Baggrund

Citat
”Han skal ikke tro, han har den magt at kunne dét. Hun smider blokken fra sig og tager støvlerne på. En pligt så stor, som både angår ham og hende, står lysende klar. Han er den der skal slettes fra verden, og hun er den der skal ordne det. Vitus. Abelone. Ingen medlidenhed. Hendes hænder ryster. Med kraftesløse fingre snører hun støvlerne. Hun finder blokken og skriver. Alt skal gøres op.”
”Bjørn”, s. 9.

Iben Mondrup er født i København i 1969, opvokset i Grønland fra hun var tre til 18 år og bor nu i København. Som 18-årig rejste hun til København for bl.a. at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og i 2003 dimitterede Iben Mondrup som billedkunstner med en mastergrad i Kunstteori og formidling. På kunstakademiet lavede hun bl.a. også de dominans-undersøgende kunstvideoer ”Raise 1” (1995/1996) og ”Raise 2” (1995/1996). Allerede tidligt var hun kunstnerisk optaget af forholdet mellem at være fanget og underlagt og på den anden side være den, der underkaster sig.

Iben Mondrup har desuden lavet performancekunst sammen med den grønlandske performancekunstner Jessie Kleemann (f. 1959). Værket ”Sassuma arnaa” (Havets moder) blev vist ved en performancerække i forbindelse med Lydkunstudstillingen Horizonic, og i 2011 udgav forfatteren kunstnermonografien ”Jessie Kleemann – Qivittoq” om Jessie Kleemann.

Flere af Iben Mondrups bøger udspiller sig ligeledes i Grønland eller har Grønland flettet ind i tematikken, lige fra debuten ”Ved slusen” (2009) til de efterfølgende ”Store Malene” (2013) og ”Godhavn” (2014). I romanen ”Karensminde” (2016) bevægede hun sig for første gang væk fra Grønland og lod familiekonflikter indtage hovedrollen, og i ”Vi er brødre” (2018) undersøgte hun, hvordan to brødre udvikler sig helt forskelligt i efterslæbet fra Anden Verdenskrig.

Iben Mondrup har på forskellig vis beskæftiget sig med det menneskelige begær i sit arbejde. Temaet er gennemgående i hendes to romaner om billedkunstneren Justine, hhv. ”En to tre – Justine” og ”Store Malene”. I ”Godhavn” er menneskets drift en stor del af romanens tematik, og bogens rå tone efterlader et billede af en barndom, der er alt andet end tryg og uskyldig. Samme blik på barndommen kommer til udtryk i ”Karensminde”, hvor spørgsmålet om barnets potentielle ondskab står ubesvaret, og i ”Vi er brødre” deler den indadvendte lillebror Jens og den udadvendte storebror Poul synsvinklen i en roman, der bl.a. handler om den skam, som krigshandlinger efterlader i et menneske. . Med ”Tabita” (2020) gav Iben Mondrup stemme til de adopterede grønlandske børn og deres tragiske skæbner.