Mich Vraa

Mich Vraa er født i Dalum, Odense i 1954. Det var ikke et særlig litterært barndomshjem, men Mich Vraa skrev allerede fra barnsben historier selv, fortæller han i interview med Forfatterweb: ”Jeg er ikke blevet forfatter, fordi jeg slugte alle klassikerne som barn, snarere fordi jeg var en drømmer.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017).

Vraa dimitterede fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979. Hans første roman ”Papegøjejagt” udkom i 1982, og siden debuten har han udgivet mere end 20 bøger fordelt over mange genrer. Thrillere, kærlighedsfortællinger, børne- og ungdomsbøger, science fiction og historiske romaner. Som journalist arbejdede Vraa 15 år på Ekstra Bladet, men i 1995 sagde han jobbet op og har siden været skønlitterær oversætter og forfatter på fuldtid.

Han har oversat en lang række bestsellerforfattere – heriblandt Hemingway, John Williams og Dan Brown. I 2013 udgav han bogsinglen ”Interno” om sit arbejde med at oversætte Brown-romanen ”Inferno”. I 2014 modtog Mich Vraa Dansk Oversætterforbunds Ærespris.

Gennembruddet som forfatter kom med romanen ”Haabet” om slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer. Bogen udkom i august 2016 – året før 100 års jubilæet for Danmarks salg af øerne til USA – og blev nomineret til DR Romanprisen 2017 og Politikens Litteraturpris 2017. I interview med Forfatterweb forklarer Vraa, at ”Haabet” for ham på en måde er hans første rigtige roman, og at bogen har flyttet ham som forfatter: ”Jeg gik til opgaven med meget begrænset viden om danskernes slaveri, men forlod den med indsigt i en verden hvis afgrundsdybe brutalitet og menneskeforagt kom temmelig meget bag på mig. Det ændrede bogens kurs og gjorde mig til en anden slags forfatter.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, januar 2017).

Vraa blev bidt af den grusomme virkelighed, som han mener slet ikke har fået nok plads i hans egen generations bevidsthed: ”I historiebøgerne har der enten stået ingenting eller blot, at vi var de første, der ophævede slavehandlen. At vi var foregangsmænd. Vi lærte ikke i skolen, at vi har kostet 300.000 sorte mennesker livet. Den historie har været fejet ind under gulvtæppet. Jeg håber og tror, at nutidens skoleelever lærer mere om det.” (Bjarne Mouridsen: Man kan ikke skrive om slavehandel uden at bruge ordet ’neger’. Information, 2016-08-30).

Gennem årene har Mich Vraa udgivet flere værker i samarbejde med andre. Fra 1992-1995 udkom tre spændingsromaner i samarbejde med forfatter Morten Hesseldahl, og i 2021 og 2022 udgav duoen Vraa og Kold (Mich Vraa og Jesper Bugge Kold) to historiske romaner. Bortset fra studietiden i Aarhus har Mich Vraa boet hele sit liv i Dalum.

Med ”Under en anden himmel” fra 2023 har Mich Vraa skrevet endnu en roman over en virkelig persons liv. Grebet er denne gang så diskret, at læseren selv må trække trådene til virkeligheden. Personens sande navn og bedst kendte embede nævnes ikke noget sted på siderne.

Den unge britiske kok Emma (jegfortælleren) er taget til Sydfrankrig for at rydde op i sin nyligt afdøde fars hus. På en gåtur møder hun den aldrende Ritou, der er ude for at samle trøfler. Han er så konfus, at Emma tager ham med hjem for at give ham mad, drikke og hvile. Det bliver begyndelsen på et venskab. Over mange veltilberedte måltider, først i Emmas fars hus, siden på Ritous sommerslot i nærheden, og til slut på hospitalet, efter at Emma har været ude for en ulykke, fortæller Ritou om sin ungdom. Han er adelig, født i Sydfrankrig, men flyttede som lille til Tonkin med familien. Gennem de første 30 år af sit liv bevægede Ritou sig mellem Frankrig og det Vietnam, der til start var en fransk koloni, men med tiden blev et krigshærget land. Han aftjente sin værnepligt i Algeriet og fik siden job ved den franske ambassade i London.

136988077

Emma er dybt mystificereret over den småsenile verdensborger, hvis næse for kogekunst er særdeles veludviklet, som har privatchauffør og har impulskøbt et slot. Ritou afrunder sin fortælling med sin ankomst til London i 1960’erne med ordene: ”Eventyret er slut. Og den historie der følger efter, kender de fleste allerede.” (s. 429). Det gør Emma ikke, men sammenligner læseren Ritous tidslinje med Prinsgemalen Prins Henrik af Danmarks, går kabalen op. Prins Henrik mødte prinsesse Margrethe, der siden blev dronning Margrethe II, ved et middagsselskab i London, mens han var ansat ved ambassaden.

Romanens titel henviser til den spådom, en shaman giver den unge Ritou på havnen i Hongkong: ”Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gøre oprør fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” (s. 300).

Nutidssporet og Ritous fortælling er brudt op af opskrifter på retter, der tilberedes eller omtales undervejs: kaninragout og omelet med trøfler for at nævne et par.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Under en anden himmel"