring røven, laver jeg en kysselyd og trækker med hele kroppen hovedet tilbage. Alle klapper og hujer og hejer. Jørgen har ikke trykket på fuglen. Min far kommer over til mig. Han rækker mig et glas med bitter. ’Her er lidt til at fjerne smagen,’ siger han.”
”Anskudte dyr”, s. 83.

I 2005 udgav Dennis Gade Kofod debutromanen ”Anskudte dyr”, der handler om den unge mand Rasmus, som efter gymnasiet flytter fra fødeøen Bornholm til København. Han har fået job som kok på en restaurant på Vesterbro, hvor han bor. Hans ven Mads fra Bornholm er også flyttet til hovedstaden, men de ses ikke rigtig. Rasmus får hurtigt en stambar på Vesterbrogade, og her møder han den flirtende bartender Louise, der en dag inviterer ham til at blive hængende efter lukketid. De bliver kærester, og det tvinger Rasmus til at lukke det halvåbne sår efter ekskæresten Mette og til at tage stilling til, hvad han vil med kærligheden.

25740882

Rasmus har godt nok forladt Bornholm, men Bornholm har ikke sluppet sit tag i ham. Da han har Louise med derovre første gang, lærer han hende at løbe de bedste ruter gennem skoven ned til vandet, og han falder ofte tilbage til erindringerne om de gange, han har været med sin far på jagt. Først som barn og siden som ung på sin første jagt, hvor han høstede stor ros fra jagtklubben ved at skyde en sneppe. Skildringen af den unge jægers prøvelser fylder i det hele taget meget i romanen, lige som i titlens ”anskudte dyr”.

På Bornholm møder den unge Rasmus voksenverdenen i jagtstuen, hvor han skal kysse sneppen for at blive optaget blandt jægerne. I København slår man på tæven, når nogen har raget på ens dame, og en opvækst i skoven har ikke nødvendigvis modnet Rasmus til det hårdere liv i hovedstaden.

Øboens møde med storbyen udmønter sig i en række betragtninger over forskelle på mennesker og måder at leve på. Helt konkret lærer Rasmus at køre råddent på cykel af Louise, der griner af hans lovlydighed på cykelstien. På et mere abstrakt niveau udpensles forskellen mellem overtroisk at se på bølger som selvstændige væsner og omvendt at gå til verden på en logisk og rationel måde. Den buk, de møder i mørket på Frederiksberg, er måske udslag af en fantasi, men det er også muligt, at den er løbet ind i byen nordfra og er faret vild i skraldespandene ved Betty Nansen Teatret.