Små guder

Citat
“Nåh, er vi en lille smule ensomme i dag,/ sidder du nu igen plantet i sofaen og krammer livet/ for hårdt, har du svært ved at tilgive det,/ når det indsmiger sig med orgier og gyldne håndtryk,/ gør det sig nervøs, når du ikke har set det et par dage,/ fryder du dig i al stilhed over det, når sneen falder (ligesom/ fortabt), når dagslyset står skævt ind i drømmen,/ og en ny morgen begynder at synge/ i træerne?”
“Små guder”, s. 21.

I pressemeddelelsen til udgivelsen af “Små guder” fra 2008 står der, at digtene i samlingen er: “en art portrætdigte. De portrætterede er ind imellem genkendelige, indimellem tydeligvis private relationer og indimellem tilsyneladende næsten fiktive.” Digtene er henvendt til et du, og de er på en gang tilegnede dette du og portrætterende i den forstand, at digtene er i dialog med den portrætterede, og samtidig danner de et billede af en bestemt type eller en relation. Digtet “HVIS JEG NU SIGER” kan læses som en mini-poetik for portrætterne: “Tronie: en studie/ af en person i en bestemt sinds-/stemning, et portræt af en sindstilstand.” (side 37). Tronie er en genre indenfor kunsthistorien, hvor målet er at beskrive det generelle frem for det individuelle i en stemning, et humør, en sindstilstand eller en alder.

27370241

Der er blevet gættet en del på, hvem de forskellige digte handler om, og selvom det kan være en sjov sidebeskæftigelse med digtene, er det på ingen måde endemålet for læsningen af dem. Et godt eksempel er digtet: “DIGTER MIG HER og digter mig der. Du fremstiller/digte iført kittel, men du er ikke hjemme/ét sekund i dem. Du har aldrig mærket poesien hærge i dig. Du kravler op mod den/på blødende knæ, du er slesk over for den, trygler den om bare ét godt ord/og får “tissetrængende” (side 19).

Digtet er tydeligvis en parodi på den (selv)ophøjede digter, for hvem digtningen er en art guddommelig handling. Men samtidig kan det læses som et perfidt sidestik til digterkollegaen fra den noget mere alvorlige 80’er-generation, der kom før Franks egen, nemlig Søren Ulrik Thomsen. Hvor “tissetrængende” er en reference til en omvendt tissestråle, der optræder i Thomsens meget kendte digt “Sol opgang” fra digtsamlingen “Ukendt under den samme måne” fra 1982. Endvidere står der i Franks digt: “så snart du har skrevet/ et nyt digt, ringer du til Gud/og læser det højt”, hvilket igen kan læses generelt som en ironiseren over at blande lyrik og teologi sammen, men også individuelt til den erklærede troende Søren Ulrik Thomsen.

Andre digte er anderledes private. For eksempel “VIL JEG TAGE DIN SØN”, der er et meget personligt og kærligt digt om et løfte til Niels Franks svigermor om at elske hendes søn: “Jeg vil passe og pleje ham og lære ham/at holde af dansk mad, selv om det er svært, også for mig” (side 34). Gennem læsningen af “Små guder” bliver det tydeligt, at digtene ligeså meget er et portræt af Frank som af personerne i hans liv. Temaer som alderdom, manglende potens, homoseksualitet og forfald går igen i digtene. Stemningen i digtsamlingen er altså alt andet end opløftende, men er dog skrevet med et glimt i øjet.