Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson

cand.mag. Michael Møller, 2011/2018. Senest opdateret af cand.mag. Helle Eeg, april 2022.
Top image group
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Fupz Aakeson har opnået national berømmelse med sine populære børnebøger og succesfulde filmmanuskripter, mens hans produktion af voksenlitteratur har fået mindre opmærksomhed. Og det er en skam, for få mestrer som ham at optegne konturerne af det forvirrede menneskelige sind.

Kim Fupz Aakeson beskriver velkendte følelser som tvivl, misundelse og mindreværd med fornem nuancerigdom. Hans fortællinger befinder sig ekvilibristisk på den berømte grænse mellem det komiske og det tragiske i beskrivelser af personer, som aldrig rigtig får det, de ønsker og kommunikation, som aldrig rigtig går som planlagt.

OBS! Dette portræt handler om Kim Fupz' voksenbøger. Klik her for at læse om hans børnebøger

 

38783572

Blå bog

Født: 12. september 1958 i København som Kim Fobian Aakeson.

Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske filmskole, 1996.

Debut (inden for voksenlitteratur): Min Laslo. Gyldendal, 1993. Roman.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1990. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Allen-prisen, 2002. Æresbodil for sit bidrag til dansk film, 2003. Gyldendals store børnebogspris, 2010. Orlaprisen, 2014. Skriverprisen, Årets læse-let-forfatter, 2016. Carlsenprisen, 2022.

Seneste udgivelse (inden for voksenlitteratur): Fangeleg. Gyldendal, 2021. Roman.

Inspiration: Ernest Hemingway, Raymond Carver.

 

Videoklip

Kim Fupz taler om romanen "Fangeleg" med litteraturformidler Sarah Hvidberg, april 2022.

 Interviewet kan også lyttes som podcast. Find det ved at søge på Forfatterstafetten i din podcast-app. 

Artikel type
voksne

Baggrund

"Jeg har investeret talent og sved i tegneserier, billedbøger, illustration, børne- og ungdoms- og voksenromaner, teater, radioteater, jeg har skrevet og tegnet fra det hoplaglade til det sorteste, og havde døgnet haft bare et par timer mere, så havde jeg givetvis forsøgt at sætte musik til også. Flittig Lise kombineret med et vist fravær af selvkritik kaster, om ikke andet, noget kvantitet af sig."
I “Forfattere fortæller.¬ 10 essays om at skrive børne- og ungdomslitteratur".

Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, ”Okay” og ”Prag”, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.

Portrættet her omhandler de romaner og noveller, Fupz Aakeson har udgivet til et voksenpublikum.

Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.

Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet flere titler til voksne.

Kim Fupz Aakeson (som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn) blev i 2005 skilt fra sin hustru gennem 20 år. Han danner i dag par med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, med hvem han har en fælles datter.

Min Laslo

"Der er ingen der tænker, nåh hvad fanden, hende elsker jeg vel højt de næste par måneder og så holder det nok op og så finder jeg bare en ny. Den der elsker er sikker på at elske i en evighed og ved udsigten til at få mindre tilbage end netop det, ja så knækker livet over på midten og der er pludselig åbent de forkerte steder”.
”Min Laslo”, s. 104.

Kim Fupz Aakeson debuterede i 1993 med sin første roman rettet mod et voksent publikum. ”Min Laslo” er en eksperimenterende og rørende beretning om den unge saxofonist Laslo og hans forhold til den smukke sangerinde Nicole.

En alvidende jeg-fortæller indleder med at fortælle, at han sidder oppe en sen nat og skriver, og understreger dermed fra bogens indledning, at det blot er en fortælling, han finder på: ”Den er bare et indfald sådan en sort nat hvor jeg ikke kan falde i søvn, det er ikke andet” (s. 5).

Det ligger som forudsætning for Fupz Aakesons debutroman at illustrere, hvordan man altid bliver påvirket af en historie, selvom man er bevidst om, at det blot er fiktion. Og Fupz Aakesons mission lykkes: ”Min Laslo” er en gribende fortælling, hvor man tager sig selv i at håbe det bedste for det unge par, selvom man konstant bliver mindet om, at de ikke reelt eksisterer.

Selve fortællingen har Laslo som omdrejningspunkt. Han er en ung saxofonist, som har et godt udseende, men sjældent penge. I en ikke navngivet, fiktiv storby vælter han sig i affærer, indtil han møder sangerinden Nicole. De forelsker sig og flytter sammen i hendes lejlighed, mens de begge forsøger at tjene penge og få fodfæste i byens musikscene. Mens Laslo ikke får de jobs, han håber, ender et af Nicoles demobånd i hænderne på de rette. Nicole begynder at indspille og turnere med større kunstnere. Laslo ved, at han burde være glad på hendes vegne, men misundelse og frygten for at miste Nicole betyder, at Laslo i stigende grad træffer de forkerte valg.

Fupz Aakesons beskrivelser af kærligheden og frygten for at miste den er fremragende. Med en veludviklet sans for detaljen beskriver han misundelse og mistro, som de fleste kender. Man lider med den fiktive hovedperson, som desperat forsøger at få Nicole til igen at kalde ham ”min Laslo”, som hun gjorde, da forholdet var nyt. Dermed får titlen sin dobbeltbetydning: Den dækker dels Laslos kamp for at bevare Nicole og dels fortællerens indgriben, som understreger, at Laslo er hans kreation.