troels kløvedal
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Troels Kløvedal

cand. mag., bibliotekar Peter Tværmose Nielsen, 2004. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, januar 2019.
Top image group
troels kløvedal
Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Indledning

Den danske eventyrer Troels Kløvedal har sejlet jorden rundt med skiftende besætninger på sit tomastede sejlskib Nordkaperen og har gennem sit liv generøst delt ud af sine rejser og sit liv i bøger og tv-udsendelser. Han er på mange måder inkarnationen af drømmen om det frie, uafhængige liv, og som sådan har han været et pejlemærke for mange danskeres drømme og længsler. Troels Kløvedal døde i december 2018.

53766420

Blå bog

Født: Den 2. april 1943 i København.

Død: Den 23. december 2018 på Djursland.

Uddannelse: Skibselektriker.

Debut: Kærligheden, Kildevandet… og det blå ocean 1978.

Priser: Kaptajn H. C. Lundgreens Legat, 1975. Drassows Legat, 1995. Aage Krarup-Nielsens mindelegat, 1995. Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 2003.

Seneste udgivelse: Alle mine morgener på jorden : mit autodidakte liv. Gyldendal, 2017.

 

 

 

Troels Kløvedal hjemme på gården i Gravlev. Korrespondenterne, 2015-11-20.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg læner mig op ad et nyudsprunget tiaratræ, blomsterne ligger spredt omkring mig på den dugvåde græsplæne. Jeg rejser mig, samler dem sammen og søsætter dem i en kæmpemusling, der står som en døbefont i det ene hjørne af haven. Blomsterne dufter stærkt. Tiarablomsten er for mig indbegrebet af en sydhavsø. Jeg kan lugte den, før jeg får landkending.”

”Fra Tahiti til Thyborøn”, s. 11.

Troels Kløvedal blev født d. 2. april 1943 i København og hed oprindeligt Troels Beha Erichsen. De første år levede han på Østerbro i København med sin mor og far og fire søskende. Faren var dyrlæge og moderen uden uddannelse. Da Troels var syv år gammel indtraf det, som han selv beskriver som en katastrofe: Hans mor og far blev skilt og moren stod alene med fem børn og ingen uddannelse. Familien splittedes og Troels’ trygge barndom forsvandt.

Faren flyttede sammen med sin klinikassistent og udviklede et morfinmisbrug – hans uberegnelighed gav sig blandt andet udslag i to ”bortførelser” af Troels og hans søster, og den sidste endte med ildkamp med politiet. Troels kom i familiepleje på Lolland, mens moren uddannede sig til børnehavepædagog. Han oplevede siden et par lykkelige år med sin mor i Jægerspris, inden hun døde af kræft, da han var tolv år gammel. På det tidspunkt af sit liv ønskede han ofte at begå selvmord for at blive genforenet med moderen.

Skilsmissen og morens død mærkede Troels hårdt, og han bar rundt på en stor sorg, som han meget levende beskriver i selvbiografien ”Den tynde hud”. Han gav aldrig helt slip på hverken melankolien eller vreden mod dem, der havde behandlet ham dårligt i barndommen. Først på farens dødsleje fandt far og søn sammen igen, men der er ingen tvivl om, at Troels’ barndom gav ham nogle ar på sjælen, der aldrig helede helt.

Kløvedals skolegang var en lang vandring i mørke. Han var selv rystet over, hvor få af de ting der undervistes i han egentlig mestrede, og han mente selv, at det skyldtes en lang række traumatiske oplevelser fra skoletiden. Den dag han ikke skulle gå i skole mere, mener han selv var den lykkeligste i hans liv.

Troels Kløvedal kom i lære som elektriker på Helsingør Skibsværft, men blev aldrig en del af miljøet. Han læste meget – Gorki, Nordahl Grieg, Dostojevskij – og begyndte at komme i jazzklubber og i det hele taget blande sig i miljøet omkring Strandvejen og Hellerup – overklassens Danmark. Hans forhold til datteren af byens overlæge var fuldstændig normbrydende, og hendes oprør lærte Troels, hvad mod er, og at det er muligt at bryde sine egne grænser.

