Hovedpersonen Dan T. Lassen fra Ole Sarvigs sidste roman ”De rejsende” (1979) befinder sig midt i en livskrise og har som sådan gjort det siden sin tidlige barndom. Efter at være blevet skilt fra sin hustru Betsy, har han taget hyre på det danske fragtskib M /S ”Vinland” og forladt Amerika, hvor han har boet i en årrække. Han er dog ikke født amerikaner, og i det hele taget er det vanskelligt at klæbe nogen bestemt nationalitet på ham. Han levede de første år af sit liv i Litauen, men måtte på grund af urolighederne i landet flygte til Danmark og Østerbro sammen med sin mor Lili, sin far V.G. og søsteren Ninna. Han har ikke hjemme noget sted og er en ”rejsende” i verden og i videre betydning i livet, hvor han heller aldrig har fundet sig tilrette. I bogens første scene møder vi ham i Moskva, hvor han bliver konfronteret med minder om faderen V.G., der altid havde et Lenin-citat på læberne og lod sønnen farvelægge fotokopierede billeder af den store revolutionære russer. Han vandrer rundt for sig selv og hører Kommunismens historie udspille sig som en lang flerstemmig monolog i sit indre, mens menneskemasserne og idealiserede billeder af russiske arbejdere flimrer forbi.
Handlingens snævre ramme udgøres af opholdet på M/S ”Vinland” og landgangene i Moskva, Leningrad og Riga samt forholdet til kollegerne og heriblandt særligt til den på overfladen så ukomplicerede og alt for villige Lucy. Uden for denne overskuelige ramme breder virkeligheden sig dog ud i en kvælende uoverskuelighed. Den simple handlings verden begynder også at synes mere og mere kompliceret, efterhånden som Dan begynder at se Lucy sammen med mystiske personager i forbindelse med landgangene. Det viser sig, at Lucy er viklet ind i et spind af international kommunisme, hvis tråde det er umuligt at redde ud fra hinanden. På denne vis inddrages det storpolitiske spil, og Dan T.’s eksistentielle flakken og usikkerhed udvides til at omfatte hele menneskehedens. Allerede i bogens begyndelse slås tonen bogstavelig talt an, med en for Sarvig typisk sansning af det usanselige: ”Angsten var en høj tone, der brød ud af middagens svarløse himmel og lammede ham. Sommetider var den vel selve middagssirenen, som over alt i alle storbyer, standsede mængderne et halvt skridt og fik dem til at se op og mindes, i hvilket århundrede de befandt sig” (”De rejsende”, s. 7).
”De rejsende” er Sarvigs måske mest ambitiøse projekt. Romanen skulle have været første del af en trilogi, og den søger at gennemskrive de faser, som Dante i sin ”Guddommelige komedie” selv vandrer gennem. Som Dante bevæger Dan T. sig ned gennem helvedes ni ringe – her kapitler – for til slut at nå frem til en form for retning i tilværelsen. Han har aldrig for alvor løsrevet sig fra sin mor, som dør i løbet af romanen, ligesom han heller aldrig er kommet sig over sorgen, der ramte ham, da hans fader blev hentet af tyskerne under krigen og aldrig vendte tilbage. Da halvbroderen Ivan, som han aldrig tidligere har mødt fortæller ham, at dennes søn er flygtet til Danmark, søger Dan dog at opspore ham og bliver bevidst om, at han for første gang forsøger at være noget for en anden, og at livets mening ligger deri. Samtidig ligger kampen og lidelsen i dette håb. Dan T. vedbliver at være en rejsende, men han er kommet gennem helvede og befinder sig nu ved purgatoriebjergets fod, og en ny rejse kan begynde.