Hvad er god, og hvad er dårlig litteratur? Det spørgsmål er blevet livligt diskuteret hele vejen igennem litteraturhistorien. Og i bund og grund er det, hvad en kanon handler om: At bestemme hvilke forfattere der skriver bedst, og hvilke forfattere der er værd at huske.
Men det er ikke enkelt at lave en rangliste over de vigtigste forfatterskaber. For giver det overhovedet mening at sammenligne et kort digt med et bastant litterært værk? Eller at veje en middelalderforfatter op mod en mere moderne? Og bør den litterære kanonliste, der siden 2005 har været fast pensum i de danske folke- og gymnasieskoler, være mere repræsentativ i forhold til køn og minoriteter?
Det er nogle af de spørgsmål, der de seneste mange år er blevet diskuteret. I 2021 blussede kanondiskussionen igen op, da et borgerforslag ønsker flere kvindelige forfattere på listen.
Alt det kan du læse mere om i Faktalinket Litteraturkanon, som ovenstående introtekst er hentet fra.
Nedenfor finder du listen med Dansk litteraturs kanons obligatoriske del, som består af en genre og 14 forfatterskaber:
1. Middelalderdens folkeviser
Folkeviserne regnes for de ældste fiktionstekster, der findes bevaret på dansk. De er anonymt mundtligt overleverede episke digte, hvoraf de ældste stammer fra middelalderen og omhandler middelalderlige problemstillinger som kærlighedsintriger eller slægtsfejder.
Læs Forfatterwebs introduktion til folkevisen som genre
2. Oplysningstidens Ludvig Holberg
Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg skrev inden for alle genrer som havde betydning på hans egen tid. Han blev født i Bergen i Norge i 1684 og var dermed undersåt af den enevældige danske monark (Christian V, 1670-99). Først en mere nationalistisk eftertid har set noget problem i forbindelse med Holberg som dansk eller norsk forfatter. Stillet på denne måde – dansk eller norsk? – er spørgsmålet tåbeligt, fordi det er uhistorisk. For samtiden var Holberg i København ikke mere fremmed, end hvis han var kommet fra en anden, også i dag dansk provins. Og – væsentligt for forfatteren – havde ”tvillingerigerne” i 1600- og 1700-tallet fælles (dansk) skriftsprog.
Læs forfatterportrættet af Ludvig Holberg
3. Romantikkens Adam Oehlenschläger
Navnet Oehlenschläger er blevet synonym med forsvundne guldhorn, harniskklædte kæmper og brede bøgetræer. Men Adam var i sin storhedstid ingen kedelig, tør digter, han var ungdomsoprører på jagt efter den store skønhed, ånden i alting og kunstens mening. Og han blev netop den ungdommens poet, der i starten af det 19. århundrede gik mod samtidens stivnede idealer og indvarslede en helt ny tid.
Læs forfatterportrættet af Adam Oehlenschläger
4. Den danske kulturfader N.F.S. Grundtvig
N.F.S. Grundtvig er en mastodont i Danmarks kulturhistorie. I løbet af sit 74-årige virke skrev han sig til en titel som Danmarks mest produktive forfatter, og han bar mange kasketter: Han var præst, teolog, historiker, oversætter, politiker, folketaler, myteforsker, filolog og pædagog, men først og fremmest var han digter. Hans liv var turbulent, men hans bestræbelser samlede sig i én kæmpeindsats: Fornyelsen af dansk folkelighed og kristendom. Få har læst hele hans værk, men hans ideer findes mange steder, og de danner stadig udgangspunkt for nutidige debatter.
Læs forfatterportrættet af N.F.S. Grundtvig
5. Hedelandsfortælleren St. St. Blicher
Præsten, vandringsmanden og forfatteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en af de betydeligste skikkelser i den danske litteraturhistorie. Han debuterede som digter, men det er særligt i sin omfattende realistiske novelleproduktion, at han viste sig som en litterær fornyer og foregangsmand med fortællinger fra det jyske hovedland. Sygdom, drikfældighed og økonomiske problemer plagede dog store dele af Blichers liv – og han drog hellere ud på flere dage lange vandringer i hedelandskabet, end han passede sin præstegerning.
Læs forfatterportrættet af St. St. Blicher
6. Eventyrfortælleren H.C. Andersen
H.C. Andersen er mest kendt for sine eventyr, men han har også skrevet romaner, digte, skuespil, rejseberetninger og selvbiografier. Tematisk kredser han om emner som social arv, identitet, skæbne og kærlighed – om ønsket om at høre til og blive anerkendt, uanset om hovedpersonen er en forvekslet svane i ”Den grimme ælling”, en skorstensfejer i ”Hyrdinden og skorstensfejeren” eller en ung kunstner i romanen ”Lykke-Peer”. H.C. Andersen har med sit universelle persongalleri formået at skabe et univers, der taler til læsere på tværs af tid, sted, sprog og kulturer.
Læs forfatterportrættet ad H. C. Andersen
7. Storby-impressionisten Herman Bang
Da Herman Bang som 22-årig debuterede som forfatter havde han et godt stof at fortolke naturalismens filosofi igennem: sin egen slægts degeneration og fald. Debutromanen "Haabløse Slægter" fra 1880 følger i det ydre skelet Bangs egen biografi, men i det indre er stoffet kunstnerisk forskudt. "Haabløse Slægter" blev en skandalesucces: nedvurderet i anmeldelserne, karikeret i vittighedstegninger og beslaglagt i byretten som utugtig - dog først da førsteoplaget var solgt. Bang blev fra da af jaget vildt i offentligheden, og han bar selv ved til bålet med sin selviscenesættende stil.
Læs forfatterportrættet af Herman Bang
8. Det moderne gennembruds Henrik Pontoppidan
Den nobelprisvindende forfatter Henrik Pontoppidan ville som ung revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. Hans store romaner fra omkring århundredeskiftet tegner et rigt og mangefacetteret portræt af brydninger og spændinger i det danske demokratis barndomsår. Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han dog måtte dele med Karl Gjellerup.
Læs forfatterportrættet af Henrik Pontoppidan
9. Det folkelige gennembruds Johannes V. Jensen
Johannes V. Jensen opnåede en stigende anerkendelse gennem sin levetid. I 1910 kom han på finansloven, i 1929 blev han æresdoktor ved universitetet i Lund, og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur, den højeste anerkendelse en forfatter kan få. At han også i dag, over et halvt århundrede senere, har en høj stjerne, blev understreget, da dagbladet Politikens læsere i 1999 kårede Kongens Fald som Det tyvende århundredes roman.
Læs forfatterportrættet af Johannes V. Jensen
10. Proletarernes forfatter Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexø er Danmarks store proletarforfatter. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” for at være blandt det ypperste, der er skrevet på dansk. Romanernes gruopvækkende skildringer af fattigdom og bundløs social uretfærdighed er stærke billeder af det danske samfund omkring år 1900, og hele forfatterskabet er båret af en dyb indignation på vegne af de dårligst stillede. Samfundskritikken ledsages imidlertid af en ukuelig optimisme og en stærk tro på, at de revolutionære kræfter i mennesket til sidst vil sejre.
Læs forfatterportrættet af Martin Andersen Nexø
11. Ekspessionisten Tom Kristensen
Tom Kristensen har med sit hovedværk ”Hærværk” fra 1930 positioneret sig som en af de vigtigste forfattere fra sin generation. Beskrivelsen af journalisten Ole Jastraus gigantiske nedtur var både i samtiden og i eftertiden et enestående portræt af en mand, en kultur og en generation. Gennem sit virke som anmelder, essayist og skønlitterær forfatter til både digte, noveller og romaner har Tom Kristensen sat sit tydelige præg på den danske litteraturhistorie.
Læs forfatterportrættet af Tom Kristensen
12. Den gotiske fortællerske Karen Blixen
At læse Karen Blixen er som at træde ind i en eksotisk, kulørt og filosofisk verden. Kulisserne er som taget ud af den klassiske kunst – maleriske, med storslåede vidder og drømmende eksistenser. Persongalleriet spænder vidt, men uanset om det er adelskvinder i ”Syv fantastiske fortællinger” eller den fattige dreng i ”Det drømmende barn” fra ”Vinter-eventyr”, er deres søgen efter meningen med livet et helt centralt tema: Hvem er jeg? Erindringsværkerne ”Den afrikanske farm” og ”Skygger på græsset” tematiserer Blixens år i Afrika og sætter Afrika og de lokale i centrum for fortællingerne.
Læs forfatterportrættet af Karen Blixen
13. Modernisten Peter Seeberg
Peter Seeberg var en af den danske modernismes mest præcise, absurde og eksistentielt undrende stemmer. Med sin særlige sans for detaljer og sine minutiøse beskrivelser skabte Seeberg i sine romaner og noveller et realistisk hverdagsunivers, der brydes af uventede bizarre og groteske begivenheder. Sproget er nøgternt og klart, og både karakterer, temaer og formen på de eksperimenterende kortprosatekster vidner om hans mangeårige arbejde i museumsverdenen og hans oprigtige interesse for historie, filosofi og litteratur. Seebergs debut faldt sammen med modernismens gennembrud i dansk litteratur i 50'erne, med den særprægede roman Bipersonerne (1956).
Læs forfatterportrættet af Peter Seeberg
14. Socialrealisten Tove Ditlevsen
Den danske forfatter Tove Ditlevsen levede et hårdt liv med en arbejderbarndom på Vesterbro, et turbulent kærlighedsliv med fire ægteskaber og mange og langvarige sygdomsperioder. Gennem hele livet kanaliserede hun sine følelser og erfaringer ud i litteraturen, og det helt særlige talent, hun i sin samtid måske ikke blev helt anerkendt for, er i de senere år blevet belyst og berømmet både i Danmark og i udlandet. Tove Ditlevsen er med sine knivskarpe, prunkløse og ærlige skildringer af kvindeliv en ener i dansk litteratur.
Læs forfatterportrættet af Tove Ditlevsen
15. Dramatikeren Henrik Ibsen
Han begejstrede og forargede sin samtid. Han begejstrer sin eftertid. Ingen dramatiker ud over Shakespeare er mere spillet på alverdens teaterscener, men i modsætning til den store barde, skrev nordmanden Henrik Ibsen også sine stykker med henblik på bogsalg, og som sådan, som bøger, læses de i dag langt bedre end mange af de store romaner fra perioden. Fortælleøkonomien i hans realistiske værker er uendelig stram, som om han anede, at han halvandenhundrede år senere skulle konkurrere med moderne massemedier om et forvænt publikums opmærksomhed, og at han var fortabt med mindre han etablerede en høj fremdrift og gjorde sig fri af de teatralske greb, som havde præget dramatikken indtil da. Han revolutionerede teateret og havde en stor indflydelse på litteraturen. Oscar Wilde, James Joyce og Anton Tjekhov er bare et par i den lange række af forfattere, som formentlig ikke ville have skrevet på helt samme måde, havde Ibsen ikke været der.