Ifølge Ole Sarvig selv er hans essays blot at regne for fodnoter til hans egentlige forfatterskab, som udgøres af digtene og romanerne. Ikke desto mindre bør de små bøger omtales, idet de udgør en række stærkt lyriske og meditative skildringer af efterkrigstidens Europa. I ”Midtvejs i det tyvende århundrede – En rejse – et essay – et syn” fra 1950 skildres en rejse gennem Europa og mødet med de mennesker, der lever her efter krigen.
Sarvig møder i Prag en desillusioneret ungdom, der hænger over deres knallerter og ikke rigtig er interesseret i livet og verden længere. De følger blot bevidstløst med. I Monte Carlos ”uhyggelige og fantastiske” drøm møder han den samme fremmedhed over for livet, blot i en anden skikkelse. Efter en række geografiske punktnedslag i Europas krop og sind, fortæller Sarvig om et længere ophold i den lille franske kunstnerby Cagnes sur Mer, der udgør en form for afsondret parallelverden. Bogens tredje og sidste del spejler første del, idet afsnittene bærer samme titler. I sidste del hæver Sarvig dog abstraktionsniveauet og inddrager kristendommen. Gennem bogen kritiserer Sarvig intellektualiteten og materialismen, og Per Stig Møller skriver i afslutningen af et essay om den lille bog: ”I vor politiske og materialistiske tidsalder er Sarvigs erkendelse bagom politikken, videnskaben, intellektualiteten og hele den ydre kaotiske verden et syn af en sammenhæng og en uomgængelig kunstnerisk tydning af tiden […]. Den er et vigtigt bidrag til forståelsen af destruktionens kræfter og et væsentligt bud på, hvorledes vi bryder igennem til et nyt liv. Den er en personlighedsfilosofi for frie mennesker i ufrihedens tidehverv” (Per Stig Møller – ”Midtvejs i det tyvende århundrede – og mod slutningen, i ”Tidstegn – En bog om Ole Sarvig”, s. 135).