…
Hvis der i Budapest, provinshovedstad i dobbeltmonarkiet, netop som damperen fra Sofia lagde til kaj, lå en tysk kunstmaler på sit kvistværelse, stiv som et bræt af stryknin, tre dage efter at have sendt et telegram til sin udkårne, en bulgarsk jødinde.”
Med “Små historier 2” fra 2000 benytter Peter Adolphsen atter succesopskriften på den effektfulde og underfundige kortprosa, som han blev kendt for med debutbogen. “Små historier 2” er ligesom sin forgænger en samling af viltre kortprosatekster, som i første omgang peger i alle mulige og umulige retninger. Denne gang får læseren mulighed for at stifte bekendtskab med godt og vel 38 tekster, der behandler adskillige af Adolphsens velkendte temaer som eksempelvis skabelsesmyten, meningssammenbruddet og tilfældets magt.
I teksten “Shams Al-Mukhraiti” viderefører Adolphsen sin trang til at lege med den leksikalske klassifikation. Her fortælles i et påfaldende neutralt tonefald om en nordafrikansk plante, hvis plantesaft er særdeles rig på psykoaktive stoffer. Tekstindholdet er yderst troværdigt, og læseren narres i høj grad af formen til at tro på plantens eksistens.
Adolphsens fantasi har denne gang barslet med en række formelle nyskabelser. I en tekst om cirkusdomptøren Luboslav Hacek får læseren selv mulighed for at vælge slutningen med samme teknik, som man kender fra rollespilsbøger. En anden spidsfindighed finder man i teksten “Hvis’er”, der oplister en række humoristiske og ganske mærkværdige præmisser.
I 2002 udkom “Små Historier 1 & 2” i en samlet udgave.