Et andet sted

Citat
”Sidste gang, jeg havde set Alexander, var for syv år siden, hvor han lagde armen tungt hen over min skulder og forlod mig. Allerede dengang havde jeg en vag forudanelse om, at min skæbne ville komme til at klistre til den mand. Men jeg vidste ikke, at den slags fornemmelser er noget, man skal være på vagt overfor.”
”Et andet sted”, s. 69.

Signe Langtved Pallisgaard debuterede i 2014 med romanen ”Et andet sted” – en jegfortælling om kvinden Anna, som igennem det år, hvor handlingen udspiller sig, må tage sit liv op til revurdering. Fortællingen begynder og ender ved slutpunktet af det begivenhedsrige år. Inden for denne ramme fortælles historien i kronologisk rækkefølge med en alvidende, reflekterende jeg-fortæller med indre synsvinkel.

Romanen starter således: ”Da jeg hældte kogende vand over tebrevet, slog det mig: I dag er det præcis et år siden, det hele begyndte. Et år siden jeg rejste til Norge, og alting tog fart mod afgrunden.” (s. 7). Hovedpersonen Anna er lykkelig gift og har en lille datter men kaster sig hovedkulds ud i en affære med en gammel flamme, da de tilfældigt mødes i en togkupe. Tematisk handler romanen bl.a. om at miste men også om at finde frem til en større viden om sig selv.

50856127

I løbet af romanen viser det sig, at Annas livskrise hænger sammen med fortrængte barndomsoplevelser. Som barn mistede hun sin lillebror og er vokset op med en tavshed om tabet og en distance i sit forhold til forældrene: ”Han døde en solskinseftermiddag for treogtyve år siden (…) Han udåndede fredeligt i sin kravlegård, mens stuen duftede af sæbe og nyslået græs. Det havde været sandheden så længe, at det var blevet sandt.” (s. 220). Dermed også sagt, at sandheden er en anden og mere tragisk. Jeg-personen erindrer efterhånden, hvad der faktisk skete, og erkender den følelse af sorg og skyld, hun har båret med sig gennem sit liv.

En anden vigtig tematik er, hvordan et menneskes identitet og evne til at træffe beslutninger er koblet til barndommen: ”Mit liv samler sig ofte om tilfældigheder. Jeg tager sjældent nogen beslutninger. Det virker snarere, som om beslutningerne tager mig. Af og til virker det, som jeg bliver regeret fra et sted i mig selv, der er totalt ufremkommeligt.” (s. 88). Pallisgaards roman er båret af lysten til at fortælle den gode historie, skabe psykologiske karaktertegninger og har stilistisk et blomstrende billedsprog som f.eks.: ”Ham, der med skalpelskarp præcision havde skåret mig ud af sit liv, som man skærer sener af en mørbrad og smider dem i skraldespanden.” (s. 70).