olivier truc
Foto: Forlaget Modtryk

Olivier Truc

cand.mag. Line Rasmussen, 2015.
Top image group
olivier truc
Foto: Forlaget Modtryk

Olivier Truc debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med krimien ”Le dernier lapon” (”Fyrre dage uden skygge”, 2014). Bogen, der blev lanceret som en arktisk krimi foregående i Lapland, blev kåret som Bedste franske krimi 2013 og gjorde franskmanden til en eftertragtet herre i internationale krimikredse. Når Truc ikke skriver bøger, arbejder han som udenrigskorrespondent i Stockholm, hvor han har boet de seneste 20 år. I 2008 lavede han en tv-dokumentar om renpolitiet i Sameland, som formodentlig har inspireret ham til debutromanen.

 

51870743

Blå bog

Født: 1964 i Frankrig.

Uddannelse: Journalist. 

Debut: Le dernier lapon. Èditions Métailié, 2012.

Litteraturpriser: Bedste Franske Krimi, 2013.

Seneste udgivelse: Skyggerne vender tilbage. Modtryk, 2015. (Le détroit du loup, 2014). Oversætter: Jesper Tang. Krimi.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Aslak snublede. Et tegn på træthed. Normalt var hans skridt sikre. Den gamle mand havde ikke sluppet sin bylt. Han rullede rundt. Faldet var blevet afbødet af laget af lyng. En lemming løb ud derfra.”
”Fyrre dage uden skygge”, s. 7.

Den franske forfatter Olivier Truc (f. 1964) er egentlig journalist og korrespondent med særlig interesse for de nordiske og baltiske lande. Han har været journalist siden 1986 og havde et par fagbøger på sin bibliografi, inden han i 2012 debuterede som skønlitterær forfatter med krimien ”Le dernier lapon” (”Fyrre dage uden skygge”, 2014). Debuten gjorde ham fortjent til prisen for Bedste Franske Krimi 2013 plus yderligere fjorten priser og bogen er desuden blevet solgt til udgivelse i mere end 18 lande.

Med krimien skrev Truc sig ind i en minoritetstradition af arktiske krimier, altså krimier der er henlagt til de nordligste punkter på globussen. ”Fyrre dage uden skygge” foregår i Sameland i Nordnorge og tager udgangspunkt i mordet på en fordrukken rensdyravler. Truc har tidligere i sin journalistiske karriere researchet og interesseret sig for Sameland. I 2008 producerede han en tv-dokumentar om det samiske renpoliti, nærmere bestemt norske politimænd i Lapland, hvilket formodentlig har givet ham stof og inspiration til romanen. I hvert fald er bogen bl.a. blevet rost for sin autenticitet og troværdige miljøskildring.

Olivier Truc har boet i Stockholm siden 1994 sammen med sin familie. Ifølge forfatteren blev han lokket til Sverige af en svensk kvinde og har boet der lige siden (Erik Galli: Bästsäljande deckare om renpoliser. Svt.se, 2014-12-17). I den svenske hovedstad arbejder han bl.a. som nordisk og baltisk korrespondent for de franske aviser Le Monde og Le Point, og han har tidligere arbejdet for Libèration og produceret adskillige tv-dokumentarer i Frankrig. Som reporter har Truc dækket økonomiske, sociale områder med fokus på minoriteter og immigration. Og netop denne interesse synes at gå igen i ”Fyrre dage uden skygge”, som beskriver Lapland som en område med racisme, konflikter mellem rensdyravlere og historiske disputter mellem kirken og samerne.

I 2014 udkom Trucs anden krimi ”Le détroit du Loup” i Frankrig, der ligesom debuten finder sted i det nordlige Lapland. Hvor første bog foregår om vinteren, er det sommer i bog nummer to. 

Fyrre dage uden skygge

”Politifolkene havde underrettet stationen i Kautokeino om deres fund, Sheriffen sendte straks et hold af sted, Dommeren havde beordret en husundersøgelse, denne gang mere omfattende, så der var mulighed for at åbne Olsens pengeskab.”
”Fyrre dage uden skygge”, s. 439.

I 2012 debuterede Olivier Truc i sit hjemland Frankrig med krimien ”Le dernier lapon” (”Fyrre dage uden skygge”, 2014). En politiroman, der udspiller sig i det nordlige Lapland, et barskt samisk miljø – og et geografisk sted, der sjældent er omdrejningspunkt i kriminallitteraturen.

Fortællingen, der på bogens forside præsenteres som en arktisk krimi, indledes med et flere sider langt tilbageblik til det indre Sameland i 1693. Her får læseren indblik i, hvordan samerne var ofre for brutalitet og afbrænding og blev betragtet som hedninge af de protestantiske præster. Fra prologen springer handlingen til nutiden, hvor intolerance og same-fordomme stadig florerer i kirken. Det er 10. januar, og den kommende dag vil solen vise sig i polarområdet for første gang efter fyrre dages mørke, jf. bogens titel.

Hovedpersonerne, de to snescooterkørende renpolitifolk Klemet og Nina, er hhv. garvet politirotte og nyudklækket politikvinde. De kriminelle sager er som regel i småtingsafdelingen, men op til den store FN-konference i Oslo bliver en shamansk tromme stjålet fra museet i Kautokeino, og et par dage efter bliver en lokal rensdyravler fundet dræbt i sit telt.

51095618

Herefter er det op til renpolitiet at finde trommen og sammenhængen mellem de to sager – og det er langt mere kompliceret, end den ældre mandlige betjent og den yngre kvindelige ditto formoder. Tyveriet af den antikke, udsmykkede tromme vækker opstandelse i lokalsamfundet. Den har stor symbolværdi som vidnesbyrd for fortidige synder og indeholder oplysninger om en guldmine i den arktiske undergrund, som både lokalfolk og et fransk mineralselskab vil have fingrene i.

En fransk, ungpigeglad geolog med dårlige intentioner der er på mineraljagt i lokalområdet, en gammel religionskrig mellem samer og præster der blusser op og et gammelt mysterium med rod i en fransk ekspedition i 1939 er hovedingredienser i Trucs krimi, hvor han lader sine landsmænd være de største skurke. ”Fyrre dage uden skygge” er en tematisk original kriminalgåde, som kobler flere hundrede år gamle samiske traditioner med nutidig, geologisk grådighed, religiøse og politiske uoverensstemmelser. Tilsat eksotisk rensdyrblod, joik-sang og samekultur.