Lotte og Søren Hammer

Lotte og Søren Hammer er et fantastisk eksempel på forlagsbranchens evne til at skabe mediestjerner, når det gælder kriminallitteratur. Efter tre afslag antog Gyldendal endelig deres debutroman “Svinehunde” og kort efter var den med til bogmesse i Frankfurt og solgte på manuskriptet til en række udenlandske forlæggere for en tårnhøj pris. Ingen af de to forfattere havde et navn i forvejen, ingen af dem havde skrevet til andet end skrivebordsskuffen. Fra den ene dag til den anden var de historien om en kæmpesensation.

Men måske også en historie, som har haft svært ved at leve op til begyndelsen, og en historie, som stadig mangler hele baggrunden. Leksika og artikeldatabaser er så at sige som blæst for andre informationer om forfatterparret end dem, som blev gentaget i dagene efter bogmessen i Frankfurt og omkring udgivelsen af “Svinehunde”. Derfor ved vi ikke så forfærdeligt meget mere om grundlaget for deres litterære interesse end, at de voksede op med en far, der var dansklære og lange seancer med godnatlæsning. Siden udviklede de hver deres smag i bøger. Søren Hammer holder af danske klassikere med I.P. Jacobsen som en favorit. Lotte Hammer hælder mest til kriminallitteraturen. De udviklede deres glæde ved litteraturen til et fælles skriveprojekt, da Søren Hammer i 2004 flyttede ind i overetagen på Lotte Hammers hus.

I et interview fortæller Søren Hammer om starten på samarbejdet: “Jeg spurgte, om hun ville være med til at skrive en krimi. Vi havde begge tidligere skrevet noveller og halve romaner til skuffen, men det var aldrig rigtig blevet til noget” (Rasmus Bo Sørensen: Søskendeparret, der blev Danmarks nye krimiduo. Dagbladet Information, 2009-10-21).

Lotte, der er mor til to, er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som leder af hjemmeplejen i Halsnæs Kommune. Søren har også to børn og har tidligere arbejdet som lektor på Ingeniørhøjskolen og folkeskolelærer i Frederiksværk. I dag har de begge sagt deres job op og satser nu 100 % på produktionen af deres fælles krimiserie.

Debuten “Svinehunde” fra 2009 foregår i København og omegn med Politigården som centrum. I prologen brænder en mand sit tøj af på et bål, vasker sig med engangsklude og ifører sig nyt tøj. Han introduceres som Klatreren. I det første kapitel finder to børn fem maltrakterede mænd i gymnastiksalen på deres skole. I det andet kapitel kommer hovedpersonen, chefkriminalinspektør Konrad Simonsen fra Drabsafdelingen, på banen. Han er i sommerhus med sin datter, som godt mener, han kunne tabe sig femten, tyve kilo, og stiller nysgerrige spørgsmål om en gave, han har fået af Komtessen, hans yndlingsmedarbejder; hvor godt kender de to egentligt hinanden?

28176368

Alt ånder fred og fordragelighed. Så melder virkeligheden sig. Konrad Simonsen bliver sat på opgaven med de fem mænd. I de næste kapitler introduceres Konrad Simonsens hold – ud over Komtessen først og fremmest Pauline Berg, Poul Troulsen og computergeniet Malte Borup – gennem deres arbejde. Det er en mystisk og meget makaber sag. Hvem klynger fem mænd op i en gymnastiksal? Det minder om en henrettelse. Og hvem er det egentlig som har bestilt pizzaer til hele styrken?

Skolens pedel påkalder sig en del opmærksomhed. Han er en alkoholiseret tidligere topembedsmand, som kører rundt med Konrad Simonsen under afhøringen. Han skjuler afgjort et eller andet.

Efterforskningen får momentum, da det viser sig, at de fem mænd i gymnastiksalen alle er kendte pædofile. Deres død ligner selvtægt. Nogen som har taget loven i egen hånd. Men hvem og hvordan?

Pedellen forsvinder. Konturerne af en yderst spektakulær konspiration kommer til syne. Konrad Simonsen er oppe mod nogle meget velorganiserede og målbevidste forbrydere og samtidig lugter dagspressen blod.