Karen Blixen

Karen Christentze Dinesen blev født den 17. april 1885 på gården Rungstedlund som andet barn ud af fem af forældrene Wilhelm og Ingeborg Dinesen. Børnene fik privatundervisning hjemme, og Karen viste tydelige kunstneriske anlæg og både tegnede og malede fra de tidlige børneår.

I 1895 hængte faren, Wilhelm Dinesen, sig, formentlig grundet langvarig depression. Som ung var han officer og deltog i den tysk-franske krig, hvorefter han, plaget af tungsind, levede to år blandt indianerne i Wisconsin. Han er kendt for sine jagtbreve fra 1889 og 1892 udgivet under pseudonymet Boganis, som er et indiansk navn for vilde nødder. Efter hans død opdrog Ingeborg Dinesen børnene sammen med sin mor og søster.

Karen Blixen lærte fransk og engelsk, modtog tegneundervisning og i 1904 kom hun på Kunstakademiet. Tre år senere debuterede hun i tidsskriftet Tilskueren med fortællingen “Eneboerne” under pseudonymet Osceola. Osceola var en indianerhøvding fra 1800-tallets begyndelse, og faderen havde brugt navnet til en af sine jagthunde. Endnu et par fortællinger blev offentliggjort i årene efter, men de vakte ikke nogen opsigt .

I 1912 forlovede Karen sig med sin halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke fra Näsbyholm, og de rejste til Britisk Østafrika (fra 1919 Kenya), hvor Bror blev manager for en kaffefarm uden for Nairobi – den man kender som Den afrikanske farm. Kort efter brylluppet blev Karen Blixen diagnosticeret med syfilis. Hun blev behandlet med kviksølv de næste mange år, hvilket medførte livslange lidelser. Bror Blixen viste sig at være helt uegnet som manager. I 1921 afgjorde familieaktieselskabet, der ejede farmen, at Karen Blixen skulle overtage bestyrelsen, og Bror og Karen Blixen blev separeret.

Efter at forholdet til Bror Blixen var gået endeligt i stykker, kom hun til at elske den engelske adelsmand og militærpilot Denys Finch Hatton, som hun havde mødt i 1918. I lange perioder opholdt Finch Hatton sig på farmen, men til stor sorg for Karen Blixen boede han der aldrig fast. Han døde ved et tragisk flystyrt i 1931. Blixen måtte kæmpe stadig mere ihærdigt for at holde farmen kørende, og i 1931 var fallitten en realitet.

Blixen var 46 år, totalt ruineret og flyttede tilbage til Danmark og ind i sit barndomshjem hos sin mor. Hun begyndte at skrive på en samling fortællinger – “Nine Tales”. De udkom den 9. april 1934, dog skåret ned til syv under titlen “Seven Gothic Tales”, og blev entusiastisk modtaget af kritikere og læsere i USA. Forfatternavnet var Isak Dinesen. Om brugen af navnet Isak har hun selv udtalt, at hun valgte det efter fortællingen i 1. Mosebog om Sara, der ler, da Herren bebuder, at hun i sin høje alder skal få en søn. Blixen fortalte i et interview fra 1960: “Og så siger hun bagefter, at hun vælger at kalde ham Isak, for det betyder latter, og hun håber og ønsker, at hele verden skal le med hende. Det syntes jeg var en tiltalende tanke.” Samlingen blev også udgivet i England, og i 1935 i Danmark, gendigtet af forfatteren selv, under titlen “Syv fantastiske Fortællinger”. I 1937 udkom “Den afrikanske Farm” i Danmark og “Out of Africa” i England, og det slog Blixens navn som international forfatter fast. Hun blev en markant figur i det danske kunstmiljø med en betydning, der strakte sig til både England og USA.

I 1950’erne var hun flere gange kandidat til Nobelprisen i Litteratur, men fik den aldrig. I 1962 døde Blixen, 77 år gammel, svækket efter mange års sygdom.

Siden 1991 har man kunnet besøge Karen Blixens barndomshjem, Rungstedlund, som i dag hedder Karen Blixen Museet. Man kan ligeledes besøge hendes tidligere farm uden for Nairobi, der er et af Kenyas mest besøgte turistmål.