portræt af Hiroko Oyamada
Foto: Shinchosha Publishing Co.

Hiroko Oyamada

cand.mag. Anna Møller, oktober, 2023. Blå bog og bibliografi opdateret februar 2024.
Top image group
portræt af Hiroko Oyamada
Foto: Shinchosha Publishing Co.

Hiroko Oyamada udvisker grænsen mellem fantasi og virkelighed i den surrealistiske ”Hullet”, hvor kvinden Asahi følger efter et mystisk væsen og falder i et hul, og den japanske forfatter vandt overbevisende den prestigefyldte The Akutagawa Prize i 2014 for kortromanen. Det absurde, uroen og samfundskritikken løber som stærke tråde i Hiroko Oyamadas forfatterskab, lige fra debutromanen ”Kōjō”, der blev skrevet på og handler om en stor fabrik, hvor de ansatte har kummerlige vilkår, og til hendes nuværende position som en af Japans store samtidsforfattere.

137701995

 

 

Blå bog

Født: 2. november 1983, Hiroshima, Japan.

Uddannelse: Universitetsgrad i japansk sprog og litteratur fra Hiroshima University, 2006.

Debut: Kōjō. Shinchosha, 2013.

Litteraturpriser: Shincho Prize for New Writers, 2010. The Oda Sakunosuke Prize, 2013. The Akutagawa Prize, 2014.

Seneste danske udgivelse: Væsler på loftet : en novellecyklus. Grif, 2024. (Discus ki, 2013, Itachi naku, 2014, Yuki no yado, 2014). Oversætter: Mette Holm.  

Inspiration: Franz Kafka og Mario Vargas Llosa.

 

 

 

Videoklip

Hiroko Oyamada i samtale med bl.a. sin amerikanske oversætter om sit forfatterskab og i særdeleshed ”Hullet”. Japansk med engelske undertekster. JFNY Literary Series Episode 4: Hiroko Oyamada x David Boyd, 2021. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Den monotone lyd fra cikaderne blev ved og ved. Et barn vrælede i det fjerne. Der lå gamle magasiner og tomme dåser i græsset, men det hele gled sammen med den tætte, grønne bevoksning og virkede som en naturlig del af den. Dyrets hale forsvandt ind i græsset. Jeg fulgte efter… og jorden forsvandt under mine fødder.”
”Hullet”, s. 39-40.

Hiroko Oyamada blev født i storbyen Hiroshima 2. november 1983 og blev her med sin familie gennem sine skoleår. Som ung begyndte hun at læse japansk sprog og litteratur på Hiroshima University og afsluttede i 2006 med en opgave om japanske tegneserier fra edo-perioden (ca. år 1603-1868), hvorefter hun tog forskellige småjobs, deriblandt som vikar på en stor bilfabrik. Tiden som fabriksarbejder, hvor arbejdstiden var lang og uforudsigelig, inspirerede Hiroko Oyamada til hendes første roman, ”Kōjō” (2013), der netop betyder fabrik og skildrer tre løstansattes hårde vilkår på det japanske arbejdsmarked gennem omkring femten år. Arbejdet med romanen begyndte en dag, hvor Hiroko Oyamada ikke havde meget at lave på fabrikken, og derfor begyndte hun at skrive om sine oplevelser på en arbejdscomputer. Bogen er imidlertid ikke et arbejdspladsdrama, men derimod en bog befolket af dyr, natur og fantasi. Senere fik Hiroko Oyamada deltidsjob som redaktør på et lokalt magasin, men sagde op efter at have giftet sig med en kollega.

Det helt store litterære gennembrud kom med ”Hullet”, der blev udgivet i det litterære magasin Shinchō og indbragte Hiroko Oyamada en af Japans fineste litteraturpriser. Hiroko Oyamada skrev ”Hullet”, mens hun var højgravid under en hedebølge og efter selv at være flyttet på landet, og undervejs havde hun flere skrivekriser. Romanen handler om en kvinde, der følger efter et underligt dyr og falder i et hul. Selve ideen til det sorte ubestemmelige væsen fik hun fra en drøm, hvor dyret optrådte, mens det gravede et hul i en flodside, og hun bestemte sig for at inkludere dyret for at få bevægelse i teksten igen. Hiroko Oyamadas nyeste bog er ”Væsler på loftet” (2023), der består af selvstændige noveller, som optrådte i debutudgivelsen og sammen med udgivelsen af ”Hullet”, men som ikke var med i de oversatte udgaver grundet en anden måde at udgive bøger på i Vesten. Novellerne har samme karakterer og udgør til sammen en roman om fertilitet, forældreskab og grænserne mellem mennesket og naturen.

Privat bor Hiroko Oyamada i Hiroshima, langt fra det litterære centrum i Tokyo, sammen med sin mand og børn.

Hullet

”Jorden var allerede helt smattet. Jeg stivnede; ind gennem havelågen kom det sorte dyr travende. Dets hoved var underligt langt og spidst, og dets gule øjne var rettet direkte mod mig. Farfars vandstråle ramte dyret på snuden. Det spjættede lidt, men gik så videre. Jeg kiggede over på farfar. Han reagerede slet ikke på dyret, blev bare ved med at vande, mens han trak vejret pibende gennem munden.”
”Hullet”, s. 68.

Hiroko Oyamada udgav ”Ana” (”Hullet”, 2022) i 2014, hvor kortromanen – novellaen – indbragte hende en af Japans største litteraturpriser. Fortælleren er den 29-årige kvinde Asahi, der sammen med sin mand Muneaki er flyttet fra Tokyo til landet, hvor de har fået lov til at bo gratis som svigerforældrenes naboer. Muneaki er blevet forflyttet med sit arbejde, og derfor har Asahi sagt sit job op som løstansat for at blive hjemmegående uden børn. Asahis tidligere kollegaer misunder hende det nye ’drømmeliv’, men Asahi trives ikke med de indholdsløse, varme og ensomme dage på landet. Asahi iagttager den lidt uhyggelige farfar, der vander haven, selvom det regner, og imens smiler han et underligt bredt smil, selvom han lader til ikke at forstå Asahi.

31791189

En dag må Asahi i døgnkiosken for at betale en regning for sin emsige svigermor, og på vejen ser hun et mystisk dyr, som hun følger efter – blot for at falde i et mærkeligt hul i det høje græs. Hun hjælpes op fra hullet af en mystisk kvinde, og fra da af sker der et stemningsskift, som om Asahi pludselig befinder sig i en parallelvirkelighed. Asahi møder en gruppe legende, småsnakkende børn, mens en tilsyneladende hemmeligholdt svoger, der pludselig dukker op fra et skur, i sin entusiastiske og lidt akavede væremåde minder om en karakter fra en japansk anime-tegneserie. Som den eneste kender svogeren alt til det mystiske dyr, men svogerens eksistens stiller flere spørgsmål, end han besvarer – for hvorfor er han blevet gemt væk bag ved huset?

”Hullet” handler om forvandling, metamorfose, og en grundlæggende stemning i kortromanen er en tøjlesløs udvikling, hvor alt kan ske – samtidig med, at der på selve handlingsplanet ikke sker meget. Romanen har talrige metaforer, hvoraf de tydeligste er det sorte mystiske dyr, der kan være en konkretisering af den tvivl over for traditionen, som både Asahi og svogeren har. Hullet er en metafor for den fælde, hun er ved at blive fanget i – og en lurende depression – men det er samtidig et konkret hul i jorden.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hullet"