Hjalmar Söderbergs ”Martin Bircks ungdom” (”Martin Bircks ungdom”, 1976) fra 1901 er en delvist selvbiografisk kortroman, der handler om den svenske dreng Martin Bircks barndom, ungdom og tidlige voksenliv i Stockholm i slutningen af 1800-tallet. Romanen er tredelt. Første del ”Den gamle gade” beskriver Bircks barndom, anden del ”Studenterhuen” tiden omkring hans studentereksamen, og sidste del ”Vinternatten” skildrer hans liv som ung embedsmand.
Martin vokser – ligesom Hjalmar Söderberg – op i en tryg familie med en kærlig far, en musikalsk mor og en mormor, der læser avis og fortæller eventyr. Hvad familien mangler i økonomisk overflod opvejes af kultur og kærlighed, hvilket bliver tydeligt i kontrasten til legekammeraten Ida, der bor alene med sin katolske far.
Efter studentereksamen er Martin splittet mellem sin drøm om at blive digter og sit ønske om at kunne overleve og forsørge sig selv. Han bliver ind imellem ramt af en uforklarlig melankoli, og han har lange indre monologer, hvor han filosoferer over Guds eksistens, meningen med livet og kærlighedens væsen. Han når frem til, at han ikke tror på Gud, og han har hele tiden en følelse af, at han ikke rigtigt lever livet. At hans liv er forvirret og pinligt, fyldt med overfladiske sorger og fattig glæde.
Sproget er enkelt, og mange sætninger er opbygget som ligefremme hovedsætninger, der indledes med konjunktioner som ”og” og ”men”. Til forskel fra andre af Söderbergs romaner er ”Martin Bircks ungdom” en udviklingsroman. Det er en romangenre, der ved at følge hovedpersonen gennem længere tid, ofte et helt liv, viser, hvordan ydre omstændigheder præger karakterens udvikling, og hovedpersonen ender til trods for ambitioner og idealisme i afmagt og ensomhed. Drømmene smuldrer og erstattes af desillusion.
Med tiden er ”Martin Bircks ungdom” blevet en klassisk coming of age-roman, der har omtrent samme status i Sverige, som Tove Ditlevsens ”Barndommens gade” har det i Danmark og J.D. Salingers ”The Catcher in the Rye” (”Forbandede ungdom”, 1951) i USA.