Romanen “Nordkraft” udkom i 2002 og blev Jakob Ejersbos store gennembrud. Historien udspiller sig i Aalborgs by- og især narkomiljø og skildrer en række menneskeskæbner, der på hver deres måde lever på kanten af samfundet.
Romanen er delt op i tre fortællinger, med tre forskellige synsvinkler. Den åbner in medias res: En politihund har trængt Maria op mod væggen, få meter fra indgangen til Christiania. Hun har 300 gram hash tapet fast om maven. Maria er taget fra Aalborg til København for at hente hash til sin pusherkæreste Asger. Det er længe siden han har behandlet hende som andet end sin “pusherfrau”, men hun mindes dengang de var nyforelskede og elskede hele tiden. Hun sidder fast, og ved ikke hvor hun ellers skal vende sig hen. Hun har et anstrengt forhold til sin mor, og hendes bekendtskabskreds deler hun med Asger. Hun kan med andre ord ikke komme ud.
Undervejs optræder en række bipersoner: venner, misbrugere, junkier. Man hører om den aldeles belæste junkie Steso, der eksperimenterer med alle former for stoffer, “han forsker nærmest i blandingsmisbrug” (side 105), samt om perseren Hossein, som Maria forelsker sig i. Han behandler hende som en dronning, og Maria har glemt hvordan det føles at blive behandlet sådan. Men Hossein har en fortid og han er dybere involveret i Aalborgs underverden, end Maria kan forestille sig.
24223795
I anden del af fortællingen skifter synsvinklen til den tidligere skibsarbejder Allan, der er vendt tilbage til Aalborg efter en ulykke, der har vansiret ham i ansigtet. Allan er fast besluttet på at starte forfra, og da han møder pigen Maja, tegner alt godt. Men Allan er tynget af fortiden, en fortid der truer med at opsluge ham og knuse hans nye liv. Punktvis opregnes skibsulykken i en række kursiverede flashbacks, ligesom Marias, Stesos og Hosseins historier krydser Allans spor.
Tredje og sidste del af “Nordkraft” fortælles af en anonym tredjeperson. Personerne fra første og anden del samles til en begravelse – de er blevet ældre og den hårde ungdom har sat sine tydelige spor. Fortællingen samles i endnu en række kursiverede flashbacks, som et ekko af de erfaringer, personerne har gjort sig. De er blevet voksne, men har ikke slippet taget i fortiden. En fortid, der har kostet ofre, men som ikke desto mindre har været med til at forme dem som mennesker.
“Nordkraft” blev filmatiseret i 2005 af Ole Christian Madsen med dengang forholdsvis ukendte skuespillere. På rollelisten var blandt andre Thure Lindhardt i rollen som Steso.