Barsakh

Citat
”Skulle hun svømme ud til dem? Løbe efter hjælp? Ringe til politiet? Men hvad, hvis de bare blev fængslet eller sendt tilbage? Var det ikke det, faren havde læst højt fra avisen? At de risikerede alt, hvad de havde, for at komme til Europa, oven i købet deres eget liv, og så blev de fleste bare sendt tilbage til den samme fattigdom …”
”Barsakh”, s. 30.

Simon Strangers ”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria” fra 2009 (”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, 2010) er første del af en ungdomsromantrilogi. 15-årige Emilie fra Norge er på ferie med sine forældre og lillebror på Gran Canaria. Emilie lider af en spiseforstyrrelse, spiser stort set ingenting og motionerer meget for at tabe sig.

På en løbetur langs stranden opdager Emilie en båd med flygtninge. Blandt dem er 18-årige Samuel fra Ghana. Sammen med 20 andre har han valgt at ofre alt for at komme til Europa. Flygtningene er dehydrerede og desperate af sult efter mange dage på havet. Emilie hjælper flygtningene i land, finder et tomt hus til dem, henter mad, og der opstår hurtigt en stærk tiltrækning mellem Emilie og Samuel.

28274831

Flygtningenes afmagring på grund af sult og deres grådighed efter mad og drikke står i kontrast til Emilies eget problem med anoreksi. Flygtningene har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke spiser og konfronterer hende med det. Politiet begynder snart at lede efter bådflygtningene, og Emilie ender med at blive arresteret for sin medvirken til at skjule dem.
Historien fortælles skiftevis fra Emilie og Samuels synsvinkel. Emilies tanker kredser især omkring krop, udseende og mad.

Hun lyver over for sine forældre med hensyn til spisning, men den næring og omsorg hun fornægter sig selv, giver hun til flygtningene i forsøget på at hjælpe dem. Samuels historie fortælles i flashback, fra han forlader sin familie, til mødet med menneskesmuglere, sejlturen over havet med de andre flygtninge, så man får et indblik i de trængsler og rædsler, de gennemlever under flugten.
Ifølge islam er ”Barzakh” et ord for det mellemstadie, man befinder sig på efter døden, mens man venter på genopstandelsesdagen. På samme måde befinder bådflygtningene sig i et ingenmandsland mellem to verdener, og det er, hvad bogens titel henviser til. Sproget er letlæst i forhold til emnets tyngde, og bogen rejser relevante spørgsmål omkring, hvor meget man kan gøre for at hjælpe flygtninge.