Renée Toft Simonsen
Foto: Politikens forlag

Renée Toft Simonsen

stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006. Opdateret af cand.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, Bureauet, juli 2019. Blå bog og bibliografi opdateret marts 2024.
Top image group
Renée Toft Simonsen
Foto: Politikens forlag
Main image
Toft Simonsen, Renée
Foto: Michael Mottlau / Scanpix

Børnebogsforfatteren Renée Toft Simonsen skriver bøger, der tager udgangspunkt i den virkelighed nutidens børn vokser op i. Emner som skilsmisse, venskab, kærlighed, integration og alternative familieformer tages op i et politisk ukorrekt og børnevenligt sprog sammen med farverige illustrationer. Ligesom i den populære Karla, der er skilsmissebarn og har en alkoholiseret far, og oplever at blive svigtet af sin bedste veninde, er det også i ”Børnene fra Sølvgade” børnene der er fortællingens helte.

 

 

138029298

Blå bog

  • Født: 12. maj 1965 i Århus, Danmark.

  • Uddannelse: Cand.psych. ved Århus Universitet, 2002.

  • Debut: Karlas Kabale, 2003.

  • Litteraturpriser: Bog- og Papirbranchens (BMF) børnebogspris, 2004.

  • Seneste udgivelse: Den japanske fodboldfeber. Calibat, 2024. (Ninja Mille og morfar, 3).

 

 

 

 

 

 

 

 

Renée Toft Simonsen læser op af sin seneste bog ”Børnene fra Sølvgade”

Artikel type
boern

Baggrund

Man er jo ligesom født af en mor, der engang har været sammen med en far, og så er det de to mennesker, man har som forældre resten af vejen, ik’ sandt? Men sådan behøver det altså ikke at være. Nogle gange kan man godt vælge nogle nye forældre, hvis dem, man har, er gået i stykker, eller hvis man bare har brug for det. Det havde vi, for vi havde ikke nogen.”

Børnene fra Sølvgade”, s. 9.

Renée Toft Simonsen er vokset op som den mellemste søster af tre i en kernefamilie i Århus. Som teenager blev hun model og sendt til New York, hvor hun i 1982 blev kåret til “Face of the Eighties”. Hun valgte dog at droppe sin glamourøse modelkarriere allerede som 24-årig og flyttede hjem til Danmark, hvor hun tog sin studentereksamen i Århus og fik to børn med erhvervsmanden Kristian Sandvad. I 1995 gik de fra hinanden, og Renée Toft Simonsen slog sig ned i en villa i Risskov. I 2000 blev hun gift med popsangeren Thomas Helmig, som hun havde fået barn med i 1998. I 2002 blev hun færdig som psykolog fra Århus Universitet.

Efter studierne søgte hun en ph.d.-stilling - for at undersøge påvirkningen af et foster under en graviditet. Hun fik stillingen, men takkede ved nærmere eftertanke nej: “Jeg vil ikke have en stresset hverdag. Det ville gå for meget ud over familien. Desuden trængte jeg til at få tid og plads til at finde mig selv og mine følelser. Jeg ville ikke længere bevise, at jeg er klog.” (Christina Alfthan: Jeg er ingen perfekt mor, 2003-10-27).

I stedet for en fremtid som forsker fandt Renée Toft Simonsen på noget andet, for når man er barn af 70’erne, er det ikke nok at være nogens mor: “Jeg er jo opdraget med frigørelse og ligestilling, så det der med bare at gå hjemme ved kødgryderne og sørge for sine børn, det er jo overhovedet ikke fyldestgørende, vel.” (Lotte Thorsen: Hugo er heldig. Politiken, 2003-10-31). Valget faldt i stedet, godt opfordret af hendes mand Thomas Helmig, på børnebøger, som hun kunne skrive hjemmefra. Debuten “Karlas kabale” udkom i 2003 og er siden blevet fulgt op af fire andre Karla-bøger samt to bøger om Karlas lillebror, som Simonsen besluttede at give sin egen serie til de mindste. Endvidere har hun skrevet bogen “Anthony Greenwood og den amerikanske præsident”, som er baseret på de godnathistorier, som hendes mand fortæller til børnene, samt en læs-let bog, “Den sejeste”.

