Portræt af Sanne Munk Jensen
Foto: Hein Photography

Sanne Munk Jensen

stud. cand. comm. Signe Juul Kraft, 2007. Opdateret af cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2015. Blå bog og bibliografi opdateret 2022.
Top image group
Portræt af Sanne Munk Jensen
Foto: Hein Photography

Nettos slavevodka, papfædre og en pendulsvingende popo. Med et dynamisk, direkte udtryk skriver Sanne Munk Jensen sig ind i en moderne ungdomslitteratur, hvis vigtigste opgave synes at være at karakterisere og sympatisere med en generation, som både er hæmmet af og velsignet med et utal af muligheder og valg. Efter debuten ”Nærmest hinanden” (2002) vakte hun endnu større begejstring med ”En dag skinner solen også på en hunds røv”. Sammen med Glenn Ringtved har hun skrevet ”Dig og mig ved daggry”, som er en barsk og gribende historie om et ungt kærestepar, der begår selvmord.

 

31823811

Blå bog

Født: 1979 i Skagen.

Uddannelse: Cand.mag. i medievidenskab og nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet.

Debut: Nærmest hinanden. Gyldendal, 2002.

Litteraturpriser: Gyldendals store Børne- og Ungdomspris, 2007. Orla-prisen, 2008. Kulturministeriets Børnebogspris, 2013.

Seneste udgivelse: Munk Jensen, Sanne og Sarah Engell: Giv mig tiden igen. Gyldendal, 2022. Roman.

Inspiration: Morten Nielsen, Per Petterson og Virginia Woolf.

 

 

 

Videoklip

Bogtrailer af "Dig og mig ved daggry".

Artikel type
boern

Baggrund

”Lørdag aften flintrer man rundt med glittersmurt kavalergang, pendulsvingende popo og selvtilliden helt fremme i stiletterne, imens man enten kinddanser med enhver ligestillet divadronning eller takker nej til dans eller drink med en eller anden fyr, som altså bare er for langt under lavmålet. Så kommer søndagen. Med bræk, bollehår og bæånde. Det er som en slags kæmpe girokort, man fysisk må betale af på for at bringe ligevægt i regnskabet og ugen i harmoni. En bøde for at skeje ud.”
”Nærmest hinanden”, s. 6.

Sanne Munk Jensen blev født i 1979, voksede op i Skagen og husker sin barndom med en lillebror og forældrene, der begge er uddannede folkeskolelærere, som ”meget lykkelig og med syv ugers sommerferie og cykelture.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Allerede tidligt blev Sanne Munk Jensen klar over, at hun havde et særligt talent for at skrive, hvilket også blev bemærket af hendes lærere i folkeskolen på Hedeboskolen og senere hen på Frederikshavn Gymnasium, hvor hun tog sin sproglige studentereksamen. Lærernes opbakning har ikke kun givet den unge forfatter en vis selvtillid, men også et møde med den paralyserende præstationsangst: ”Jeg har haft nogle fantastiske dansklærere, og jeg har i det hele taget haft megen rygvind hele vejen igennem. Så meget, at jeg nogle gange kan blive grebet af hybrisangst og tænke, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen finder ud af, at jeg ikke kan noget. At der pludselig er nogen, der råber: »Jamen, hun har jo ikke noget tøj på!« Som forfatter er ens succes på en måde lagt i andre folks hænder – i hvert fald indirekte. Man bliver hele tiden lagt ud i plenum.” (Karen Margrethe Schelin: ”Overliggeren må godt sidde højt”. Berlingske, 2007-06-27).

Skrivetalentet og -lysten voksede med årene, og i 2000 deltog Sanne Munk Jensen i en skriveworkshop hos Forlaget Carlsen, hvor hun arbejdede med en idé, som resulterede i hendes forfatterdebut i 2002, ungdomsromanen ”Nærmest hinanden”. I 2007 blev den fuldt op af succesen ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, som hun vandt Gyldendals Store Børne- og Ungdomspris for samme år. Det er blevet til flere bøger, senest ”Giv mig tiden igen” (2022), der er skrevet i samarbejde med forfatterkollegaen Sarah Engell. Sanne Munk Jensen er uddannet cand.mag. i medievidenskab og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet, skriver kortfilm og arbejder som filmmanuskriptkonsulent.

Nærmest hinanden

”Ved siden af sengen har jeg med det yderste af to fingerspidser fået papirkurven trukket ind i betryggende nærhed, hvis nu mavesækken pludselig gør alvor af sin trussel og sender sit indhold af slavevodka, Nettos svar på Sprite og en vel cirka halvt opløst rullekebab retur. Meget tyder på, at den godt kunne finde på det.”
“Nærmest hinanden”, s. 7.

Ungdomsromanen “Nærmest hinanden” fra 2002 handler om den 16-årige pige Mille, der er håbløst forelsket i player’en Jack, er bedste veninde med Kamma og har sin faste støtte i barndomsvennen David. Bogens handling forløber over en sommerferie, hvor Mille har lagt planer: Hun vil blive solbrændt, score Jack, hænge ud med vennerne og forberede sig mentalt på at starte i gymnasiet, når ferien er slut. I tråd med John Lennons ord ”Life is what happens while you’re busy making other plans” forløber Milles sommer ikke helt, som hun har tænkt sig. I stedet tvinges hun til at tage sine forestillinger om sig selv og andre op til revision efter at være blevet viklet ind i et net af løgne, svigt, dødsfald og kompliceret kærlighed.

24420361

”Nærmest hinanden” fortælles af Mille selv, hvilket gør, at man som læser identificerer sig med Mille og sympatiserer med hende i alt fra hendes intenst beskrevne tømmermænd til hendes chok efter fundet af en livløs tidligere arbejdskammerat, samt alle de ambivalente følelser, hun har i forhold til David, Jack, Kamma og sine forældre.

Sproget er særdeles humoristisk og indeholder mange mere eller mindre selvopfundne udtryk, ofte brugt af Mille på en skæg og selvironisk måde. Bogen er meget ’ung’ i sit udtryk og indeholder mange bandeord og meget slang, som på en ældre læser måske vil virke påklistret. Men netop det autentiske unge udtryk er med til at gøre ”Nærmest hinanden” til en ’rigtig’ ungdomsroman.

”Nærmest hinanden” skildrer på indlevende og direkte vis typiske teenagetemaer som seksualitet, narkotika og alkohol, ugengældt forelskelse og problemer med venner, kærester og forældre. Derudover behandler romanen problematikker omkring grænser, for eksempel i forhold til sex, og skildrer på fornem vis den forvirring, usikkerhed og mangel på selvtillid, der oftest præger netop denne aldersperiode. Det er en vigtig pointe i ”Nærmest hinanden”, at teenagerens kredsen omkring egen navle er nødvendigt i en lang og svær udviklingsproces.