På grund af synet på det moderne menneske som et fremmedgjort individ i en meningsløs verden, den sprængte syntaks og hyppige brug af materialistiske metaforer knyttes Jess Ørnsbos første digte ofte til den såkaldte konfrontationsmodernisme i dansk litteraturhistorie. Det gælder især Ørnsbos anden digtsamling ”Myter”, der udkom i 1964. ”Myter” består af tre dele, hvoraf første og tredje del på otte digte hver omringer den midterste dels 24 digte. Alle digtene har titler, hvoraf nogle tematiserer årstider som ”Efterår” og ”Af forårsofferet”, andre henviser til dramatik og digtning, f.eks. ”Svar til Ophelia”, ”Misterio Buffo”, ”Poesiens blå blomst” og ”Poetik”, mens andre igen kan læses som en kritik af krig, kristendom og kapitalisme.
Digtene er skrevet i et meget fortættet billedsprog, med mange metaforer, neologismer og besjælinger. Sætningerne er brudt op, og flere digte benytter sig af opremsninger og gentagelser. Ifølge digtet ”Poetik” er verden tom, døv og grotesk, og det er denne grundstemning af meningsløshed, dumhed, grumhed og grimhed, der udgør Ørnsbos æstetik. Hverdagsgenstande som møbler og beklædning besjæles, men det er, som om Ørnsbo kun giver de døde genstande liv for derefter at kunne dræbe eller sygeliggøre dem. Eksempelvis synker tøjet om i skabe, en tunge slår ud i munden og lunger slås ind.
”De syges fordrivelse” er et digt på 12 strofer med varierende verslængde og uden rim. Gentagelser bruges til at skabe rytme, bl.a. gentages titlen på digtets hovedperson ”generalen” fem gange i første strofe. Sætningen ”transporten går klokken fem” gentages i slutningen af flere strofer, og i digtets allersidste vers er sætningens verbum ændret til datid: ”transporten gik klokken fem.” Digtet beskriver en dystopisk efterkrigstid, hvor generalen er død og i sit testamente har proklameret, at alle syge skal adskilles fra de raske og diskrimineres. Herefter opremses en lang række af tilfælde på folk, der som konsekvens heraf skal interneres. Apotekere hentes ned af træer, slægtninge til lig føres bort og barnevogne er forbudt efter mørkets frembrud. Og når alt kultur og leben er udryddet, står nationalismen følelseskold og klinisk tilbage.