Kærlighed og litteratur

Redaktionen, 2013.
Top image group
Main image
Foto: Kbh læser

Kærlighed var temaet for litteraturfestivalen Kbh Læser i 2013. I den anledning samlede vi en række værker, der på hver deres måde behandler kærlighedstemaet og som samlet viser, at kærligheden kan antage mange former.

Kast sig ud i det og opdag, hvad du kaster din kærlighed over. 

Kærlighed til mad og drikke

Det er måske nærmere kærligheden til det, maden var, før den endte på spisebordet, der er omdrejningspunktet for Jonathan Safran Foer, når han i sit non-fiktionsværk ”Om at spise dyr” (2010) fremlægger de faktuelle forhold for standarderne, produktionsdyrene i USA lever under.

Tørsten efter spiritus bliver til tørsten efter hærværk  i Tom Kristensens roman af samme navn (1930). Men hærværket er for hovedpersonen Ole Jastrau resultat af hans dybe kærlighed til rusen og har derfor kun positive konnotationer på trods af den tilsyneladende deroute. 

Kærlighed til hjemstavnen

Hjemstavnen er et kendt tema i litteraturhistorien, og kærligheden til den har vekslende ansigter. Med sine himmerlandshistorier i tre bind  (1898, 1904 og 1910) viser Johannes V. Jensen gennem brug af lokale dialekter og fortællerstemmer sin kærlighed til og sympati for hjemegnen og de folk, der lever der. Herved modsætter han sig de social-revolutionistiske tanker hos fællerne i det folkelige gennembrud.

I Jakob Ejersbos ”Nordkraft”  fra 2002 kommer kærligheden til den barske side af Aalborgs ungdomsliv til syne gennem en art empatisk realisme, mens kærligheden til en lollandsk provins i Helle Helles ”Rødby-Puttgarden”  fra 2005 er pakket ind i stram minimalisme og en realismeform, der er tynget af forgængelighedens allestedsnærværelse. 

Kærlighed til begæret

Hvor går grænsen mellem kærlighed og begær? I Søren Kierkegaards ”Enten – Eller” fra 1843 går de filosofiske tanker om etik og æstetik højt, og for æstetikeren Johannes smelter kærlighed og begær sammen, når han i ”Forførerens dagbog” nøje præsenterer og udlægger forførelsesprocessen som målet i sig selv.

Den Johannes-figur, Hanne Ørstavik præsenterer i ”Der findes en stor åben plads i Bordeaux” (2014), er derimod ikke åben over for forførelse. I et organisk og strømmende sprog beskrives hans kærestes forsøg på at få forløsning for det begær, Johannes fremkalder i hende.

Fra Kierkegaards forførelse i fornemme omgivelser gøres erobringsprocessen noget mere jordnær i Trude Marsteins ”Hjem til mig” (2013), hvor den gennemsnitlige normalsfære tager over som bagtæppe. Her er forførelsen, begæret og de talrige affærer ikke selve målet, men et middel til at opnå spænding og eventyr i et trivielt og forudsigeligt liv. 

Kærlighed til naturen

I ny-naivistisk stil beskriver nordmanden Erlend Loe kærlighed til naturen på flere planer, når hovedpersonen Doppler  i romanen af samme navn (2005) erstatter huset i byen med et telt i skoven og afstår fra al social omgang foruden sit venskab med elgen Bongo. Alt dette i forsøget på at komme ud af sin eksistentielle krise.

Loes landsmand Tomas Espedal tyer også til flugten ud i naturen og holder sig ikke inden for Norges grænser, når han i ”Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”, der udkom på dansk i 2007, beskriver hovedpersonen Tomas' lange vandring. Også her forbindes den åbne natur med stedet, hvor livets mening skal søges.

Det er ikke kun nordmændene, der har fanget fidusen ved naturens kraft. Danske Inger Christensen udvider naturbegrebet i sin forestilling om kosmos, hvori menneske og natur indgår i uomtvistelig symbiose. Denne tanke kan følges i samlingsværket ”Hemmelighedstilstanden” fra 2000, der fremlægger en samlet poetik for forfatterskabet. 

Kærlighed til gud

Simon Grotrian er på én gang kendt for sine finurlige figurdigte og sin tematisering over højstemte, religiøse emner. I ”Citroner til Vorherre” fra 2008 er religiøsiteten i højsædet, når værkets taksigelser til Gud formidles i et legende, humoristisk, men dog stadig dybfølt sprog.

Det er kærlighed i den kendte konstellation med hadet, der er grundfølelsen i Jens Blendstrups ”Gud taler ud” fra 2004, hvor faderen Uffe Blendstrup fremstilles som den altingsherskende gud, der præsterer at være overmenneskelig i sin beruselses glæde såvel som i sin ødelæggende afstraffelse. 

Kærlighed til Fjenden

Den direkte kærlighed i Dy Plambecks roman ”Mikael”  (2014) opstår mellem den udsendte soldat Mikael og den udsendte reporter Becky – en kærlighedsscene med det krigsramte Afghanistan som baggrundstæppe. Den indirekte kærlighed, derimod, opstår mellem Mikael og det afghanske folk, krigen angiver som hans fjender. For i romanens indledningsvise budskab ”fjenden er et menneske” klinger et underliggende budskab om næstekærlighed – til ven og fjende. 

Kærlighed til det samme køn

Fælles for Leonora Christina Skovs roman ”Rygsvømmeren” (2000) og Stine Pilgaards ”Min mor siger” (2012) er de kvindelige hovedpersoners bearbejdelse af tomheden, der følger i kølvandet på et forlist kærlighedsforhold. I ”Min mor siger” er der tale om total miskommunikation, når der forsøges sat ord på 'alt det svære', mens ”Rygsvømmeren” i stor udstrækning baserer sig på erindringer, der slutteligt samles til et virkelighedsbillede, ingen havde forudset.

På det poetiske felt markerer Niels Frank sig med sin tematisering af homoseksualiteten. I sin digtsamling ”Små guder” fra 2008 refererer han sporadisk til det homoseksuelle univers, der fremlægges ærligt, kærligt og med en underliggende selvironi. 

Artikel type
News Item