En tiger for en engel

Citat
”Hun kan lugte dem: vejrtrækningen, den ramme stank fra de tykke pelse. Det eneste, der nytter, er at sige noget til dem. Hun prøver at bevæge kæberne for at løsne grebet, gumler på sin egen tunge og rømmer sig. Hun vil græde. De skal ikke se hun græder.
– Jeg er her ikke, hvisker hun, der er ikke nogen her, ingen Lotte eller nogen andre.”
”En tiger for en engel”, s. 75.

Anne B. Ragdes debutroman ”Hvem sviktet Lotte?” fra 1990 (”En tiger for en engel”, 2011) blev genudgivet i en ny version i 2000. Ragde gennemskrev romanen for at fjerne en del norsk dialekt og ændrede samtidig titlen, så den kom til at hedde ”En tiger for en engel”.

Romanen er en tredjepersonsfortælling set fra den 8-årige Lottes perspektiv. Hun tager læseren med ind i sit nervøse og angstfyldte univers, hvor forældrenes skilsmisse har vendt op og ned på det hele. Hvem skal hun holde med? Den forladte og forbitrede mor eller faren, der har fået en ny familie, som optager ham det meste af tiden? Og hvad med farmor og farfar?

Pigens loyalitetskonflikt er romanens omdrejningspunkt. Det bliver svært for hende udelukkende at glæde sig til de otte ugers sommerferie på landet i Perlevik hos farmor og farfar, når billedet af en opløst mor fylder hende. Men hun længes samtidig efter at komme væk – væk fra lejligheden, der emmer af farens fravær, væk fra skoleveninderne, der kigger skævt til hende, fordi det at være skilt stadig i bogens nutid, som må være i 1960’erne, er pinligt og især væk fra morens knugende sorg. Græsset, hunden Betsi, farmors varme favn.

28965761

Hun elsker det hele og tror også på, at trygheden i Perlevik kan fordrive de stinkende hunde, der er begyndt at dukke op, når hun skal sove. De tager mørket, som hun udtrykker det, så hun ikke kan tænke frit. Lottes fantasi er livlig, og Ragde lader pigens fantastiske univers stå ukommenteret i romanen. Det fantastiske kontrasterer romanens ellers meget realistiske univers, og det fortællegreb giver en pirrende spænding, som er bærende for romanen.

Solen, græsset, det at ligge i nyvasket sengetøj, lyden af faren, der tager på arbejde og meget andet beskrives sanseligt og overbevisende. I det hele taget skriver Ragde til sanserne, så barndommens land både kan lugtes, mærkes og høres. Sprogligt er Ragde god til at ramme sine karakterers tone, så de står tydeligt og troværdigt frem for læseren. Lotte taler som et barn på otte, og sprogligt kunne man med rette kalde bogen en ungdomsroman. Kender man til forfatterskabet ved man også, at Lottes barndom ligger snublende nær forfatterens egen, og netop det at skrive mellem det biografiske og fiktive gør sig gældende i flere af Ragdes bøger.  

Uanset genre viser forfatteren stor indsigt i det svigtede barns psykologi, og det formår hun at portrættere troværdigt og rørende i sin debutroman.