Baggrund

Citat
”HELENE: I sin tid … jeg vidste bare, jeg skulle have Peter. Inden jeg overhovedet fik ham! Og inden jeg havde Peter, havde jeg jo Christian, og inden Christian boede jeg hjemme. Det kom bare helt af sig selv.”

”Liebhaverne” s. 15.

Nikoline Werdelin er født i København og voksede op i Charlottenlund med en far, der var læge, og en mor, der var akademiker. Selv gik Werdelin sine egne veje og uddannede sig på Skolen for Brugskunst fra 1981-84 på linjen for tegning og grafik.

I 1984 vandt hun en tegneseriekonkurrence i Politiken med sin stribe ”Café”, som blev startskuddet på en karriere som tegner. Som titlen antyder foregik striben på en cafe, hvor Werdelin skildrede de tidstypiske bymenneskers gøren og laden. Siden fulgte serier som ”Homo Metropolis”, ”Laura og Nugga” og ”Her på bjerget”.

De fleste havde derfor stiftet bekendtskab med Werdelins tegneseriestriber lang tid før, hun slog igennem som dramatiker.

Allerede med tegneseriestriberne ”Café” (Politiken, 1984) og ”Homo Metropolis” (Politiken, 1994) demonstrerede Nikoline Werdelin sit gudbenådede talent for både at iagttage og gengive nutidens mennesker i forenklede men præcise karikaturer. Som dramatiker har hun taget den skarpe og ofte tragikomiske stil fra sine striber og sat den op på teaterscenen, der som ramme har det fællestræk med tegneseriestriben, at den skal kunne ramme og rumme en dramatisk situation, som skal formidles visuelt og direkte.

Werdelin fik sit store teatergennembrud med stykket ”Liebhaverne” på Husets Teater i 1997. Det blev begyndelsen på et markant scenisk forfatterskab, der har ført Werdelin rundt på københavnske scener som førnævnte Husets Teater, det tidligere Aveny T, Grønnegårdsteatret og Det Kongelige Teater.

I 1997 modtog Nikoline Werdelin Publicistprisen og i 2007 Modersmål-Prisen for sit arbejde som tegneserieforfatter og som dramatiker. I forbindelse med prisoverrækkelsen sagde Modersmål-Selskabets formand, Bent Pedersbæk Hansen: ”Nikoline Werdelin spænder over hele registret fra det rørende poetiske over det ubehjælpsomme til de fæleste skældsord. Satiren kan være besk, men over det alt sammen hviler forfatterens forsonende humor. Læseren griner ikke af personerne, men ler eller smiler med dem og forstår derved både dem og sig selv bedre.”

Når tegneserieforfatteren Werdelin folder sig ud som dramatiker, folder hun også sproget ud fra talebobler til replikker, der både rammer og indrammer en historie. I en anmeldelse af ”Martas Tema” skriver Dagbladet Informations anmelder, Anne Middelboe Christensen: “Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om andre nye, danske replikker, der har foruroliget og mystificeret mig som replikkerne i Martas Tema. Og jeg kan ikke komme på andre dramatiske handlingsforløb, hvis plot jeg næsten er blevet ligeglad med undervejs – alene fordi hver replik blev en nydelse i sig selv.”