Baggrund

Citat
”Men der er ét punkt, hvorpå alle mennesker kan kræve ligestilling – der er én af de menneskeskabte ting, der gør en tigger og en Rockefeller jævnbyrdige, den dumme og en Einstein jævnbyrdige og den uvidende og universitetsrektoren jævnbyrdige. Jeg taler om retten, mine herrer.”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 715.

Harper Lee kom i 1926 til verden i den lille by Monroeville i den amerikanske sydstat Alabama. Hendes far var advokat, lokalpolitiker og medejer af en lokal avis, mens moderen kæmpede med psykisk sygdom og mest holdt sig inden døre. 

Hendes barndomsven og nabo i Monroeville var den senere litterære superstar Truman Capote, som Lee var researchassistent for under arbejdet med hans klassiker ”Med koldt blod” (1966). De to blev nære venner og kunne identificere sig med hinanden, da Lee var en drengepige, og Capote af byens jævnaldrende blev anset for at være en tøsedreng. 

Efter high school studerede Harper Lee jura på college i Alabama, men undervejs i studierne blev hendes interesse for litteratur og skrivning så stor, at hun valgte at droppe ud og flytte til New York. Her forfulgte den nu 23-årige Lee drømmen om at blive forfatter. Efter flere år med økonomisk smalhals fik den unge forfatterspire en mæcen, som gav hende mulighed for at fordybe sig i arbejdet med debuten ”Dræb ikke en sangfugl”, som udkom i 1960. 

”Dræb ikke en sangfugl” blev en overvældende stor succes og vandt den prestigefyldte Pulitzerpris i 1961. Alligevel valgte Harper Lee ikke at følge op på bestselleren. I stedet forlod hun New York og flyttede hjem til Monroeville, hvor hun kunne være i fred for pressen. 

Så blev der stille. Som en anden kendt amerikansk forfatter med en stor klassiker på samvittigheden, J.D. Salinger, isolerede det litterære ikon sig og udgav ikke mere. Dermed troede man, at der var sat punktum for et enormt kort, men betydningsfyldt forfatterskab. Pludselig skete der så noget i foråret 2015: Lees forlag HarperCollins annoncerede opfølgeren til hendes debut, ”Sæt en vagtpost ud”, som angiveligt skulle være blevet fundet af hendes advokat i en bankboks. Straks blev der spekuleret i, om den nu 89-årige Lee faktisk ønskede at få udgivet det gamle manuskript, eller om hun var blevet kørt over af grådige forlagsfolk. Bogen blev dog godt modtaget, og folkene omkring Lee udsendte dette statement fra forfatteren: ”I’m alive and kicking and happy as hell with the reactions to Watchman.” (”Jeg er spillevende og fandens glad for reaktionerne på ”Sæt en vagtpost ud””. Alexander Alter & Serge F. Kovaleski: In statement, Harper Lee backs new novel. The New York Times, 2015-15-07).