Ru

Citat
”Jeg foretrækker at mindes sommerfuglene i maven, min svimmelhed, min venden op og ned på tingene, min tøven, min omskiftelighed, de ting jeg har forsømt … Dem foretrækker jeg, fordi jeg kan forme dem alt efter tiden, hvorimod det konkrete forbliver ubøjeligt, stivnet og pladskrævende.”
”Ru”, s. 112.

”Ru” fra 2009 (”Ru”, 2013) er Kim Thúys debutroman. Romanens ca. hundrede korte tekststykker springer frem og tilbage i tid og giver et fragmenteret billede af en kvindes liv, der begynder med en barndom i Saigon i en rig familie. I poetiske tekststykker beskrives livet i et splittet Vietnam i slutningen af 1960’erne og op igennem 70’erne. Vi hører om slidte, arbejdsomme kvinder, der bærer Vietnam på deres ryg. Vi hører om geværer, blod, guld og diamanter. Der er beretninger om flugten som bådflygtning først til en ildelugtende, summende flygtningelejr i Malaysia, efterfølgende til et koldt og venligt Québec i Canada. Der er erindringsbilleder fra livet i Saigon, hvor især onklerne og tanterne dominerer. Vi hører om skøre, selvoptagede og modige onkler og tanter – nogle klarer sig godt, andre mindre godt. Der er passager, der handler om kærlighed og om hovedpersonens to børn. Der er erindringer, der handler om, hvor anderledes livet i Québec er for en vietnamesisk familie.

29953678

Således fremstår romanen som en collage af fortættede erindringer, der både fokuserer på detaljerne og på det store billede, på nutid og fortid. Det er refleksioner over livets store spørgsmål – som døden og kærligheden. Og det er refleksioner over uretfærdighed, fattigdom og næstekærlighed. Det er en collage, der handler om, hvad det vil sige at høre til et sted eller ikke at høre til, at være menneske og være lykkelig.

Romanens indhold ligger snublende nær forfatterens biografiske liv, så selvom ”Ru” er en roman, placerer den sig som en del anden nutidig litteratur i gråzonen mellem fiktion og virkelighed.

Romanen er uden kronologi. Den indeholder hverken plot eller en fremadskridende fortælling. Tekststykkerne hopper ubesværet i både tid og sted, så det er op til læserne at stykke en fortælling og en kronologi sammen. Dog er kronologien ikke afgørende for forståelsen. Hvert tekststykke kan fint stå alene som en kort poetisk erindring eller refleksion. Sprog og sætninger er gennemarbejdede, så der kun siges præcist det, der skal. Intet overflødigt. På samme måde er billedsproget enkelt og rammende.