Portræt af Jonas T. Bengtsson
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterstafetten

Jonas T. Bengtsson

cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, 2011. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2017 og cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, juni 2025.
Top image group
Portræt af Jonas T. Bengtsson
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterstafetten

Jonas T. Bengtsson skriver om miljøer og hierarkier, de færreste har indblik i. Bandernes klublokaler, stuerne bag de vinduer i boligblokken, hvor gardinerne aldrig er trukket fra. I Bengtssons romaner møder vi mennesker, der kæmper for at holde sammen på sig selv og deres nærmestes tilværelse. De er loyale over for baglandet, men har truffet nogle dårlige valg med store konsekvenser. Måske det er det meget menneskelige paradoks, der får Bengtssons karakterer til at krybe ind under huden, senest i ”Rødovre Blues” fra 2025.

 

140792233

 

 

Blå bog

Født: 27. april 1976, Brønshøj.

Uddannelse: Har læst på lærerseminariet.

Debut: Aminas breve. People’s Press, 2005. Roman.

Litteraturpriser: BG Banks Debutantpris, 2005. PO Enquist pris, 2010. Martin Andersen Nexø Fondens Pris, 2013.

Seneste udgivelse: Rødovre Blues. Politikens Forlag, 2025. Roman.

 

 

 

Videoklip

Jonas T. Bengtsson taler om "Rødovre Blues" i Forfatterwebs interview. 2025. 

Artikel type
voksne

Baggrund

““Hvis I vil se nøgne damer på denne her tid, skal I ned på Istedgade. Der tager de også alt tøjet af.”
Manden bliver stående indtil min far kun er en meter fra ham. Så synker hans skuldre sammen. Mændene følger med min far, han holder forhænget for dem.”
“Et eventyr”, s. 136.

Jonas T. Bengtsson er født i 1976 og voksede op i Brønshøj. Han har ikke bevæget sig langt væk fra barndomskvarteret, for som nittenårig flyttede han til Københavns Nordvestkvarter, hvor han har boet flere steder, eksempelvis i den boligblok, hans roman ”Fra blokken” (2020) udspiller sig i. Bengtsson fortæller om sit forhold til København: “Da jeg som lille dreng satte mig i linje 5 og kørte fra villakvartershelvedet, så var det lige netop her ved Nørrebro Station, at byen begyndte at ligne en by. Det var her, at de første tyrkiske grønthandlere dukkede op. Det var her, at butikkerne begyndte at have mere kulørte skilte, end de har ude i Brønshøj. Og mere end noget andet var det her, man så Højbanen, der er et eviggyldigt symbol på storby.” (Daniel Øhrstrøm: Dem de andre ikke vil skrive om. Kristeligt Dagblad, 2010-02-20).

I tiden efter gymnasiet lavede Bengtsson ikke specielt meget. Han arbejdede på et lager og brugte meget af sin fritid på at gå i biografen. Siden da har han været manuskriptforfatter til børneradio og -tv, og hvis man mener, at man har set hans ansigt før, kan det være fra børneprogrammet på DR “Hvaffor en hånd?”, hvor han en overgang var tilknyttet. Han har i en kortere periode studeret arabisk på universitetet.

Det tog Bengtsson tre år at skrive debuten “Aminas breve”, der udkom i 2005. Men den første roman må have sat noget i gang, for allerede året efter udkom en mursten af en roman ved navn “Submarino”. Romanen er siden filmatiseret af Thomas Vinterberg og modtog Nordisk Råds Filmpris i 2010. ”Aminas breve” blev filmatiseret i 2017 instrueret af Jacob Bitsch. Bengtsson udgav romanerne ”Et eventyr” i 2011 og ”Sus” i 2017. I 2020 udkom ”Fra blokken”, og i 2025 kom hans sjette roman, ”Rødovre Blues”. 

Bengtsson har i sit forfatterskab trukket på erfaringer fra venner, som har oplevet psykisk sygdom, og han har lavet en del research på psykiatri. Eksempelvis til ”Aminas breve”, hvor hovedpersonen Janus lider af skizofreni. Bengtsson har desuden haft lange samtaler med kriminelle og narkomaner for at opnå fortrolighed med de mennesketyper og miljøer, han skildrer i sin litteratur. Til PsykiatriInformation fortæller han, at han researchede en del i dealermiljøet, da han skrev ”Submarino”. (Marie Ejlersen: Interview med Jonas T. Bengtsson – Nuancer mellem gal og normal. PsykiatriInformation, PsykiatriFonden 2008/4).

Aminas breve

“Det er over et halvt år siden at jeg har fået et brev fra Amina. Jeg har læst brevene igennem mange gange siden da, set efter om håndskriften ændrede sig, om ordene dannede nye sætninger hvis man læste dem ovenfra og ned eller nedefra og op. Set om der var hentydninger eller omskrivninger. Men fandt intet. Ingen forklaring på hvorfor hun holdt op med at skrive.”
“Aminas breve”, s. 24-25.

Romanen “Aminas breve” fra 2005 er Jonas T. Bengtssons prisbelønnede debut. Hovedpersonen Janus er en fyr på fireogtyve, som er indlagt på en psykiatrisk lukket afdeling med diagnosen skizofren paranoid.

Janus’ eneste mål er at blive udskrevet for at finde sin kurdisk-danske veninde Amina. Hun har under hans ophold på psykiatrisk afdeling sendt ham breve, men har pludselig afbrudt korrespondancen – Janus’ livline til normaliteten og livet uden for – et halvt år før hans udskrivelse. Janus arbejder nu systematisk på at tage sig så normal ud som muligt og opnår sit første mål: At blive udskrevet.

Ude i samfundet har han svært ved at klare sig, men han kan trods alt begynde sin mission, at finde Amina. Hans faste base bliver den karrieremindede storebrors Østerbro-lejlighed, der er som revet ud af et boligmagasin.

Han kommer hurtigt på sporet af Amina og får en mistanke om, at Aminas nye mand ikke er en særlig rar type. Janus finder desuden ud af, at Amina er gået under jorden og ikke ønsker at blive fundet. Han opgiver dog ikke så let sit forehavende og er klar til at tage alle midler i brug for at finde hende og sikre sig, at hun har det godt – og at hun kan begynde at skrive breve til ham igen.

25888545

Janus tager læseren ved armen i sin søgen efter Amina, og man guides rundt på en tur i Københavns undergrundsmiljøer af en psykisk sårbar ung mand og bevidner hans kamp mod det skarptslebne, normaliserede og uhyggeligt ligeglade samfund.

Man møder undervejs de psykisk syge, narkomanerne, hashklubgæsterne, hælerne og drankerne, der lever side om side med et parallelsamfund, normalsamfundet. Alt sammen skildret med empati og solidaritet.

Man møder eksempelvis en hæler, der primært er i branchen for at få besøg af folk, som han kan hygge, drikke en bajer og ryge noget tjald med. Alle sammen præsenteres de fordomsfrit som mennesker, hvis motiver her i livet er som alle andres: anerkendelse, venskab og overlevelse. Hvad der adskiller dem fra ‘normen’, er deres livssituationer, og hvilke overlevelsesstrategier de tager i brug.

Romanen udforsker de roller, som de gale og de normale i form af patienter og læger gensidigt tillægger hinanden, og det bliver tydeligt, hvordan en stor del af grænsedragningen mellem gal og normal kan betragtes som et rollespil, et ‘dem mod os’.

Janus’ menneskelige egenskaber holder læseren til ilden under drukture, vold og stoffer på en svær roadmovie igennem Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer.