”Teutoburger” fra 2005 blev Harald Voetmanns kunstneriske gennembrud.
Gennemgående for bogens varierede tekster er den ubehjælpsomme mandlige figur, som ikke er i stand til at tage vare på noget som helst. Det kan man f.eks. se i teksten ”Mennesketyper eller Karaktéres”, som gennemgår en række mennesketyper, som alle benævnes med negativt ladede titler som ”Den Morbide”, ”Den Fade”, ”Den Forkælede” etc.
”Teutoburger” er stadig først og fremmest en blandet landhandel af korte tekster. Titelnovellen er 50 sider lang og omhandler en sær ensom type, som er bosat på en borg i den tyske kæmpeskov Teutoburger Wald. Her står livet på oppasning, angst og passivitet. Det lader til, at det eneste, denne sære snegl er i stand til, er at ligge i sit badekar samt at tilfredsstille sig selv seksuelt.
25631161
Manden i Teutoburger-novellen har vendt sig bort fra verden til et liv i passiv ensomhed. Ude blandt de andre mennesker findes kun utilstrækkelighed og blindt fokus på, hvad andre tænker om én. I ”Lad os blive vant til at dø” beskrives afslutningsvist en mærkelig karakter, som fodrer måger med lakrids for at tiltrække andres opmærksomhed. Lykkes det ikke, har han også en sær, spraglet hat at tage på for at få folk til at se på ham. Fortælleren beretter at, ”Alt dette gjorde han af forfængelighed; intet kunne gøre ham smuk” (s. 93). Mandens utilstrækkelighed fremprovokerer den absurde opførsel, for at ”at fremstå som et drømmesyn og derved at kunne påtage sig en hieroglyptisk værdighed.” Jagten for at få en smule anerkendelse og ”være nogen” gør folk desperate og driver dem til absurditeter. I samme tekst iagttager fortælleren netop et par måger, ”så sparsomt bestænket med den bevidsthed, vi andre har truckerbadet i” (s. 92). Mennesket er et dyr, som prøver at være noget mere, men prisen er selvhad og en følelse af utilstrækkelighed, som vi forsøger at kamuflere med (blandt andet) parfume.