hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix

Hans Kirk

cand.mag. Helle Bertram, iBureauet/Dagbladet Information. 2002. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2013.
Top image group
hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix
Main image
Kirk, Hans
Foto: POLFOTO

Indledning

I 1923 skrev forfatteren Hans Kirk sig ind i den danske folkesjæl og litteraturkanon. Romanen hed ”Fiskerne” og omhandlede et mørkt indremissionsk fiskersamfund. Med sine psykologiske og sociologiske dramaer skildrede Kirk med en underliggende kritik samfundet, som han så det fra sit socialistiske perspektiv. Ved siden af sin skønlitterære virksomhed er Kirk anerkendt for sin ivrige anmeldervirksomhed og et i bogstaveligste forstand rødglødende politisk engagement.

 

54025947

Blå bog

Født: 11. januar 1898 i Hadsund.

Død: 16. juni 1962 i København.

Uddannelse: Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, 1922.

Debut: Fiskerne. Gyldendal 1923.

Litteraturpriser: Det anckerske Legat, 1945. Herman Bangs Mindelegat, 1960.

Seneste udgivelse: Erindringsfortællinger. Hovedland, 2018. Noveller.

Inspiration: Karl Marx.

Periode: Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Kvinderne stod i forstavnen og stirrede mod det fremmede land. Mod syd var bakkerne tavlede i grønne og gule agre, og mod nord lå landsbyen med brede gårde. Hjemme var landet øde, havgusen gik ind over sandmarkerne, og blæsten sved kornet sort. Her lå gårdene mellem høje, grønne træer , og på agrene stod kornet gult og tæt.”
”Fiskerne”, s. 6-7.

Hans Kirk er født i Hadsund i 1898. Faren var en meget socialt orienteret læge, der selv kom af en fattig indremissionsk fiskerfamilie fra Hadsund. Moren derimod var opvokset i en rig familie, som ejede mange jorder og store gårde i Thy. Det var i dette splittede miljø mellem socialisme og kapitalisme, at Hans Kirk og hans søskende voksede op. I bogen ”Skyggespil” fra 1953 beskriver han barndomsmiljøet som følger: Min far og mor tilhører to klaner med forskellige guder, det lærer et barn hurtigt at forstå. Oppe i det fede Thy regerer Vorherre, som er en alfaderlig gammel bondegud, og på Harboør råder Jesus, som er streng og kræver bøn og anger og underkastelse () Herhjemme går det meget godt uden nogen Vorherre eller Jesus, vi kommer ikke i kirke, det har vi ikke tid til .

En stor del af Kirks romaner er knyttet til dette barndommens land i trekanten Hadsund - Thy - Harboøre. ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider”, ”Djævelens penge”, ”Skyggespil” og mange af novellerne finder deres stof her. Men barndommen var kort - som 11-årig blev Hans Kirk med egne ord ’landsforvist’ til Sorø Akademi, og siden vendte han kun tilbage til barndomslandet i kraft af sine fortællinger.

Kostskolen i Sorø, hvor han begyndte i 1909, kom til at danne rammen om nogle hårde år i adjunkternes og de ældre drenges vold. Han måtte lære at begå sig på sjællandsk og gå i skoleuniform både i og uden for klasseværelset. 1. maj 1915 deltog han i socialdemokraternes demonstration i Sorø i skolens uniform. Flere borgere rapporterede det til rektor, der kaldte ham op på sit kontor for at spørge ham om hans mistænkelige socialistiske overbevisninger. På spørgsmålet om hvorvidt han var socialist, svarede den rebelske Kirk blot, at han holdt med arbejderne.

Kirk blev student i 1916 og tog juridisk embedseksamen i København i 1922. I 1923 blev han ansat ved Københavns Magistrat, og to år efter giftede han sig med barndomsveninden Anna Welling, som han fik to børn med. Lykken fik imidlertid en ende, da de mistede sønnen Hans Christian som spæd. I årene efter deres tragiske tab faldt ægteskabet fra hinanden. I 1937 giftede Hans Kirk sig igen denne gang med Otto Gelsteds søster Edith, som han fik en søn sammen med.

