I Malene Ravns roman ”Det eneste rigtige” fra 2014 kæmper Nina og Niels i deres parforhold. Niels har problemer med at holde sig fra kvinderne, Nina har problemer med sin jalousi, og disharmonien ulmer som en glohed bund i deres parforhold. Da Nina får besked fra lægen om, at hun ikke er i stand til at få børn, og Niels samme weekend går i seng med den purunge Marie, er det begyndelsen til en ægteskabelig skyttegravskrig, hvor den unge pige tages som et slags gidsel.
Nina inviterer Marie til at bo hos dem, først for at straffe Niels, men siden fordi hun selv kommer til at holde af Marie. Da Marie afslører, at hun er gravid, kompliceres tingene yderligere. Mens Niels insisterer på, at den unge pige skal ud af deres liv, gør Nina alt for at holde på hende. Langsomt går det op for Nina, at den unge pige udfylder et tomrum. Måske fordi hun minder Nina om sin egen adoptionsbaggrund? Måske fordi hun kan tage sig af Marie, som var hun et barn? Eller måske fordi Marie kan bære det barn, som Nina aldrig selv kommer til at bære?
51346416
Historien fortælles overvejende fra Ninas perspektiv i jeg-form, men i enkelte kursiverede kapitler berettes fra Niels’ synsvinkel. Marie forbliver som menneske et mysterium, og hverken Nina, Niels eller læseren indvies i hendes følelser og tanker. Hun er som en rekvisit i både dramaet og i Nina og Niels’ liv, og det understreges nærmest i Ninas gengivelse af hende som fuldstændig uden initiativ: ”Hun ejer ikke noget, og hun laver ikke noget. Men hun er altid meget velvillig. Når jeg kommer hjem fra arbejde, spørger jeg hende for eksempel, om hun har lyst til at gå en tur, eller om vi skal drikke en kop te. Det vil hun gerne.” (s. 80).
Sætningerne er korte, og alt overflødigt er skåret fra. Det sparsomme sprog fortæller, at Nina laver ratatouille, men er tavst om hendes sindstilstand. Handlingen foregår med få undtagelser inden for hjemmets fire vægge, hvilket skaber en fortættet og nærmest klaustrofobisk stemning, som afspejler det mentale fængsel af begær, jalousi og had, som især Nina befinder sig i. Og i takt med, at hun lukker sig ude af samfundet, forlader hun langsomt enhver moral for at tilfredsstille sit eget begær.