I 2009 er der udgivet adskillige medieombruste litterære værker, som er kommet i søgelyset grundet en mere eller mindre personlig og intim karakter. Værkerne er naturligvis meget forskellige, men de er fælles om at være forankret i forfatterens eget liv. Claus Handberg Christensens ”Tak for mørket, far” kan sættes i forbindelse med Lone Hørslevs skilsmissedigte ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale”, Julia Butschkows ”Apropos Opa”, Christel Wiinblads ”Min lillebror”, Martin Larsens ”Noter til det mere perfekte liv”, Niels Franks ”Små guder”, Hans Otto Jørgensens ”The Factory”, Solvej Balles ”Frydenholm” og Tomas Thøfners ”Punktum”. I forhold til Hørslev og Handberg lader der nu til at være noget om Tove Ditlevsens idé om lyrikkens egentlig motiv: ”At skrive er at udlevere sig. Ellers er det ikke kunst. Man kan camouflere, men det er altid sig selv, man skriver om”.
Claus Handberg Christensens idoler og inspirationskilder er mange, men han er bl.a. optaget af Pentti Saarikoski fascinerende universer, Henri Michauxs ”Darkness moves”, Thomas Manns ”Trolddomsbjerget”, Inger Christensens ”Brev i april”, Peter Seebergs ”Eftersøgningen” og Charles Bukowski (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til lyrikeren. Interview i Berlingske Tidende, 2006-03-25).
Dog er der ifølge Claus Handberg Christensen alt for mange beundringsværdige kilder, så han har det egentlig bedst med at holde fast i talemåden ”ingen nævnt, ingen glemt”.