Desertør

Citat
”Jeg læser om Minotaurus. Gemt væk i en labyrint under Kreta. For farlig og destruktiv for civilisationen. Forestiller mig, at jeg sniger mig gennem skoven. Op til de ansigtsløse. Mine tænder og horn flår dem fra hinanden. Stopper dem, inden de når at gøre min ven fortræd. Jeg jager dem på flugt. De forsøger at gemme sig i min bys gyder. Min labyrint.”
”Desertør”, s. 38.

Tegneserien ”Desertør” (2014) er første bind i Halfdan Piskets biografiske trilogi over hans fars liv. Faren bliver født i 1953 i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien og vokser op i en lille landsby, hvor kristne og muslimer lever i tilsyneladende harmoni, mens de ’ansigtsløse’ tyrkiske soldater bevogter grænsen mod Armenien i en skov uden for byen. Soldaterne er tegnet iført lærredsposer over hovederne, der både udsletter deres individualitet og gør dem til repræsentanter for den ansigtsløse krigs væsen (foruden, at de ser utrolig uhyggelige ud). Spøgelset fra det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede hjemsøger stadig egnen, hvor skeletterne ligger i bunker i gamle skyttegrave.

Faren har en normalt opvækst, indtil hans bedste ven slås ihjel af en soldat. Det skævvrider hans livsbane, som slås endnu mere ud af kurs, da hans bror bliver dræbt under optøjer i Istanbul. De tos død bliver en lænke igennem livet, og kuglehullet gennem vennens øjne bliver et konstant opdukkende motiv i fortællingen.

50986551

Kronologisk er værket struktureret med en nutidig rammefortælling, hvor faren befinder sig i et militærfængsel, indsat for at desertere for at nå frem til sin syge fars dødsleje og dagligt udsat for tortur. Det er herfra, faren fortæller sin historie, og vi føres tilbage til de determinerende begivenheder i hans liv hidtil. Ikke med dialog og direkte tale, men gennem en voiceover, der poetisk prægnant udruller fortiden og de begivenheder, der førte ham i fængsel.

Stilen i værket er sort-hvide meget ekspressionistiske tegninger. Der er ikke tilstræbt en realistisk gengivelse af verden, men et udtryksfuldt og subjektivt udtryk, hvor der ofte tegnes allegoriske tegninger. Da farens ven dør, arver faren en bog om Minotauros fra Kreta, fanget i labyrinten. Faren ser sig selv som Minotauros, fanget i livets labyrint, og det billede bliver et af de mange motiver, der går igen i de tre bøger.