Kære dødsbog

Citat
”Jeg tænkte, at jeg til at starte med vil fortælle lidt om baggrunden for min død. Så kan du (fremtidige læser af den her dødsbog) selv se, hvorfor jeg lige så godt bare kan tjekke ud af det jordiske liv nu. Der er rigtig mange grunde. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jo, altså. For det første er der Sebastian.”
”Kære dødsbog”, s. 7.

Sanne Søndergaards debutroman ”Kære dødsbog” fra 2008 handler om 14-årige Agnes, der i dagbogsform fortæller om sine sidste dage. Bogen er en slags eftermæle, som hun selv udtrykker det, og som titlen makabert antyder, agter hun at tage livet af sig på sin 15-års fødselsdag. Dødsbogen rummer dagbogens typiske genretræk med en jeg-fortæller og et kronologisk handlingsforløb. Agnes beskriver sin hverdag i afsnit og kapitler, der handler om de enkelte dage frem til hendes fødselsdag – dagen, hvor det hele skal slutte med en stor håndfuld Panodiler.

27430309

Og det er kradse sager, jeg-fortælleren Agnes har at fortælle. I skolen bliver hun mobbet på det groveste, og lærerne misforstår hendes indelukkethed. De tror, hun er tvær og på tværs, og hendes klassekammerater synes, at hun er tyk og stinker.

Hjemme hos mor og far og lillebror er livet lidt nemmere, men hun kan ikke få sig selv til at indrømme klassekammeraternes ondskabsfuldheder. Og for at gøre ondt værre, er Agnes vild med klassens kønne, kloge dreng, som styres med iskold hånd af klassens førstepige Sille, der oveni købet er primus motor i alle modbydelighederne mod Agnes. Hvem ville ikke drømme om hævn? Og hvis man alligevel skal dø, kan man vel lige så godt hævne sig – og det gør Agnes så.

Søndergaards sprog er skarpt, og hun rammer unges talesprog præcist. Trods bogens tematiske alvor er tonen både ironisk og humoristisk. Mobning er et vigtigt og vedkommende tema, som i ”Kære dødsbog” behandles ærligt, rørende og underholdende.