Gå væk, Ghana

Citat
”Familierne bag ruderne var allerede velfungerende familier, var blevet færdige med det tunge løft for generationer siden, byggede ikke op eller anstrengte sig eller gjorde sig umage; målet var nået. De kunne hvile nu, tage det roligt.”
”Gå væk, Ghana”, s. 144.

Familien Sai er nexuspunktet i den semi-selvbiografiske roman ”Ghana must Go” (”Gå væk, Ghana”, 2014), der er henlagt til byen Brooklin. Familien består af en ghanesisk far, Kweku, en nigeriansk mor, Fola, deres førstefødte dreng, Olu, tvillingerne Taiwo (pige) og Kehinde (dreng) og til sidst den lille pige Sade. Som udgangspunkt en helt igennem succesfuld og mønsterbrydende familie med et forældrepar, der har kæmpet sig op igennem samfundslagene og nogle unger, der har alle nødvendige midler til at fortsætte den glade historie.

Det glade udgangspunkt braser imidlertid sammen i det øjeblik Kweku på et tvivlsomt og lettere racistisk grundlag fyres fra sin stilling som kirurg på hospitalet Beth Israel. Eller det vil sige, i det øjeblik det afsløres, at han er blevet fyret. Herefter mister Kweku besindelsen, han forlader familien i en periode på 10 uger og da han vender tilbage, er familien rejst. Kunne han have handlet anderledes? Formodentlig. Kunne de have tilgivet ham? Givetvis. Hvorom alting er, kommer Kwekus valg til at få stor betydning for alle familiemedlemmernes liv.

50971120

Det bliver til en familiesaga med forskellige spor. Fola kæmper for at holde samling på familien, for at betale for børnenes uddannelser og for at give almindelig omsorg. Ikke desto mindre spredes de fire børn for alle vinde, og hun selv bosætter sig i Ghana. Olu lægger sig i kølvandet på sin far og forsøger som den ansvarsbevidste førstefødte at fuldende Kwekos liv som stjernekirurg og familiefar. Kehinde bliver en stor figur i kunstverdenen, men selvom han tjener masser af penge på sine malerier, er han ulykkelig over bruddet med sin tvillingesøster. Taiwo starter med at læse jura men involveres i en sexskandale, der ødelægger hendes karrieremæssige fremtid. Og til sidst føler den yngste, usikre og bulimiske Sadie sig bare helt fortabt i livet.

Mange år senere og til slut i romanen samles familien igen. Kweku er død, og de skal alle til Ghana for at give ham en begravelse. Det bliver en både prøvende og opbyggelig oplevelse for dem alle, der på trods af den enkeltes behov for at holde afstand til den falske forestilling om en kernefamilie alligevel har manglet hinanden.

”Gå væk, Ghana” er stemningsfuld og sansemættet. Man kommer som læser helt tæt på karaktererne i romanen og får lov til at se verden igennem deres øjne: man fornemmer varmen og de spraglede farver i Ghana, man hører den afrikanske musik og føler svigtet. Det er første roman fra Selasis hånd, men der skulle efter sigende være en ny på vej allerede.