Kvinde

Redaktionen, 2016.
Top image group
Main image

I dagene 16.-19. maj 2016 var København vært for en international konference om kvinders rettigheder, sundhed, ligestilling m.m. Konferencen ”Women deliver” havde deltagelse af ministre og politikere fra hele verden samt repræsentanter fra erhvervsliv, NGO’er og andre organisationer.

I ugerne 19 og 20 indgik bibliotekerne i et nationalt samarbejde med DR, Filminstituttet og mange flere som alle satte spot på temaet Kvinde.

Forfatterweb fulgte op på konferencens tema og satte fokus på kvinders forhold, rettigheder og økonomiske muligheder som det er skildret i skønlitteraturen. 

Kristin Marja Baldursdóttir

Islandske Kristin Marja Baldursdóttir beskriver i sit hovedværk ”Karitas uden titel” (2004), hvordan man som kvinde i begyndelsen af 1900-tallet skulle kæmpe indædt for at bryde med den forventede karriere inden for fisk og husholdning. Karitas er kunstner og en fri kvinde og på den måde foregangskvinde for en ny tid.

Inge Eriksen

Gennem hele sit forfatterskab har Inge Eriksen haft et politisk – tenderende til revolutionært – sigte. I hendes bog ”Kællinger i Danmark – Agitationer fra Ingenmandsland” (1975), som hun har skrevet med filmskaberen Jytte Rex, argumenterer hun f.eks. for et friere kvindesyn og for kvindens ret til og mulighed for at udtrykke sig frit som menneske og som kunstner.

Vibeke Marx

Kvindefællesskaber og kulturelt betinget mindreværd er tilbagevendende temaer i Vibeke Marx’ forfatterskab. I romanen ”Skygger fra Sprogø” (2007) skildres livet på kvindeanstalten på Sprogø. Her blev udviklingshæmmede og løsagtige kvindfolk placeret i perioden 1923 til 1961, isoleret fra resten af samfundet for at sikre, at de ikke førte deres dårlige gener videre.

Suzanne Brøgger

Som foregangskvinde for frigørelse og fri kærlighed har Suzanne Brøgger i liv og værk besunget kvindens ret til at være kvinde, som frit tænkende, selvstændigt, seksuelt væsen. Debuten ”Fri os for kærligheden” (1973) er et opgør med det monogame ægteskab som norm, og de efterfølgende bøger undersøger glæderne ved og konsekvenserne af et erotisk, sanseligt levet kvindeliv.

Maja Lee Langvad

Skabelse og forståelse af identitet er et tema i alle Maja Lee Langvads bøger. Hvor har man hjemme, når man er adopteret? Hvem er ens familie, når man ikke kender sine biologiske forældre? Og hvorfor er det så svært at finde bukser i den rigtige størrelse i en dansk tøjbutik, når man har en koreansk krop? Med videnskabelig grundighed, sprogfilosofisk nysgerrighed og udleverende humor undersøger Langvad præmisser og vilkår for identitetsdannelse, når man som hun selv er adopteret.

Ingeborg Stuckenberg

Romanen ”Fagre Ord” blev i 1895 udgivet i Viggo Stuckenbergs navn. Først langt senere blev hans hustru Ingeborg Stuckenberg kendt og anerkendt som romanens ophavskvinde. Som kunstner og tænker var hun en feteret kvinde i sin samtid, og personligt udfordrede hun datidens moral ved at lade sig skille og forfølge drømmen om det frie liv i New Zealand med sin elsker. Det blev dog et ulykkeligt eventyr, der endte med hendes selvmord. Den lange rejse til søs skildres i rejseskildringen ”Korte Breve fra en lang Rejse”, som Ingeborg Stuckenberg forfattede undervejs til New Zealand i 1903.

