I Løns senere forfatterskab er både stoffet og dramatikken vokset betydeligt, og flere af bøgerne vidner om en grundig research.
Det gælder i særlig grad den anmelderroste slægtsroman Dværgenes dans. Romanen er fortalt af den 32-årige og gennemmusikalske dværg Tyge Willhof-Holm, der er ud af en gammel stamhusfamilie. Faren, hofjægermesteren på godset Willhofsgave, har store planer med Tyge, men jobbet som organist ved Københavns Begravelsesvæsen er han stort set tilfreds med. Tyge har indset sin naturlige begrænsning og taget liv og økonomi i egen hånd.
Romanen, som bl.a. indbragte Løn Weekendavisens Litteraturpris og Blicher-prisen, er et stykke Danmarkshistorie fra 1900-tallets første årtier. Det hele begynder, da Tyge en forårsdag forelsker sig stormende i en kvindeprofil, som han ser i orgelets spejl. Det har ingen af hans ældre og ugifte søstre formået, bundet som de er af slægtsstolthed og traditioner.
”Dværgenes dans” handler om at indse sine begrænsninger og få det bedste ud af dem. Eller som dværgen selv siger: ”livet drejer sig om det ene at gøre alting bedre ud fra dets eget væsen”. Ligesom Thyra Rom besidder Tyge livsduelighed og mod til at kaste sig ud i den kærlighed, der momentvis ophæver begrænsningerne.