portræt af Julie Sten-Knudsen
Foto: Lea Meilandt

Julie Sten-Knudsen

cand.mag. Signe Juul Kraft, 2012. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, marts 2024.
Top image group
portræt af Julie Sten-Knudsen
Foto: Lea Meilandt

Julie Sten-Knudsen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Hjem er en retning”, hvor hjem skal forstås i en bred betydning, og hvor det lyriske jeg er optaget af at søge sit eget sprog og definere sig selv frem for at lade sig diktere af omgivelserne. De lavmælte digte i ”Syv lag” (2021) kredser om kejsersnit og klimakrise, mens de personlige essays i ”Sang for brummere” (2024) nysgerrigt udlægger vejene ud af depression og på en nøgternt begejstret måde reflekterer over så forskellige emner som tennis, kapitalisme og køn i kunsthistorien.

 

137911922

Blå bog

Født: 1984 på Frederiksberg.

Uddannelse: Litterär gestaltning, Gøteborg, 2008-2010. Cand.mag. i litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 2013.

Debut: Hjem er en retning. Gyldendal, 2011. Digte.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Sang for brummere. Gutkind, 2024. Essays.

Inspiration: Inger Christensen og Göran Sonnevi.

 

 

 

 

 

 

Videoklip
Julie Sten-Knudsen læser digtet 'Jeg er ikke mere mig' op på Louisianas debutantscene. Bogtube, 2011.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Skyerne/ skjuler dig ikke, tænk på dét/ næste gang du tisser/ i det offentlige rum/ og prøver at ramme/ sprækken mellem to rådne brædder/ i en bådebro. Du har aldrig ryggen fri, du rammer aldrig/ helt plet. Men tag det roligt./ Det er jo bare en måde/ at leve på.”
”Hjem er en retning”, s. 27.

Julie Sten-Knudsen er født i 1984 på Frederiksberg. Hun har skrevet, siden hun var 16 år. Det var ikke et bevidst valg, at det var lyrikken, hun kastede sig over: ”Det var bare det, der faldt mest naturligt. Jeg var meget fascineret af lyden i digtene – ordenes musik. Samtidig så tiltaler det koncentrerede arbejde med sproget mig. Digte er et meget formbevidst sprogligt udtryk, fordi der ligger et bevidst valg bag hvert ord (…) Jeg er nok lidt en perfektionist. Jeg elsker at sysle med sproget, indtil det virker, som det skal,” siger Julie Sten-Knudsen. (Sarah Skyt Persson: Så sidder man bare her helt blottet. Bogtube.dk).

I 2003 fik hun første gang publiceret et af sine digte, i lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden har hun fået digte udgivet i både danske og udenlandske tidsskrifter. I 2008 søgte hun ind på den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg og kom ind. De næste to år tilbragte hun her, hvor hun skrev digtsamlingen ”Hjem er en retning”, der udkom i 2011. Et af de store temaer i digtsamlingen er at søge sit eget sprog og definere sig selv i stedet for at lade sig diktere af omgivelserne, eller af den overordnede instans, som Julie Sten-Knudsen kalder ”hjemmet” og som indeholder flere begreber: ”Ordet ’hjem’ dækker for mig over en masse ting, både konkrete og mere abstrakte, f.eks. ens hus, familie, historie, krop og sprog. Alle de størrelser, der er bestemmende for, hvem vi er. Teksterne i digtsamlingen handler meget om at stille sig udenfor de ting og kigge på dem. At der er et andet sted, end der hvor hjem er, hvor man kan stå og kigge i retningen af det,” forklarer Julie Sten-Knudsen. (Sarah Skyt Persson: Så sidder man bare her helt blottet. Bogtube.dk).

Siden debuten har Julie Sten-Knudsen udgivet fem digtsamlinger og en essaysamling. Udover selv at skrive har hun oversat værker af Göran Sonnevi, Andrzej Tichý og Jenny Tunedal, og hun har været medlem af digterfællesskabet Koordinat og den feministiske kuratorgruppe KUP og har arbejdet redaktionelt for forlagene Arena og Basilisk. I 2013 blev hun cand.mag. i litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Aktuelt værk: Sang for brummere

”Generelt er der noget neurotisk ved elitetennis som tiltaler mig. Den her stræben efter perfektion, som hele tiden slår fejl. Alle laver fejl, selv de bedste spillere, men i hvert eneste slag findes forsøget på at opnå total kontrol, længslen efter at få verden til at samle sig i ét punkt.” ”Besat af tennis”,
”Sang for brummere”, s. 103.

I 2024 udgav Julie Sten-Knudsen essaysamlingen ”Sang for brummere”. I den første og længste tekst, ”Åbent brev”, gør forfatteren J i et brev til sin tidligere terapeut rede for sine tilbagevendende depressioner og vejene ud af dem. Hun er netop begyndt på antidepressiv medicin og skriver fra et sted mellem syg og rask. Undervejs reflekterer hun over forholdet mellem skrivning og depression, om samtaleterapiens begrænsninger og om at gå og skjule, hvor dårligt hun har haft det. Det er hjerteskærende at læse de nøgterne betragtninger af at være en dårlig mor i depressive perioder, men der sniger sig også en accept ind hos jeget: Det er sygdommen, der gør hende ude af stand til at være normal og stabil. Essayet kommer omkring mange aspekter af depressionen, fra skammen over at have den og længslen efter at føle glæde til det absurde i at skulle betale ekstra for sin livsforsikring, fordi man har haft en. ”Eftertanker” er en art opfølgning, hvor jeget får det bedre og funderer over, hvad ’det nye jeg’ og ’det sande jeg’ er.

137911922

Værkets anden del er kortere essays om så forskellige emner som tennis, kønsulighed i kunsthistorien, og byplanlægning i klimaforandringernes tid. I ”Kul og kål” tænker jeget tilbage på et ophold i Berlin som ung og fattig i 00’erne. Det viste hende, hvordan man kan være blind for de økonomiske systemer, man er vokset op i, og at der er et alternativ til kapitalismen. Den lidt oprørske stemme insisterer på, at vi godt kan forandre samfundet. I ”Løvens hule” har jeget droppet sociale medier og er nysgerrig på, hvordan vi definerer os selv og vores omverden ud fra techindustriens algoritmebaserede tjenester.

Sten-Knudsen skriver klassisk essayistik ved at løfte en personlig erfaring til noget fælles, at drage et universelt perspektiv ud fra noget partikulært. Samlet set er det en række personlige og lavmælt begejstrede essays om kunst, kapitalisme, tennis, psykisk sygdom, ligestilling, klima og en interesse for de steder, vi bor og befinder os. Vores krop og vores blik udgår altid fra et bestemt sted, og forandres det sted, forandres vi med. Spørgsmålet er, hvad det kræver af os at flytte og forandre os.