Alice Zeniter (f. 1986) voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Som helt lille flyttede hun med familien fra Paris, hvor hun er født, og ud i et stort hus på landet i Normandiet. Hun siger selv, at det var skovens træer, der gav hende lyst til at fortælle historier. Som syvårig omskrev hun slutningen på en roman, hun ikke var tilfreds med. Som 10-årig mødte hun forfatteren Géva Caban, der for alvor gav hende mod på at skrive. Zeniter debuterede purung kun 16 år gammel i 2003 med romanen ”Deux moins un égal zéro”. Sideløbende med sin forfatterkarriere studerede hun til dramaturg og teaterinstruktør ved eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Herefter flyttede hun nogle år til Budapest, hvor hun blandt andet underviste ungarske børn i fransk.
I 2011 besøgte hun første gang Algeriet, hvor hendes far stammer fra. Faren var på mange måder et eksempel på en succesfuld integration. Dette begyndte at interessere Zeniter, for hvad er omkostningerne ved at blive en del af et nyt land? Hvilken pris må man betale for at lade sig integrere? Tankerne resulterede i udarbejdningen af hendes femte roman ”Kunsten at miste”; et forsøg på at fortælle, hvis ikke farens historie – romanen er jo fiktion – så en historie der minder meget om farens. ”Kunsten at miste” blev Zeniters store gennembrud og solgte mere end 400.000 eksemplarer i Frankrig alene. Herudover blev den oversat til flere sprog, blandt andet dansk i 2019 (af Mette Olesen).
Når det er sagt, vandt de fire foregående romaner ingen ringe hyldest. I alt har Zeniter vundet sytten litterære priser i løbet af sin unge og relativt korte karriere som forfatter. Medregner man hendes uddannelse på eliteuniversitetet og at hun har undervist på Sorbonne, er det intet under, at Zeniter i manges øjne er lig med ren succes. Således foreslår journalisten fra det franske nyhedsmagasin ”28’ Samedi” i et interview med Zeniter om ”Kunsten at miste” med glimt i øjet, at overskriften for Zeniters eget liv burde være ”Kunsten at vinde.”