karen fastrup
Foto: Morten Holtum

Karen Fastrup

cand.mag. Karina Søby Madsen, 2008 og 2019.
Top image group
karen fastrup
Foto: Morten Holtum

Karen Fastrups psykologiske romaner tager læserne med ind i sindets krinkelkroge og tilbage i romankarakterernes barndomsuniverser for at forstå deres problemfyldte liv. Personerne er ofte på dybt vand som Karen i den autofiktive roman ”Hungerhjerte”, der i forlængelse af et kærlighedssammenbrud får en psykiatrisk diagnose, og som må dykke ned i sin fortid for at få fodfæste i livet igen. I det hele taget er karaktererne fulde af revner og sprækker, som de må undersøge, udforske og gøre op med for at forstå sig selv og leve deres liv fuldt og helt.

54597320 

Blå bog  

Født: 8. juli 1967 på Askov Højskole.

Uddannelse: Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun mangler at skrive specialet, og en uafsluttet uddannelse ved Forfatterskolen i København. Oversætter.

Debut: Brønden, Rosinante, 2000.

Litteraturpriser: Arbejdslegater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 2007. 'Hungerhjerte' er præmieret af Statens kunstfond som et værk af særlig høj kunstnerisk kvalitet i 2019.

Seneste udgivelse: Hungerhjerte. Gyldendal, 2018. Roman.

Inspiration: Kerstin Ekmann og Terje Vesaas.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Harun passede cisternen, og det gjorde han nidkært. Hver dag kravlede han ned i den med en spand fæstnet til sit bælte. Han kendte stenene og vidste præcis, hvor han skulle sætte fødderne. Jo længere han kom ned, jo mere iltfattig blev luften. Og ofte lå vandspejlet lavt, ikke langt fra jordens midte, forekom det Harun.”
“Mine syvogtyve sansers elskede”, s. 7.

Karen Fastrup er født den 8. juli 1967 på Askov Højskole, hvor hendes far, som var cand.mag. i musik og nordisk filologi, var ansat som lærer. Da Karen Fastrup var godt 1 år, døde hendes bror, og det satte dybe ar i familien. I 1972 tog faderen – sammen med en gruppe tidligere kolleger – initiativ til at bygge Kolding Højskole. Imens faderen havde fuld fart på højskoleprojektet, uddannede Karen Fastrups mor sig til pædagog og blev leder af  en børnehave.

Familien flyttede aldrig ind i den nybyggede højskole, men overtog i stedet en nedlagt gård i nærheden af Kolding. Her boede Karen Fastrup fra hun var otte år sammen med sine forældre, en søster og bror til hun blev student fra Kolding Gymnasium i 1986.

Efter afsluttet studentereksamen drog Karen Fastrup til København, og i 1988 begyndte hun at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I 1991 fik hun sin første søn, Malte. Fra 1997 til 1998 gik hun kortvarigt på Forfatterskolen, til hun fødte barn nummer to, datteren Selma. To år senere satte Fastrup så sin første roman “Brønden” i verden, som fulgtes af børnebogen “Kampen om Syrakus” et par år efter. Børnebogen skrev hun sammen med sin daværende mand, digteren Niels Lyngsø. I 2003 udkom romanen “Mine syvogtyve sansers elskede”, og seneste skud på bogstammen er romanen “Hungerhjerte” fra 2018. Ved siden af hendes egne skriverier arbejder Fastrup som oversætter af romaner og faglitteratur fra engelsk, norsk og svensk.

Fra 2012-14 boede Karen Fastrup i Tanzania, men i dag bor hun på Frederiksberg.

Brønden

“Jeg havde en dårlig nat den nat. Stik imod alle aftaler krøb de gamle angster ind i lejligheden. Rotterne myldrede ud af toilettet, pressede sig op mellem gulvbrædderne og løb hen over gulvet med halerne i vejret. Bed efter hinanden. Op i min seng, op i min seng og op langs mine inderlår, og jeg glider ud af fars hånd og farer vild i det våde mørke under nåletræerne hvor der ikke er lyde, kun lugte, muld og nåle.”
“Brønden”, s. 25.

“Brønden” er Karen Fastrups debutroman fra 2000. Hovedpersonen er Emma, en 28-årig jeg-fortæller, som er draget til Portugals hovedstad Lissabon sammen med sit ufødte barn. Faderen har hun forladt sammen med det liv, de har haft sammen, og forældrene og barndomslivet ved Limfjorden har hun et noget anspændt forhold til. Rejsen til Lissabon er et forsøg på at lægge det hele bag sig, og det oplever Emma også, at hun gør, samtidig med, at hun har en fornemmelse af at have glemt det meste. Barndommens følelsesliv eksisterer kun som hvide pletter i hendes hoved.

I Lissabon fremlejer Emma en fotografs lejlighed, og derfra udgår hendes undersøgelser af byen og af sig selv. Det er især Emmas møder med andre mennesker, der skildres. Det er hendes interaktion på arbejdspladsen ved Jerónimusklostret i udkanten af byen, hvor hun får mulighed for at bruge sin kunnen som konservator, det er mødet med den tyske fotograf med læderstøvlerne, med den poetiske gadesælger, og med Sofia, den gale brødsælgerske. Sideløbende med byens buldrende og brusende liv skildres Emmas oplevelse af kroppens forvandling under graviditeten.

Rejsen åbner en dør til det fortrængte, som i lange drømmesekvenser dukker op i både vågen og sovende tilstand. I bogens første del er barndommens erindringer hovedsageligt indkapslet i kroppen og giver sig udslag i punktvise angstreaktioner. I bogens anden del har erindringerne fået overtaget. Emma kan nu genkalde sig sammenhængende forløb fra barndommen, og som læsere følger vi med. Det ene øjeblik er vi på gaden i Lissabon, det næste er vi tilbage i barndommens univers.

23060965

Forandringen udløses af især tre faktorer: Kroppen der stadig bliver tungere, mødet med en sensuel og forstående tysk mand samt mødet med omverdenen.

Sidst i romanen føler Emma sig stærk nok til at konfrontere sin fortid ved at tage sin nye familie hjem til forældrene. Hun har et behov for, at forældrene kan blive en del af hendes voksne liv med en nyfødt baby og en ny kæreste, men det viser sig, at såret er for dybt. Den forløsende konfrontation udebliver, og romanens afslutning efterlader læseren ved Limfjorden med længsler mod det varmere Portugal og med stadigt åbne brudflader og afrevne sårskorper.

Sprogligt er romanen båret af en lethed, og “Brønden” er en varm, kropslig og sansemættet fortælling om at gøre op med fortidens fortrængninger. Og med en familie, der ikke har evnet at forholde sig til børnenes smerter, men blot har prædiket, at de skulle opføre sig pænt. Det, der ligger under brøndvandets overflade, er barndommens fortrængninger.