I 1925 sagde Hans Kirk sit job i Københavns Magistrat op og opgav en lovende fremtid med ansættelse i Udenrigsministeriet til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, som var meget ildeset i dette miljø. Det var herefter, at han for alvor viede sit liv til litteraturen. Hans levebrød blev nu at skrive romaner, noveller, litteraturanmeldelser, ugebladsnoveller og anmeldelser.

Han begyndte som litteraturanmelder i 1924 for Lolland-Falsters Folketidende, kom i 1930 til ’Social-Demokraten’, der var landets største arbejderblad med et oplag på 57.000. Efter to år på ’Social-Demokraten’ kom han til ’Arbejderbladet’. Udover flere hundrede litteraturanmeldelser skabte han her et nyt fænomen: en ugentlig radiokommentar. Radioen var på vej frem, og Hans Kirk anmeldte programmer dog uden den store gejst. Efter otte måneder overlod han tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år.

D. 3. maj 1945 startede DKP den nye avis ’Land og folk’, hvor Hans Kirk blev kulturredaktør med bl.a. Sven Møller Kristensen, Werner Thierry, Otto Gelsted og Hans Scherfig under sig. Hans Kirk blev på bladet til sin død d. 16. juni 1962.

Fiskerne

”De havde vænnet sig til den nye egn, men hjemme følte de sig ikke. Meget var forskelligt fra det, de var kendt med. Her var ikke den samme følelse af samhørighed i liv og død og tro som i sognet, de kom fra. der var jo næsten alle mennesker fattige, men her sad de velhavende gårdmænd i deres gode, arvede steder med bajerskøl og brændevin på bordet og åd og drak sig i fortabelse.”
"Fiskerne", s. 40.

Hans Kirks skønlitterære debut ”Fiskerne” udkom første gang i 1923 sammen med novellen ”Skæbnen på Teglgaarden”. Den blev trykt i tidsskriftet ’Hver 8. dag’, nr. 26, hvor Kirk selv var redaktionssekretær, under pseudonymet Steen Christensen.

”Fiskerne” udkom i 1928 efter at Kirk allerede havde antydet, den problemstilling, som bogen kredser om, i flere artikler. Romanen er tydeligt inspireret af forholdet mellem faderens og moderens barndomsmiljø - det grundtvigianske, bondedominerede Thy, og det indremissionske fiskermiljø ved Harboøre. I romanen belyses denne splittelse fra et socialt og psykologisk perspektiv, og problemstillingen hæves langt ud over det biografiske afsæt og bliver i stedet en historisk og sociologisk skildring af 1920’ernes mørke Vest- og Nordjylland.

Romanen har ikke en egentlig hovedperson, men introducerer en række forskellige karakterer i et mindre landsogn. Det er fortællingen om sammenstødet mellem de velnærede bønder og de fattige fiskere i et lille samfund i Danmark på kanten af industrialiseringen.

21994855

”Fiskerne” fortæller historien om en gruppe fiskerfamilier, der forlader deres by ved Vesterhavet og drager ind langs Limfjorden i håbet om her at kunne skabe sig en bedre tilværelse. I det nye samfund, de møder, prædiker de ivrigt deres indremissionske religiøsitet og forjager den lokale grundtvigianske præst.

”Fiskerne” fortælles via en gennemført synsvinkelteknik, der skifter fra person til person, uden at fortælleren eksplicit træder frem og kommenterer handlingen. Denne objektive realisme lader forfatterens holdning komme frem ved at tilrettelægge sit stof, så en social og ideologisk tendens træder frem ’mellem linjerne’.

Romanen danner et epokeskel i den danske realismes historie, fordi den grundlægger den kollektive fortælleform og er den første kollektive skildring, der gennemfører en materialistisk forankret tematik og handlingsgang.