1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Hesselholdt, Christina
christina hesselholdt
Foto: Robin Skjoldborg

Christina Hesselholdt

 
cand.mag. Karina Søby Gulmann, 2015. Opdateret 2016/2017/2019/2021 og maj 2026.
Emneord
minimalisme i 1990'erne
dansk litteratur
familien
biografiske romaner
Top image group
christina hesselholdt
Foto: Robin Skjoldborg

Christina Hesselholdt skriver i et sart sansende og poetisk sprog, der ofte er krydret med en forførende fandenivoldskhed, en legende flertydig humor og karakterer, der står delvist kuldsejlet i tilværelsen. Hun er mester i at udforske den indre, ofte flertydige monolog, og hvordan den både driver og udfordrer mennesker. Sit internationale gennembrud fik hun med serien om Camilla og vennerne, og både Camilla-bøgerne og romanen ”Passion i voks” fra 2026 tematiserer menneskers forhold til omverdenen og hinanden, og ikke mindst i sidstnævnte har fællesskab og passion trange kår.

143077977

Blå bog

Født: 19. december 1962 i København.

Uddannelse: Forfatterskolen, 1990. Cand.phil. i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, 1993.

Debut: Køkkenet, gravkammeret & landskabet. Rosinante, 1991. Roman.

Litteraturpriser: Beatrice-prisen, 2007. Jytte Borberg Prisen, 2007. Kritikerprisen, 2010. Odd Fellow Ordenens litteraturpris, 2015. Radioens Romanpris (DR Romanprisen), 2017. Statens Kunstfonds Produktionspræmie, 2018. Det Danske Akademis Store Pris, 2018.

Seneste udgivelse: Passion i voks. Vinter, 2026. Roman.

Inspiration: Virginia Woolf, Sylvia Plath, André Gide, Olga Tokarczuk.

Periode: Minimalisme i 1990'erne

Exofiktion

Læs også børneportrættet

 

Videoklip

Louisiana Channel: Interview med Christina Hesselholdt om hendes skrivning, dansk (2020).

Artikel type
voksne

Baggrund

“”Jeg tænker (med fortrydelse) på det, der er blevet tilbage hos Kristian. Alt det, jeg ikke kunne tage med mig, da jeg gik; det, der ikke lod sig trække tilbage. Og som jeg ikke ønsker, han skal forvalte. Min livshistorie, for eksempel.”
”Camilla – og resten af selskabet”, s. 54.

Christina Hesselholdt blev født den 19. december 1962 i København og er vokset op i Jægersborg. Om sin barndom fortæller hun, at hun fik litteraturen ind med ske. Hendes mor elskede skønlitteratur og kunne læse højt for hende i timevis hver aften, og selv begyndte forfatteren at skrive digte som 12-13-årig. Når Hesselholdt beretter om sit første møde med Johannes V. Jensens digt “På Memphis Station”, som hun stødte på i sin gymnasietid, kan hun stadig genkalde sig den voldsomme følelse af, at hendes bryst var ved at sprænges.

I 1981 blev hun student fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Forfatterdrømmen eksisterede allerede på det tidspunkt, men alt, hvad hun skrev, fik hun retur. Hun beskriver det som en stærkt nedslående oplevelse, ikke mindst fordi hun samtidig måtte kæmpe for at få ordene ned på papiret: ”Sådan var det, da jeg var 20. Og til jeg fik udgivet den første bog. Det gik så langsomt, at det nærmest var en vittighed. Jeg måtte trække ordene ud af mig selv. Jeg skrev måske tyve sider om året.” (Carsten Andersen: Forfattere i forhør: I starten skrev hun 20 sider om året. Politiken, 2006-07-16).

Efter gymnasiet læste hun Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, men undervejs tog hun et afstik forbi Forfatterskolen for at finde nogen at diskutere sine tekster med. Hun blev optaget på skolen i 1988, og her fik hun nogle gode spark fremad. I 1991 fik hun udgivet sin første roman ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet”, og to år senere blev hun færdig på universitetet og kunne nu kalde sig cand.phil. i Litteraturvidenskab.

Fra 1997 var hun i en årrække gift med skuespiller, forfatter og kunstner Claus Beck-Nielsen. 
Christina Hesselholdt har været medredaktør på de litterære magasiner Den Blå Port og Banana Split og underviste fra 2002 og mere end ti år frem på Forfatterskolen.
Udover hendes 19 skønlitterære værker er et næsten lige så omfangsrigt børnebogs-forfatterskab. Dette portræt omhandler hendes bøger for voksne.

Aktuelt værk: Passion i voks

”'Hm’, sagde jeg, ’se det som mængder – og delmængden som jeg kan huske vi skulle skravere i matematiktimen. Bare jeg havde en tavle! Vi er hver en mængde, og når vi elsker, er det ønskværdigt at der opstår en delmængde, noget der kommer fra hver af os og i forening bliver til noget andet, altså ikke et barn, men noget nyt og ulegemligt fælles. Men det gør der ikke. Forstår du det? I stedet bliver vi hvert vores rum, i vores egen mængde.’”
”Passion i voks”, s. 33.

Christina Hesselholdts roman ”Passion i voks” fra 2026 er en selvstændig fortsættelse af værkerne ”Til lyden af sin egen tromme” fra 2023 og ”Gennem et filter af rødt” fra 2024 om det midaldrende søskendepar Gustava og Mikael og sidstnævntes hushjælp Bruno.

143077977

Ligesom i de foregående værker pendulerer fortællerstemmen mellem de tre hovedkarakterer, men det er Mikael, der er den mest centrale karakter i ”Passion i voks”. Hele sit voksenliv har han levet afsondret, uden egentlig kontakt til omverdenen, men ovenpå en erotisk drøm lander to mærkelige væsner fra Johannes’ Åbenbaring – altså fra den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen – på hans bryst og tvinger ham ud i verden.

Romanen har adskillige referencer til Bibelen, ikke mindst til Johannes’ Åbenbaring, der handler om jordens undergang og skabelsen af en ny himmel og jord. Mikael holder således ’dommedag over sig selv’ (s. 7) ved at gøre op med sin fortid og møde verden på ny.

”Passion i voks” er en undersøgelse af passion. Både Mikael og Gustava ønsker inderligt at forbinde sig med andre mennesker, men alle håb om gensidighed drukner i mødet med virkeligheden. Da Gustava forsøger at tale med Bruno om passion (se citat), ender hendes forsøg på at åbne et fælles erotisk rum med at skabe større afstand. Endnu værre bliver det, da de rejser til et bunkerfællesskab langt mod nord i et forsøg på at finde en anden måde at leve på – dybt under jorden, skærmet fra verden, der truer med krig og klimakrise. De andre beboere ænser knap nok hinanden, og snart er Bruno lammet af angst og vil aldrig forlade bunkeren. I et forsøg på at nå ind til ham og finde en udvej fra bunkeren, fortæller Gustava eventyr som i ”Tusind og én nats eventyr”.

For Mikaels vedkommende er der noget barnligt famlende, tåkrummende og til tider temmelig surrealistisk over hans møde med verden. Hans ubehjælpsomhed, tvangstanker og underlige syner kan tilskrives hans psykiske sårbarhed, men er også blot en overdrivelse, der sætter den menneskelige famlen i centrum. Således er et centralt tema i romanen livsduelighed.

Titlen ”Passion i voks” er en reference til, hvordan vi alt for let drukner vores passioner i voks, når vi pakker os selv og hinanden ind i et beskyttende lag af afstand – med bunkerfællesskabet som et helt grelt eksempel.