Alt må vige for natten

Citat
”Jeg tænkte også, at det, at jeg var voksen, ikke beskyttede mig mod den smerte, jeg bevægede mig hen imod, at det ikke var blevet nemmere end dengang, vi var børn, at vi godt nok var blevet store, var gået vores egne veje, havde fået vores eget liv og egen familie, men at der ikke var noget at stille op, for det var der, vi kom fra, vi kom fra denne kvinde; hendes smerte ville altid berøre os”
”Alt må vige for natten”, s. 323.

”Rien ne s'oppose à la nuit"fra 2011 (”Alt må vige for natten”, 2013) er et romanportræt af forfatterens mor, der tog sit eget (vanskelige) liv som 61-årig. Delphine de Vigan forsøger med den autofiktive roman at skrive sin mors historie for igennem fortællingen at forstå hendes pinsler.

Forfatterens mor, Lucile, vokser op i 1940’erne og 50’ernes Paris som tredje barn i en søskendeflok på ni. Lucile er smuk og tjener penge som model i sine barne- og teenageår, men er samtidig et både angst og tilbagetrukket barn, der isolerer sig.

Vi forstår, som handlingen skrider frem, at der bag forfatterens mormor Lianes narrative fortællinger findes en rå hverdag med svigt og dårlige beslutninger.

29950695

Forholdet mellem Lucile og hendes far Georges beskrives som tæt i barndommen, men senere problematisk. En seddel til familien fra en voksen Lucile, hvorpå der står, at Georges voldtog hende som 16-årig, ignoreres og bortforklares i familien med Luciles bipolar lidelse. Forfatteren fælder ingen dom, men tager sin mor seriøst.

Delphine de Vigans vedholdende forsøg på at forstå en mor, der har svigtet, er romanportrættets styrke. Hun formår at sætte sig udover sin egen smerte, og ved hjælp af skriften og kærligheden til sin mor lede efter årsagen til hendes livssmerte. Det lykkes med et citat fra anmelder Vibeke Blaksteen, ”forfatteren at skabe morens lidelseshistorie om til kunst, også andre kan spejle sig i og lade sig gribe af.” (Vibeke Blaksteen: Den franske forfatter Delphine de Vigan skaber sin mors lidelseshistorie om til kunst, som andre kan spejle sig i og gribes af. Kristeligt Dagblad, 2013-07-27).

”Alt må vige for natten” er også en roman om familieforhold og den mytologisering, der ofte finder sted, når vi generindrer vores barndom.

Vi betvivler ikke på noget tidspunkt igennem romanen, at der er tale om fakta. Fakta i den forstand, at det er virkeligheden, som forfatteren husker den og har fået den fortalt. Samtidig er vi heller ikke i tvivl om, at det er fakta fortalt i en fiktiv ramme med dramatiske højdepunkter og dvælen ved detaljer, der tilfører betydning til fortællingen. Modsat den rene autofiktion skaber Delphine de Vigan en romanfigur ud af sin mor og hendes livsforløb i forsøget på derigennem at forstå hende og komme tættere på hende.