Troels blev udlært og fik sin første hyre i handelsflåden. Efter ganske få ture indså han, at dette ikke var hans liv og han gik i land og kastede sig med hud og hår ud i ungdomsoprøret, som det udfoldede sig i København og i kollektivet Maos lyst i tresserne. Her tog hele husstanden navnet Kløvedal efter Tolkien-elvernes yderste forsvarsværk mod ”det onde”. I 1967 købte Troels Kløvedal sammen med en række venner yawlen Nordkaperen. Dette sejlskib havde allerede foretaget sin første jordomsejling med dansk besætning – lige efter 2. Verdenskrig sejlede tre unge danskere jorden rundt, og den ene, Carl Nielsen, skrev bogen ”Jorden rundt med Nordkaperen”.

Efter hårdt arbejde og istandsættelse foretog man den første prøvetur i Østersøen og gennem Götakanalen. Fra starten blev brugsretten givet til den, der ønsker at foretage den længste tur – og da Troels Kløvedal allerede tidligt ønskede at sejle jorden rundt, blev hans drøm til virkelighed. Han mente selv, at måske tusind mennesker har sejlet med Nordkaperen i tidens løb. Nogle i ganske få uger og andre i halve år – og tit uden Troels Kløvedal som skipper.

Troels Kløvedal vekslede i livet mellem at sejle verdenshavene tynde på Nordkaperen og livet hjemme på gården i Gravlev udenfor Ebeltoft, hvor han skrev bøger og planlagde det næste togt. Som eventyrer indtog han en helt særlig plads i det danske samfund og er ofte blevet modtaget som en helt ude i verden. I 1991 blev han optaget i Eventyrernes Klub, og i 2016 modtog han Dannebrogsordenens Ridderkors. I november 2018, en måned inden Troels Kløvedal døde, åbnede Naturhistorisk Museum i Aarhus hyldestudstillingen ”Frihedens værksted” om Kløvedals liv med Nordkaperen. Troels Kløvedal døde den 23. december 2018 som følge af lungesygdommen bronkiektasi og ALS.

Rejsebøgerne

”Morilden, delfinerne og alle stjernerne giver os en fornemmelse af, at vi befinder os på en kurslinje, en tynd udstrakt line spændt ud i rummet og dog binder tyngdekraften os til vandkloden. Når månen er fremme, ser vi flyvefiskene som organiske stjerneskud svævende hen over det store og utroligt dybe vand.”

”Kærligheden, kildevandet … og det blå ocean”, s. 60.

Troels Kløvedal har skrevet en lang række rejsebøger om sejlskibet Nordkaperens ture rundt i verden, men han debuterede med sine rejsebeskrivelser i JyllandsPostens søndagsudgave i 1977. I alt er det blevet til ni bøger om Nordkaperens rejser og dertil en række rejsebeskrivelser for børn.

Skibet og omstændighederne ved dets køb er levende beskrevet i ”Kærligheden, kildevandet… og det blå ocean”, der udkom som den første beskrivelse i 1978. Heri stifter læseren første gang bekendtskab med den Kløvedalske begejstring ved verden: ”I morgenrøden dukker vores bestemmelsessted Nuku-Hiva op af havet, mægtige stejle bjerge, først rustrøde, så træder mørkegrønne frodige dale frem. Klare vandfald springer ud i den blå luft i mange hundrede meters højde. Bølgefødt ligger øen mellem havet og himlen, og kom så ikke og sig, at der ikke findes noget nyt under solen. Øen har sikkert ligget der i millioner af år, men det er første gang, vi ser den.” (s. 162).

26300401

Senere er blandt andet kommet ”Og den halve verden” fra 2002 og ”Kineserne syr med lang tråd” fra 2004. Derudover har han skrevet selvbiografien ”Den tynde hud” (1994), der beskriver hans smertefulde barndom og opvækst samt ”Alle mine morgener på jorden” (2017), der i biografisk form samler op på det begivenhedsrige liv.

Nordkaperen er tressernes idealer om fællesskab, engagement og en sammenhæng mellem det akademiske og håndværket levet helt ud. Og det er også kollektiv-tankens begrænsning, for nogle gange må Skipperen tage en beslutning hen over hovedet på besætningen – men alt i alt er Nordkaperen et enestående eksempel på, at det er muligt at leve sine drømme ud, og at verden ligger for ens fødder, hvis man ønsker at tage den til sig.