Pia Fris Laneth

Gennem sine faglitterære værker har Pia Fris Laneth fortalt både personlige historier om kvinderne i sin familie og større samfundsmæssige kvindehistorier. I ”Moderskab og mødrehjælp”, ”1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret” og ”Lillys Danmarkshistorie” skildres den store og den lille historie parallelt. På den måde bliver hendes bøger vidnesbyrd om konkrete skæbner, samfundsomvæltninger, kvinders plads i verden og politiske brud i den nyere danmarkshistorie.

Halldór Laxness

I 1934 udgav islandske Halldór Laxness historien om den stærke drengepige Salka Valka. Sammen med sin fattige mor flytter hun til fiskerlejet Osøre, hvor kampen står mellem Frelsens Hær, fiskerne og kommunisterne, og hvor der ikke gives ved dørene. Portrættet af den egenrådige Salka, der bliver voksen mellem romanens første og anden del, er gået over i historien som fortællingen om en særlig kraftfuld, omsorgsfuld, målrettet og menneskekærlig kvinde.

Herbjørg Wassmo

Herbjørg Wassmos historiske romanskildringer af det norske landboliv i 1800- og 1900-tallet domineres af kvinder – stærke kvinder, der er formet ud af den rå og barske norske natur. I ”Dinas bog” (1989) gøder tabet af moren og efterfølgende farens manglende kærlighed Dinas begær efter at ville herske og dominere verden, og i skildringen af aggressiviteten og frihedstrangen i hendes erotiske begær bliver hun samtidig et billede på den moderne kvindefrigørelse.

Thit Jensen

I sin debutroman ”To Søstre” (1903) skildrer Thit Jensen forholdet mellem to søstre, men også to forskellige kvindetyper – den selvreflekterende over for den handlekraftige. Et tema i bogen er misforholdet mellem det følelsesmæssige indre og det ydre sociale liv. Udover sit forfatterskab blev Thit Jensen også kendt som samfundsdebattør og aktiv fortaler for kvinders ligeret, og ægteskab og forholdet mellem mand og kvinde var et centralt tema i hendes bøger.

Tove Ditlevsen

Digtsamlingen ”Pigesind” (1939) var Tove Ditlevsens debut, men anslog samtidig et genkommende tema i hendes senere forfatterskab: at være kvinde. Inspireret af sit eget levede turbulente liv skrev Tove Ditlevsen om at være pige, mor og fraskilt – alt sammen med angst og ensomhed som omdrejningspunkt i skildringen.

Forough Farrokzhad

Med troen på kvinders ret til nydelse og lyst skrev den iranske forfatter Forough Farrokzhad digte, som mange i samtiden ville have bandlyst. De eksplicit erotiske digte var ikke velsete i 1950’ernes Iran, men Farrokzhad vedblev med at skrive og udgive sanselige tekster, der kritiserede patriarkalske samfundsstrukturer og religiøse tabuer.

Chimamanda Ngozi Adichie

Kvinders rettigheder og vilkår er emner, som optager den selverklærede feminist Chimamanda Ngozi Adichie, der er født i Nigeria og i sine værker fortæller historier om kvinders muligheder og mangel på samme. Hun skriver både romaner og novellesamlinger, men ikke mindst i pamfletten ”Vi burde alle være feminister” taler hun kvinders sag.

Anita Desai

Unge og gamle kvinders liv og vilkår, familieskildringer og et blik på de politiske og samfundsmæssige forandringer i det moderne Indien er nogle af de centrale punkter i Anita Desais forfatterskab, der er formet såvel i Indien som i USA og England. I romanerne skildres, hvordan tradition og religion udfordres af nytænkning og nye strømninger, lige som køn og etnicitet behandles indgående.

Yiyun Li

Den kinesiskfødte Yiyun Li bruger tiden efter Mao som afsæt for flere af sine noveller og romaner. Et barbarisk styre har sat sig vidtrækkende spor, og det er svært for det enkelte individ at komme fri af snævre familierelationer, korruption og brutalitet. I ”De hjemløse” skal en kvinde henrettes efter en årrække i fængsel, fordi hun tvivler på systemet.

Artikel type
News Item