I Erling Jepsens roman ”Med venlig deltagelse” fra 2006 møder vi atter Allan fra ”Kunsten at græde i kor”. Allan er nu blevet forfatter og bor i København med kone og barn. Han er lykkelig over at have stiftet sin egen lille familie, og konen Charlotte er hans daglige bekræftelse på, at han er værd at elske trods alt. Til gengæld har han gennem de sidste ni år kun haft kontakt med sine forældre igennem sin litterære behandling af sin fortid, da faderen har bedt ham og søsteren Sanne om at holde sig væk. Men nu er faderen død, og fortiden trænger sig atter ind på Allan.
26400481
Hverken Sanne eller Allan møder op til farens begravelse, men Allan sender dog en buket blomster og et kort med ordene ‘Med venlig deltagelse’. Moren bliver så glad for kortet, at hun øjeblikkelig ringer til sin fortabte søn, og snart befinder Allan og Sanne sig på vej tilbage til barndomshjemmet – med meget forskellige forventninger til gensynet. Allan er fast besluttet på at få gjort familieregnskabet op, mens Sanne blot er lykkelig over at få sin mor tilbage, og moren skyr for alt i verden konflikter. Hun er mest interesseret i at servere børnenes yndlingskager, at vise de hjemvendte børn frem, brænde sin mands gamle ting af og flytte i et nyt hus med gulvvarme i badeværelset.
Romanen tematiserer sorg, og hvordan man kan forholde sig til sin brogede fortid. Fortællestemmen bæres skiftevis af Allan og moren, og på den måde giver romanen forskellige vinkler på tematikkerne. Mens moren lider af massiv konfliktskyhed og forsøger at skøjte let hen over fortiden, bliver Allan indædt opsat på at placere skylden for farens død. Han graver alverdens beviser frem, der peger på moren, den flinke læge Hawas og naboen Svend, der har været lun på moren i 60 år. Flere gange peger pilen dog på Allan og hans skrækkelige skriverier om familien, og måske Allans eftersøgning i det hele taget er et desperat forsøg på at rense sig selv.