”Måske havde Merit haft ret, og inderst inde var det ham virkelig ligegyldigt, hvad der skete omkring ham, så længe han bare kom fremad. Han var soldat, officer. Hvad kunne han da overhovedet have gjort anderledes? Brentano havde set mere fatalistisk på det hele. Den, der falder, han bliver liggende, den, der står, kan endnu sejre, den, der bliver tilbage, har ret, og den, der flygter, er dårlig, tralali.”
”Den der bliver tilbage har ret”, s. 29.
Birkefeld og Hachmeisters
debut ”Wer übrig bleibt, hat recht”
fra 2002 (”Den der bliver tilbage har ret”, 2011) handler om 2. Verdenskrig i
Berlin fra vinteren 1944 og frem til krigens afslutning. Romanen tegner et nuanceret
billede af to mænd, som man på en og samme gang afskyr og sympatiserer med. De to
hovedpersoner har i forskellig grad været tilhængere af regimet. Den lille
købmand Rupert Haas er efter 1930’ernes krise tilhænger af NSDAP. Han er en
almindelig tysk erhvervsdrivende, som lever et simpelt liv med sin familie og
holder af sin faste torsdagsøl. Men da han får meldingen om sin sidste brors
fald, mister han besindelsen og taler negativt om Hitler. Han bliver meldt og
sendt til KZ-lejren Buchenwald. Herfra flygter han til Berlin og er fyldt med
en utrættelig hævntørst over dem, som angav ham.
Den anden hovedperson,
Hans-William Kalterer, er jurist i politiet men melder sig til fronten for at
gøre karriere i SS. Da han såres, sendes han hjem og bliver sat til at lede
efterforskningen på mordet af et højtstående medlem af nazipartiet. Kalterer
vikles ind i et kompliceret net af politiske interesser og erfarer hurtigt, at
sandheden om mordet ikke er i høj kurs. Selv prøver han at forhale
opklaringsarbejdet, så han kan undgå at blive udsendt igen. Alt imens bomberne
flyver om ørerne på Berlins borgere og hele situationen bliver mere og mere
håbløs, krydses de to mænds veje. Synsvinkelen skifter mellem de to desperate
hovedpersoner og giver ved brug af indirekte tale og dækket direkte tale adgang
til deres tanker og følelser. Deres opklaringsarbejde og jagt efter sandhed
foregår inden for rammerne af et hæsblæsende krimiplot, hvor intet er, som det
ser ud til.
Tidsbilledet af det stadig
mere og mere sønderbombede Berlin, og den gennemgribende angst og desperation,
som fylder mennesker og gader, fremstilles på realistisk vis via citater fra taler
og radioaviser, angstfulde dialoger i beskyttelsesrum og flere og flere frafaldne
nazister, der har travlt med at vaske hænder og retfærdiggøre deres handlinger.
Den historiske indsigt mærkes helt nede i sproget, som er fyldt med talemåder
og svulstige udtryk taget ud af den nazistiske ideologis propagandastil. Det er
fortællingen om menneskets reaktioner, når alle værdier er tabt, og eneste
fokus er at overleve. Bogen sætter et ironisk fokus på historiefortællingens
vilkår. Den der bliver tilbage, kan som overlevende ganske vist fortælle
historien, men er det det samme som at have moralsk ret?