Derudover har Renée Toft Simonsen skrevet bidrag til diverse antologier om blandt andet kvindeliv, kærlighed og selvrealisering. I 2014 udgav hun selvbiografien ”At finde hjem”, som særligt handler om hendes modelkarriere i 1980’erne, og i 2019 udkom børnebogen ”Børnene fra Sølvgade”.

Karlas kabale

“Folk, de mødte på gaden, vendte sig om og så efter dem. Men det var også noget af et syn, der mødte dem. En laset posemand, der skubbede en stopfyldt indkøbsvogn foran sig. En meget høj mand med et langt, hvidt skæg, en stor, grøn kappe og spids hat, der trak en gammel rusten herrecykel, hvor der sad en lille pige på bagagebæreren. En lille pige med store blå øjne, skulderlangt lyst hår og en grøn rygsæk på ryggen.”
“Karlas kabale”, s. 120.

Renée Toft Simonsens debutbog “Karlas kabale” fra 2003 handler om den vanskelige kabale, det er at få en sammenbragt familie til at gå op. Og ikke mindst hvor svært det kan være som barn at navigere i de voksnes kaos. Historien er fulgt op af farvestrålende akvareller tegnet af Lars Gabel, som gør det lettere og sjovere for børnene at følge med i historien om den spinkle, blonde Karla med den grønne kasket.

Historien foregår i “huset på bakken”, hvor hovedpersonen Karla bor med sin kærlige og sjove sammenbragte familie, bestående af mor, bror, stedfar, ny lillebror, og af og til også en stedsøster. Karlas far er alkoholiker, og det er derfor ikke altid, han overholder de aftaler, han har med Karla. En dag, hvor Karla har glædet sig rigtig meget til at se ham, dukker han slet ikke op. Da moren så oven i købet ikke forstår, hvor ked af det Karla er, bliver det hele for meget for hende. Hun pakker sine ting og går hjemmefra. Nu vil hun bo på gaden – hun skal bare først lige finde farens ven, den hjemløse Buster.

24929604

Karla finder Buster midt inde i byen. Men han er ikke alene. Han jager rundt med en indkøbsvogn sammen med Merlin, som er en højtråbende mand med en lang kappe. Først kan Buster slet ikke huske Karla og ignorerer hende. Men hun er stædig og bliver ved at forklare om sin far. Til sidst lykkes det, og Buster og Merlin tager Karla med sig til lossepladsen uden for byen, hvor de bor. Her overnatter Karla i et skur mellem de to posemænd. Desværre (eller heldigvis) er der mange, der har set Karla gå med de to mænd, og næste morgen bliver de alle tre vækket af politiet, som anholder Buster og Merlin og tager Karla med sig. På stationen møder hun sin familie, som er meget glad for at se hende.

Det hele ender selvfølgelig godt, da Karla først får forklaret sig. Buster og Merlin bliver løsladt, Karla kommer med sin familie hjem, og moren får sagt undskyld og laver en ny aftale med faren. Om aftenen lægger Karla en kabale i sin seng for at finde ud af om faren næste gang vil huske deres aftale. Kabalen går op - hjulpet lidt på vej.

Bogen er en beskrivelse af det moderne familieliv, og udgangspunktet i skilsmissefamilien brænder stærkt igennem: “Karla synes ikke, hun bor i en rigtig familie. Og hun kæmper med at få kabalen til at gå op. Sådan tror jeg, der er mange børn, der har det. Og måske kan de have glæde af at læse den her bog og opdage, at de ikke er de eneste, der har det sådan.” (Lotte Thorsen: “Hugo er heldig”. Politiken, 2003-10-31