Portræt af Bjarne Reuter
Foto: Bredo Hjøllund

Bjarne Reuter (børn og unge)

cand.theol. Charlotte Hitzner, juli 2021. Blå bog og bibliografi opdateret oktober 2023.
Top image group
Portræt af Bjarne Reuter
Foto: Bredo Hjøllund

Syrener, sorg og skamklippede småsøskende. Bjarne Reuter kommer vidt omkring i sit forfatterskab. Med et særligt blik for hverdagen og livets magi skildrer han drømmerne, enspænderne og tryllekunstnerne med stor omsorg, humor og kærlighed. Han giver de børn, som ikke passer ind i de gængse kasser, en stemme.
Handlingen i Reuters bøger udspiller sig ofte i overgangen fra barndom til ungdom. I det dirrende felt, hvor verden åbner sig op og man kapper båndene til barndommens land, mister sin uskyld og endegyldigt må tage afsked med baggården, hulen og vennerne.

137131587

Blå bog

Født: 29. april 1950 i Brønshøj.

Uddannelse: Læreruddannelse fra Blaagaards Seminarium, 1975.

Debut: Kidnapning. Branner og Korch, 1975.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1977. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1983. Københavns Amts Kulturpris, 1987. De Gyldne Laurbær, 1989. Bog & Idé-prisen, Danmarks Yndlingsforfatter, 1990. The Mildred L. Batchelder Award, USA, 1990. Egholtprisen, 1991. Peter Sabroe Prisen, 1993. Søren Gyldendal Prisen, 1997. Læserens Bogpris, 2005. BG Banks Litteraturpris, 2005. Bibelselskabets Pris, 2015. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1998.

Seneste udgivelse: Historien om Mio fra månen. Gyldendal, 2023. Illustreret af Ursula Seeberg. 

Inspiration: William Heinesen.

 

Videoklip
Bjarne Reuter besøger sit eget barndomshjem. Peoples, 2020.

Artikel type
boern

Baggrund

”Buster var sprunget ind i ambulancen. Fru Larsen havde haft tårer i øjnene. – Glem nu ikke at trylle … til vi ses igen, havde hun hvisket. – Du må aldrig glemme at trylle Buster, ligegyldigt hvad der sker. Ligegyldigt hvad de gør ved dig.”
”Busters verden 1-3”, s. 77-78.

Bjarne Bertram Reuter blev født i Brønshøj, en forstad til København i 1950. Her boede han i en toværelses lejlighed sammen med sin far, der arbejdede for et firma, der solgte køleskabe, sin mor, der var hjemmegående husmor og sin lillebror. 

Da Bjarne Reuter var en lille dreng, fandt han en kasse med sin fars gamle bøger på familiens loftsrum. Fundet kom til at betyde meget for Bjarne Reuter. Timerne på loftet var nemlig både en måde at skabe sig et frirum på og få fred til at forsvinde ind i ordenes verden. Om dette siger han selv: ”Fra jeg var fem-seks år gammel, sad jeg der næsten hver dag, ofte helt indtil lyset forsvandt. Det blev til kolossalt mange timer. Jeg havde brug for et gemmested og et privatliv. Mine forældre ville nok have syntes, at det var mærkeligt, hvis de havde vidst, at jeg opholdt mig så meget på loftet. Især min far ville virkelige være blevet bekymret. Men det var bare så rart at være der.” (Helle Retbøll Carl: En som Bjarne Reuter, s. 36-37). 

Det var også på loftet, at han skrev sin første tekster i form af fædrelandssange. 

Bjarne Reuter gik i realskolen, det der i dag ville svare til 7.-9. klasse og tog sine afsluttede eksamener i 1966. Da han var færdig med skolen, arbejdede Bjarne Reuter et års tid som postbud, men droppede jobbet, da han begyndte på HF-uddannelsen i 1967. 

I 1971 begyndte han på læreruddannelsen på Blaagaards Seminarium. Under læsningen til den afsluttende eksamen på seminariet skrev han sin første roman, ”Kidnapning”, på bare en uge. Romanen udkom i 1975 og blev en stor succes. Sideløbende med sin forfattervirksomhed arbejdede Bjarne Reuter som lærer på Gladsaxe skole. Det fortsatte han med indtil 1980, hvor han kunne leve af sit arbejde som forfatter.

Siden har Bjarne Reuter skrevet omkring 80 bøger og prøvet kræfter med stort set alle litterære genrer, foruden film- og tv-manuskripter. Bjarne Reuter har fire børn fra to ægteskaber og bor i Lyngby sammen med sin kone Annette.

Bertram-serien

”Onkel kørte som død og helvede, men da han alligevel måtte holde for rødt, vendte han sig om. - Nu skal du bare tage det helt roligt, lille Bernhard, sagde han, - vi gør dig ikke noget. Drengen så på ham. - Jeg hedder Hans, sagde han.”
”Kidnapning”, s. 38.

Bjarne Reuters serie om drengen Bertram består af seks bøger: ”Kidnapning” (1975), ”Rent guld i posen” (1975), ”Ridder af skraldespanden” (1976), ”Tre engle og fem løver” (1977), ”Abdulahs juveler” (1981) og ”Den skæggede dame” (1989). 

Fortælleren i bøgerne er drengen Anders, der med sine tre søskende Oscar, Winni og Bertram bor i en toværelses lejlighed sammen med forældrene Emil og Bertha. Når deres fars bror, onkel Georg, ikke er i fængsel, bor han også hos familien. 

51595475

Faren Emil har svært ved at få et arbejde, og moren Bertha arbejder som rengøringsdame og hjemmehjælper. Med kun en indkomst er penge altid en mangelvare i familien. De fire børn oplever dog fattigdommen forskelligt. For særligt Oscar og onkel Georg er fristelsen til at skaffe sig det, som de har brug for på ulovlig vis, stor. 
Onkel Georg er altid fuld af gode ideer til, hvordan de kan skaffe nogle penge, og han må som oftest alliere sig med Oscar, Anders og Bertram. Det gælder blandt andet i ”Kidnapning”, hvor onkel Georg vil skaffe 10.000 kr. ved at bortføre den seksårige rigmandssøn Bernhard de Mille. Planen går nogenlunde, indtil de får kidnappet det forkerte barn.  

Det mislykkede kidnapningsforsøg og de forviklinger, der følger i dets kølvand, er typisk for seriens seks bøger. Onkel Georgs store planer er på papiret gennemtænkte og lige til, men når de skal føres ud i livet, går det galt. Oftest fordi Bertram ikke er typen, der følger planer. Fordi han netop er et barn, er han styret af impulser og gør præcis, hvad han har lyst til.

Tematisk kredser bøgerne i Bertram-serien om sammenhold og om den lilles kamp mod den store. Anders, bøgernes fortæller, tager ofte afstand fra Georgs planer, men han ender ud af loyalitet alligevel altid med at deltage i hans svindelnumre. At holde sammen som familie er med andre ord vigtigere end Anders’ egne ønsker eller behov. Det er også i kraft af dette sammenhold, at de kan tage kampen op mod de rige, systemet og den sociale ulighed og fastlåsthed, som de oplever.