Sonya Hartnett

cand. comm. Charlotte Holm Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Main image
Hartnett, Sonya
Foto: Mats Andersson / Scanpix

Den internationalt anerkendte, australske forfatter Sonya Hartnett er svær at sætte i bås. Ofte kaldes hun børne- og ungdomsforfatter, men hun mener ikke selv, at hendes forfatterskab er forbeholdt nogen bestemt læsergruppe. Hartnetts romaner er udgivet i Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Italien, Norge og Danmark. Skrivestilen er dyster og kompromisløs, og temaerne kredser ofte om både børns og voksnes til tider dyriske grusomhed.

 

 

 

26443997

Blå bog

Født: 23. februar 1968, Boxhill, Victoria, Australien.

Uddannelse: B.A. i medievidenskab.

Debut: Trouble all the Way. Rigby, 1984.

Litteraturpriser: Guardian Children's Fiction Prize, 2002. Children's Book Council of Australia Book of the Year: Older Readers, 2002. The Age Book of the Year, 2003. Brisbane Courier Mail award for young readers, 2005. ALMA (Astrid Lindgreen Memorial Award), 2008.

Seneste udgivelse: Tin og tunnelerne. Høst, 2006. (Thursday's child, 2000). Oversat af: Inge-Lise Jespersgård.

Inspiration: Den amerikanske forfatter og journalist Robert Cormier.

Artikel type
boern

Baggrund

”Mor skal gå med den samme gamle kjole, og hun giver Caffy halvdelen af sin aftensmad, så han får mad nok til at vokse. Så gå du bare ud og brug dine penge, Devon, og jeg håber, du vil nyde det. Men du skal bare ikke fortælle os om det. Den tjeneste kan du gøre mig.”
”Tin og tunnelerne”, s. 55.

Sonya Hartnett var barn i en søskendeflok på seks børn, og alle hendes søskende var støjende, udadvendte og venlige. Hun selv derimod var genert og følte ikke, at hun forstod, hvordan verden fungerede. Sonya Hartnett tog sin grundskole på en katolsk skole, men fortæller, at hun allerede fra en meget ung alder begyndte at tvivle på kristendommen troslære. (Interview på iwww.achuka.co.uk).

Sonya Hartnett fandt tidligt ud af, at det eneste hun var god til, var at skrive:

”Jeg var sådan et slags barn, der ikke var særlig god til noget. Jeg var ikke god til sport eller matematik – den eneste ting, jeg var god til, var kunst. Det var i omkring niårsalderen, det gik op for mig, at jeg kunne finde ud af at skrive en historie og jeg tror, at jeg dykkede ned i det, fordi det var en af de sjældne ting, som jeg rent faktisk kunne finde ud af rimeligt godt.” (interview på www.careerfaqs.com.au).

Sonyas familie tog ud at køre hver sommerferie, først ind i det australske kontinent og i slutningen af ferierne ud til Surfer’s Paradise ved stranden. Det var et sted med masser af surfere og glade stranddage, men Sonya Hartnett forelskede sig ikke i strandlivet – tværtimod elskede hun livet på landet og den australske natur.

Som årene gik, og Sonya Hartnett blev teenager, opdagede hun, at skriveriet gav hende en følelse af kontrol over sit liv. Allerede som trettenårig skrev hun sin første roman, ”Trouble all the way” (1984), som hun fik udgivet i en alder af femten år.

Senere kom hun på universitetet og tog en bachelorgrad i medievidenskab. Men hun fortsatte med at skrive. I dag har hun et samlet værk på nitten udgivelser bag sig, og hun skriver en ny roman hvert år.

Hartnett bor i Melbourne, Australien, sammen med sin hund, Shilo, og sine to katte, Marcus og Morgan.

I 2008 vandt Hartnett verdens største børnelitteratur-pris, Astrid Lindgren Memorial Award, der lyder på 5 mio. svenske kroner. Juryens begrundelse var bl.a., at Hartnett er en af den moderne teenageromans fremmeste fornyere. Juryen mener, at hun skildrer unges vilkår med psykologisk dybde og et underliggende, vibrerende raseri – uden at vige for livets mørke sider. (www.alma.se).

Sovende hunde

”Grace fik tre børn og tre aborter, men Griffin ville have en stor familie, fordi han ikke selv var vokset op i en, og det var ikke, før det blev svært at mætte alle mundene, at han syntes, at det var ved at være nok.”
”Sovende Hunde”, s. 79.

Sonya Hartnetts ”Sleeping dogs” fra 1995 (”Sovende hunde”, 1997) er en ungdomsroman om den forarmede familie Willow. Familien bor på en gård langt fra alfarvej ude i Australiens outback og ernærer sig både ved dyr, afgrøder og en campingplads for forbipasserende turister.

Familien består af et forældrepar og fem børn; Edward, Oliver, Jordan, Michelle og Speck, hvoraf et par stykker for længst er gamle nok til at kunne være flyttet hjemmefra. Men et bånd, der virker uforståeligt på omgivelserne, binder familien sammen.

Læseren fornemmer hurtigt, at der er noget galt – moren Grace har simpelthen givet op og sidder hele sit liv væk inde i den mørke dagligstue. Faren Griffin er et dominerende og patriarkalsk familieoverhoved, som på et tidspunkt har vendt samfundet ryggen for at definere sig selv igennem opbygningen af en stor familie, der lever sit eget liv uden udefrakommende indblanding. Et identitetsprojekt der indebærer, at Griffin opfatter sig selv som alfahan og sin familie som sin flok, som han enerådigt kan dominere.

Familien har flere gange rykket alt op med rod og forladt deres bosted uden at kigge sig tilbage, og denne roman er således en skildring af livet som sociale nomader.

I ”Sovende hunde” beskrives de fem børns forskellige overlevelsesstrategier – to af de voksne børn har indledt et decideret kærlighedsforhold til hinanden, og børnene holder sammen indbyrdes og holder af hinanden. Alle har de hemmelige drømme om andre liv, mens virkeligheden står på hårdt arbejde, forarmede boforhold og farens systematiske vold mod den ene af sønnerne, Jordan, der ikke er ligesom de andre – han er lyshåret og ferm til at tegne fugle.

En dag dukker der en ung fyr fra storbyen op ved navn Bow Fox. Han beslutter sig for at campere et stykke tid hos familien Willow og dyrker familiens fattigdom, mangel på sociale evner og den undertrykkende stemning med samme afstumpede distance, som en tilskuer ville dyrke en gyserfilm. Med andre ord: Uden medmenneskelighed.

Denne roman handler om et dysfunktionelt familieliv, formet og reguleret ned til mindste detalje af en megalomanisk patriark, der ikke kan se sin familie som jævnbyrdige individer, men kun som en forlænget del af sig selv. Tunge temaer som omsorgssvigt, voldeligt misbrug og incest og en grundlæggende mangel på menneskelighed er romanens omdrejningspunkt.